Debat

Landbrug & Fødevarer: Udtagning af jord for EU-midler vil give skæve konkurrencevilkår

Midlerne fra den fælles landbrugspolitik skal give rum til at udvikle Danmarks grønne styrkeposition – ikke bindes i passive investeringer. Det er afgørende ikke at ødelægge konkurrenceevnen, men i stedet understøtter den grønne omstilling, som markedet i stigende grad efterspørger, skriver Morten Boje Hviid.

At bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til udtagning af jord vil trække konkurrencevilkårene skæve i dansk disfavør – og være i direkte modstrid med det udviklingsspor, som regeringen siger, de vil forfølge, skriver Morten Boje Hviid.
At bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til udtagning af jord vil trække konkurrencevilkårene skæve i dansk disfavør – og være i direkte modstrid med det udviklingsspor, som regeringen siger, de vil forfølge, skriver Morten Boje Hviid.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Boje Hviid
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Historisk har den fælles landbrugspolitik og EU-støtten været en betaling til de europæiske landmænd for de høje produktionsstandarder, som de skal opfylde. Det er standarder for miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sporbarhed og at holde landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Tema

Hvordan skal Danmark anvende landbrugsstøtten?

I år skal man i EU enes om en landbrugsreform, der vil gælde fra 2023. 

Blandt stridspunkterne er, hvor stor fleksibilitet der skal være mellem de såkaldte søjler, og hvor ambitiøs man skal være, når det kommer til et af de nye grønne redskaber i værktøjskassen, eco-schemes. 

Regeringen har desuden lagt op til at hæve de grønne krav til landbrugsstøtten i Danmark med sit udspil til klimaforhandlingerne på landbrugsområdet.   

På Altinget griber vi bolden og debatter den kommende tid: Hvordan skal Danmark bruge landbrugsstøttemidlerne på den grønne omstilling?  

Panelet er:

  • Landbrug & Fødevarer
  • Økologisk Landsforening
  • Signe Munk (SF)
  • Mona Juul (K)
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Jesper Sølver Schou, Københavns Universitet
  • Tænketanken Frej
  • Dansk Erhverv

Landbrugsstøtten har sikret, at der er en stabil, markedsorienteret, konkurrencedygtig og ressourceeffektiv landbrugsproduktion i Europa.

Men EU's landbrugspolitik har, siden den blev etableret i 1960’erne, været under løbende forandring for at matche samfundets efterspørgsel. Sådan er det også nu, hvor der aktuelt forhandles om rammerne for en ny støtteperiode med stort fokus på klima og miljø.

Afgørende at man ikke ødelægger konkurrenceevnen
Her er centrale elementer de såkaldte eco-schemes, som er incitamentsprogrammer i den direkte landbrugsstøtte til at lave grøn omstilling, samt en forhøjelse af fleksprocenten, altså hvor meget, der i de enkelte lande kan flyttes fra den direkte støtte og til landdistriktsprogrammerne – og dermed væk fra landmændenes bundlinje til projekter, der blandt andet støtter miljø- og klimatiltag.

Vi er meget bekymret for den måde, som regeringen forestiller sig at finansiere udtagning og omlægning af lavbundsjord på.

Morten Boje Hviid
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Hvordan forhandlingerne lander, ved vi ikke, men under alle omstændigheder bliver den danske udmøntning af den fælles landbrugspolitik voldsomt vigtig for de danske landmænds muligheder for at levere på grøn omstilling.

Afgørende er, at man ikke ødelægger konkurrenceevnen, men i stedet understøtter den grønne omstilling, som markedet i stigende grad efterspørger.

En højere fleksprocent end hos vores konkurrenter skader de økonomiske muligheder for at tage de nødvendige grønne initiativer, som efterspørges af landmændene. Samtidigt skal eco-schemes være reelle motivationsprogrammer til at producere mere grønt. Det skal ikke være belønning for afvikling, men for at udvikle en mere bæredygtig produktion.

Udtagning af jord er et godt og rigtigt klimaværktøj
Alle landmænd bidrager til at finansiere eco-schemes. Derfor skal alle også have mulighed for at have udbytte af dem. Det er desværre ikke tilfældet med de planer, vi foreløbig har set fra de danske myndigheder.

Vi er blandt andet meget bekymret for den måde, som regeringen forestiller sig at finansiere udtagning og omlægning af lavbundsjord på.

Der blev lagt op til, at finansieringen skal ske via den fælles landbrugspolitik gennem landdistriktspolitikken og eco schemes.

At bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til en passiv investering, som udtagning af jord, vil trække konkurrencevilkårene skæve i dansk disfavør – og være i direkte modstrid med det udviklingsspor, som regeringen siger, de vil forfølge.

Morten Boje Hviid
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Forstå mig ret. Udtagning af jord er et godt og rigtigt klimaværktøj.

Landbrug & Fødevarer lancerede selv for godt to år siden sammen med Danmarks Naturfredningsforening et forslag om udtagning. Begge parter har stået fast på opfattelsen af, at udtagning af jord er en fælles samfundsopgave, som skal foregå frivilligt og med fuld erstatning.

Vil stille danske landmænd dårligere i konkurrencen
En medfinansiering fra samfundet er dog ikke tænkt ind i regeringens plan. Ser vi på andre sektorer, så fik energi og industri eksempelvis 20 milliarder kroner til en grøn omstilling, der skal levere en besparelse på tre millioner tons CO2.

At bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til en passiv investering, som udtagning af jord, vil trække konkurrencevilkårene skæve i dansk disfavør – og være i direkte modstrid med det udviklingsspor, som regeringen siger, de vil forfølge.

Midlerne fra den fælles landbrugspolitik skal hjælpe den grønne omstilling gennem at styrke danske landmænds konkurrenceevne. De skal gives incitament til at vælge nye teknologier og produktionsmodeller, men de skal også have et økonomisk rum til at kunne vælge dem.

Det opnår man ikke ved at dirigere midlerne fra den fælles landbrugspolitik over i passive og låste investeringer.

Det vil tværtimod stille de danske landmænd, som i forvejen er presset af strammere regulering på mange områder, dårligere i konkurrencen både med kollegerne i det indre marked og på det globale marked.

Resultatet bliver en dårligere og langsommere grøn omstilling, og et fattigere Danmark – ikke mindst i landdistrikterne, hvor der er brug for et stærkt landbrugs- og fødevareerhverv til at sikre vækst og beskæftigelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00