L&F: Kostråd skal suppleres med differentieret tilgang
DEBAT: Energi- og ernæringsbehov varierer på baggrund af blandt andet alder og køn. Og det er samtidig meget forskelligt, hvilken formidling der virker. Derfor er der behov for en differentieret og nuanceret tilgang, skriver Line Munk Damsgaard.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørAf Line Munk Damsgaard
Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer
Hos Landbrug & Fødevarer mener vi, at det er vigtigt, at vi har officielle kostråd, der bygger på et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag. Ikke mindst i en verden, hvor flere og flere har en mening om mad, måltider og sundhed.
Vi mener, at Fødevarestyrelsen er en vigtig aktør, der står som garant for evidens og lødighed. Og som der er kraftigt behov for i dagens Danmark.
Det første kostråd, der lyder "Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv" er et aldeles afgørende budskab. Men det er i virkeligheden kun på overfladen, at der er tale om et simpelt budskab.
Sund mad er først sund, når den er spist – og helst i de rette mængder.
Line Munk Damsgaard
Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer
For hvad betyder varieret? Og hvornår spiser man for meget?
Supplerende kostråd til ældre
Hvis det skal lykkes os at få danskerne til at spise mere varieret og ikke for meget, er der behov for en tydeligere, mere nuanceret og ikke mindst mere individualiseret kommunikation.
Blandt andet af den simple årsag, at det er meget individuelt, hvor meget energi fra mad den enkelte borger har brug for, da det afhænger af alder, køn og aktivitetsniveau med videre.
Behovet for differentiering i anbefalingerne gælder langtfra kun i forhold til energiniveauet. Også på mikro- og makronæringsstofniveau er der forskel på behov. Jo klogere vi – via forskningen – bliver på de differentierede behov, desto større krav sætter det til anbefalingerne.
Øget viden på ernæringsområdet har for eksempel medført, at Fødevarestyrelsen i 2016 offentliggjorde en række supplerende kostråd til raske ældre over 65 år, hvor der blandt andet er fokus på et tilstrækkeligt proteinindtag.
Et godt og ikke mindst vigtigt supplement, der kan bidrage til, at ældre holder sig friskere længere.
Forskellige behov for jern og kulhydrater
Der er dog også mange andre områder, hvor forskningen peger på et behov for differentiering. For eksempel er diabetikere i mange år blevet anbefalet at følge de officielle kostråd, mens den nyeste forskning viser, at diabetikere kan have gavn af et lavere kulhydratindtag end den raske borger.
Ligeledes ser vi hos Landbrug & Fødevarer et behov for at kommunikere mere målgruppedifferentieret i forhold til for eksempel behovet for jern, der er meget forskelligt, alt efter om du er mand, kvinde eller et lille barn.
Små børn og kvinder i den fertile alder har eksempelvis større behov end mænd og kvinder, der er kommet i overgangsalderen. Mænd ophober jern hele livet, hvorfor en tilbageholdende omgang med kosttilskud faktisk bør kommunikeres til den gruppe.
Effekten af kampagner
Der er dog også behov for at se ud over differentieringen af selve anbefalingerne og overveje, hvordan man bedst rammer de målgrupper, man gerne vil have til at ændre adfærd.
Der er betydelig forskel på, hvordan man når igennem til den sundhedsinteresserede kvinde i 30'erne, teenageren og den pensionerede mand.
Historisk set har man fokuseret meget på den brede kommunikation via kampagner. Kampagner rammer mange, mens effekten hos den enkelte er lav.
Oven i det kommer, at sundhedskampagner typisk rammer dem, der i forvejen opsøger viden, er interesserede og ikke mindst i forvejen spiser og lever forholdsvist sundt.
Skyld og skam virker ikke
I den anden ende af skalaen finder vi de danskere, der er trætte af at høre prædikener omkring sundhed og derfor lukker af for sundhedskampagner og budskaber.
Med den generaliserende hat trukket godt ned over ørerne er de sundhedstrætte mennesker ofte også dem, der har et mere usundt kostmønster.
Sund mad er først sund, når den er spist – og helst i de rette mængder. Hos Landbrug & Fødevarer vil vi gerne opfordre til, at oplysningsopgaven tages alvorligt. Løftede pegefingre, skam og skyld virker ikke.
Hos Landbrug & Fødevarer tror vi i stedet på, at en differentieret og målrettet indsats kan gøre en forskel. Vi har ikke the golden ticket. Men sætter vi fokus på glæden ved maden og fokuserer på de målgrupper, der har størst behov, kommer vi hurtigt et stykke af vejen.
Temadebat: Sundere mad til danskerne
Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.
I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.
Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.
Her er aktørerne:
- Ane Eggert Jackson, politisk chef i Diabetesforeningen
- Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
- John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd
- Judith Kyst, direktør for Madkulturen
- Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i København
- Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
- Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
- Per K. Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør i Fødevarestyrelsen
- Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.
I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].