Paul Holmbeck: Disse nye retningslinjer kan bremse greenwashing i fødevarebranchen

Der er i dag mange eksempler på klimagreenwashing på fødevaremarkedet. Små klimaforbedringer markedsføres som store fremskridt, logoer vildleder, og luftige begreber som ”klimavenlig” efterlader forbrugerne, i bedste fald, forvirrede.

Det er ikke overraskende, at antallet af klager og sagsanlæg stiger støt lige nu. Greenwashing vildleder forbrugere, som ønsker at gøre en forskel for klimaet. Overdrivelse hos nogle producenter undergraver muligheder for de virksomheder, som for alvor handler på og investerer i klimaet, og som tilbyder produkter med markant lavere emissioner.

I dag tillades klima selv-ros for små forbedringer på produkter og hos virksomheder, som i virkelighed underperformer i forhold til minimumsklimamålene fra Paris-aftalen.

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck EcoConsult

Det er derfor positivt, at der er i finansloven for 2022 er afsat midler til øget tilsynet på området. Men fundamentet for bekæmpelsen af greenwashing – de nuværende vejledninger fra Fødevarestyrelsen og Forbrugerombudsmandens retningslinjer og nye kvikguide – er fortsat desværre og på flere områder en åben ladeport for greenwashing.

Derfor er det glædeligt, at Forbrugerombudsmanden her i starten af året går i gang med en revision af retningslinjerne for virksomheders klimakommunikation.

Der er heldigvis mange gode forslag til nye retningslinjer, der kan sikre forbrugerne klar klimainformation samt guide og motivere virksomheder, der skaber reelle klimalandvindinger, og som gerne ville sige det højt.

Flere forslag findes i rapporten ”Retvisende klimakommunikation på fødevarer”, som er baseret på dialog med ledende aktører i fødevarebrachen, detailhandelen, forskning og interesseorganisationer.

Forbrugerombudsmanden skal sætte klimabarren højt

Forbrugerombudsmanden kræver i dag, at klimapåstande skal basere sig på ”væsentlige” forbedringer - men definerer ikke, hvad der betragtes som ”væsentlig”.

Det bør gøres nu, eksempelvis ved kun at tillade klimaanprising hvor produktets emissioner reduceres til 20 eller 30 procent under normen for sammenlignelige produkter.

I dag tillades klima selv-ros for små forbedringer på produkter og hos virksomheder, som i virkelighed underperformer i forhold til minimumsklimamålene fra Paris-aftalen. ”Lidt bedre” er godt, men ikke nok til en påstand om et klimamæssigt godt produkt. Med klimaet handler det ikke bare om at gøre noget, men at gøre nok. I tide.

Stille krav til virksomhedernes klima-branding

Der skal også være minimums-forbedringer før, at virksomheder kan brande sig på klimaet.

For eksempel at virksomheden kan dokumentere en reduktionstakt på linje med klimamålene i Paris-aftalen og dokumentere disse via godkendelse fra den anerkendte Science Based Targets Initiative eller ét af de forenklede dokumentationsværktøjer.

Det vil også rydde op i den udskældte praksis, hvor virksomheder kommunikerer om reduktioner i egne processer, men ikke medtager emissioner hos leverandører. I fødevarebranchen findes 75-95 procent af produktets samlede emissioner hos råvareleverandører, det vil sige hos landmændene.

Slå nye, let forståelige begreber fast

Nye retningslinjer kan også lancere et par veldefinerede begreber.

Forbrugerne vil relativt hurtigt kunne lære at se efter varer med ”reduceret klimaaftryk”, som garanterer, at emissionerne eksempelvis er mindst 30 procent under gennemsnittet for tilsvarende varer  - eller efter ”lavt klimaaftryk” for varer med generelt lave klimaemissioner per kilo.

Brugen af ”klimaneutral” kan give indtryk af, at produktion af varen ikke medfører klimaemissioner. Og det er aldrig tilfældet.  

Paul Holmbeck
Direktør, Holmbeck EcoConsult

Sammen vil begreberne skabe incitamenter for producenter til at reducere deres udledninger, og de kan opfylde nogle af formålene ved en egentlig klimamærkning. Skulle ”lavt klimaaftryk” defineres som eksempelvis varer med mindre end 1 kg. CO2/kg. vare vil det straks rydde ud i de koncepter på markedet i dag, som klistrer ”lavt klimaaftryk” på produkter med helt op til 3,5 kg. CO2/kg. vare.

Det kan samtidig tænkes, at klimaanprisning af rødt kød og andre produkter med et meget højt klimaaftryk begrænses, trods reduktioner, eller at der kræves supplerende oplysninger om et generelt højt klimaaftryk, når man oplyser om forbedringer.

Ryd op i misvisende klimabegreber

”Klimaneutral” mad findes ikke. Selv postevand har et klimaaftryk.

I dag må man kalde en fødevare ”klimaneutral”, hvis bare man har købt klimakreditter eller kompensation (for eksempel skovplantning) svarende til produktets emissioner. Brugen af ”klimaneutral” kan give indtryk af, at produktion af varen ikke medfører klimaemissioner. Og det er aldrig tilfældet.