Bliv abonnent
Annonce

Nicolai Fog Hansen ny præsident for EFITA

15. juli 2011 kl. 10.12

European Federation for Information Technology in Agriculture, Food and the Environment (EFITA) har fået en ny præsident, den danske Nicolai Fog Hansen, som er webchef på Videncenter for Landbrug. Han har været medlem af foreningen siden 1998, siddet i bestyrelsen i otte år og er netop blevet valgt som præsident af de øvrige medlemslande. "Jeg tror, at medlemmerne har valgt mig som præsident på grund af mit mangeårige engagement i EFITA og fordi de mener, at jeg kan føre forbundets værdier videre," siger Nicolai Fog Hansen i en pressemeddelelse. Han håber også på, at den nye titel kan komme Videncentret til gode. "Det vil helt klart betyde, at vi får Videncentret for Landbrug på det internationale landkort og samtidig får fortalt, at vi er førende i Europa i forhold til at få web-applikationer ud til landmændene. I mange EU-projekter er det nu en essentiel del af projektet, at den nye viden når helt ud til landmanden i form af for eksempel it-løsninger og her er Videncentret en vigtig partner." EFITAS mission er at lette udvekslingen af information og erfaring til udviklingen af viden omkring IKT inden for landbrug for at øge Europas konkurrenceevne og fremme kendskabet til IKT i landbruget.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026