Lektor: Gamle dyder skal udgøre fundamentet for et sundt landbrug

Af Jesper S. Schou
Lektor og sektionsleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

I 2018 er det 100 år siden, at Det Landøkonomiske Driftsbureau blev oprettet med det formål at foretage undersøgelser af landbrugets driftsforhold.

Siden er der sket en del fusioner mv., så opgaven nu ligger hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. En af kerneopgaverne er i slutningen af året at udarbejde en konjunkturanalyse for landbrug og følgeindustrier i rapporten ’Landbrugets Økonomi’.

Hvis vi ser på prognoser og regnskabsopgørelser for de seneste år, er det især produktionsværdien – og dermed både priserne og produktionsomfanget – som på kort sigt har indflydelse på landbrugets økonomiske resultater.

Produktionsomkostningerne og dermed også de finansielle omkostninger spiller også en rolle, men det er især udsving på verdensmarkedspriserne for landbrugsprodukter, som qua dansk landbrugs store eksport er den udefrakommende faktor, som påvirker indtjeningen mest fra år til år.

Landbrugets aktuelle økonomi
Tager man fat i landbrugets forventede økonomiske resultat for 2017 og forventningerne til 2018, viser vores vurdering, at nettorestindkomsten (rest til aflønning af finansielle poster, forrentning af egenkapital og brugerfamiliens arbejdsindsats) forventes at stige med cirka syv milliarder kroner til 19 milliarder kroner i 2017.

Det er væsentligt at holde fokus på at konsolidere bedriften i perioder med positive tal på bundlinjen for at udbygge egenkapitalen eller nedbringe gælden og dermed polstre sig til næste gang, de økonomiske konjunkturer svinger nedad.

Jesper S. Schou
Lektor og sektionsleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

I 2018 forventes et mindre fald på ti procent eller to milliarder kroner i nettorestindkomsten. Dermed ser det ud til, at resultaterne har rettet sig siden 2016, så de dystre forventninger til 2017 ikke kom til at holde stik.

Ses der på resultaterne for sektoren som helhed, er det væsentligt at erindre, at der er en stor spredning mellem bedrifterne. Dette gælder både mellem bedriftstyper, hvor de store bedrifters kraftige specialisering både muliggør effektivitetsgevinster, men samtidig forårsager en øget prisrisiko, samt mellem bedrifter af forskellig størrelse, hvor de store bedrifter typisk opnår et bedre driftsresultat sammenlignet med de mellemstore og deltids-bedrifterne.

Samtidig viser historien, at landbruget altid har haft varierende driftsresultater fra år til år. Derfor er det også væsentligt at holde fokus på at konsolidere bedriften i perioder med positive tal på bundlinjen for at udbygge egenkapitalen eller nedbringe gælden og dermed polstre sig til næste gang, de økonomiske konjunkturer svinger nedad.

Gamle svar på nye udfordringer
Ser vi tilbage på arbejdet fra Det Landøkonomiske Driftsbureau, er det bemærkelsesværdigt, at nogle af de første udredninger omhandlede ”Regnskabsresultater for 12 fynske bønderbrug før under og efter Verdenskrigen” (her menes den første); ”Arbejdsforbrugets størrelse og fordeling” og ”Mekanisering af staldarbejdet”.

Faktisk er disse emner stadig centrale for at få sorte tal på bundlinjen. Analyser af regnskaberne for løbende at evaluere resultaterne; vurdere omfanget af ressourceindsatsen, for eksempel arbejdsforbruget, og om den er allokeret driftsøkonomisk optimalt; samt implementering af ny teknologi med henblik på at effektivisere driften.

Så selv om landbruget ser meget anderledes ud i dag sammenliget med for 100 år siden – eller bare 20 år siden – er det stadig helt grundlæggende dyder som driftsøkonomisk overblik og fokus på rentabilitet og risikostyring i forbindelse med drift og investeringer, som skal udgøre fundamentet for en sund udvikling i dansk landbrug.