Landbrugets andel af det danske CO2-udslip vokser

Landbruget står for en stadig større del af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser til atmosfæren.
Det viser den seneste emissionsopgørelse for Danmark, der hvert år indrapporteres til EU.
Landbrugssektoren stod i 2017 for 22,4 procent af udledningen, viser rapporten fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet fra april i år.
I 2016 udgjorde landbrugets udledning 21 procent, mens der på ti år er sket en stigning på knap syv procentpoint, viser Altingets gennemgang af opgørelser. I 2008 stod landbruget således for 15,6 procent af udledningen.
Landbruget er det tredje håndtag, der skal skrues på. Vi er bare nødt til at gøre det på en intelligent måde, så vi ikke belaster klodens klima yderligere, bare for at sikre et bedre klimaregnskab i Danmark.
Thomas Danielsen
Klimaordfører, Venstre
Socialdemokratiet mener, det viser, at regeringens politik har været for lidt ambitiøs.
“Mens vi har haft held til at omstille rigtig meget i energisektoren, så har regeringen slet ikke gjort nok ved landbruget. For mig at se er det her endnu en historie om, at regeringen med sin politik har taget tempoet ud af den grønne omstilling,” siger klimaordfører Jens Joel.
Mens vi har haft held til at omstille rigtig meget i energisektoren, så har regeringen slet ikke gjort nok ved landbruget.
Jens Joel
Klimaordfører, Socialdemokratiet
Landbruget står for tur
Han mener, udviklingen understreger, at landbruget er nødt til at bidrage med sin del til omstillingen, hvis det skal lykkes at nå klimamålsætningerne på længere sigt.
Samme toner lyder fra Radikale Venstre.
“Det viser, at landbruget er den næste store udfordring, vi står overfor. Vi bliver nødt til at lave en forvandling af landbruget på samme måde, som vi har gjort med energisektoren,” siger klimaordfører Ida Auken.
Hun peger blandt andet på et behov for en anden type produktion og mere ny teknologi.
Producerer mere for mindre
Stigningen skyldes, at landbruget ikke har formået at nedbringe deres samlede udledning modsat eksempelvis energisektoren. Fra 2008 til 2017 har udledningen af drivhusgasser fra landbruget været stort set konstant.
“En af forklaringerne er, at der ikke bliver reguleret i forhold til landbrug og CO2, mens man eksempelvis på energiområdet har reguleret relativt hårdt,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at den udvikling er et problem for sektoren.
“Stagnationen er en af de ting, der gør, at vi siger, at vi i fællesskab med samfundet er nødt til at gøre noget, hvis vi skal blive klimaneutrale i 2050, som vi jo har sat os som målsætning,” siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
Han afviser, at stagnationen er ensbetydende med, at landbruget har sovet i timen, når det kommer til at nedbringe erhvervets aftryk på klimaet.
“Jeg synes faktisk, at dansk landbrug har taget denne her dagsorden alvorligt. Vi har igennem årtier haft stort fokus på at være ressourceeffektive, og vi har bevist, at vi rent faktisk kan producere mere for mindre,” siger Niels Peter Nørring.
V: Ingen snuptagsløsninger
Hos Venstre siger klimaordfører Thomas Danielsen, at regeringen har gjort en række tiltag for at nedbringe landbrugets klimabyrde, men at udfordringen har været, at der ikke findes nogle store snuptagsløsninger.
“Så kan man altid diskutere hastigheden på de enkelte områder, men vi tog jo hurtigst muligt fat om de områder, hvor vi havde nogle kendte virkemidler til at reducere CO2-udledningen, først og fremmest i forhold til bygninger og dernæst nu transportsektoren,” siger Thomas Danielsen.
På landbrugsområdet peger han på, at regeringen eksempelvis har sat penge af til klimaforskning, mere klimavenlige stalde, ammoniaktiltag, jordudtagning og biogas.
“Men det er et stort problem og noget, som vi skal tage alvorligt med de klimagasser, som landbruget udleder. Så landbruget er det tredje håndtag, der skal skrues på. Vi er bare nødt til at gøre det på en intelligent måde, så vi ikke belaster klodens klima yderligere, bare for at sikre et bedre klimaregnskab i Danmark,” siger Thomas Danielsen.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april













