Debat

DI Fødevarer: Klimamærke skal baseres på tillid og åbenhed

Det er vigtigt, at et nyt klimamærke baseres tillid, åbenhed og adgang til en statslig database, så virksomhederne selv kan bruge databasens metoder til at beregne og kommunikere forbedringer på deres egne produkter, skriver Leif Nielsen.

Køkkenchefen Erwin Lauterbach fra restaurant Lumskebugten ved Kastellet giver sit bud på, hvordan den perfekte grønne nytårsmidag ser ud.
Køkkenchefen Erwin Lauterbach fra restaurant Lumskebugten ved Kastellet giver sit bud på, hvordan den perfekte grønne nytårsmidag ser ud.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Leif Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimarådets rapport udkommer midt i en af de vigtigste diskussioner for fødevareerhvervet lige nu; nemlig diskussionen om, hvor præcist man som virksomhed må kommunikere om sine klimatiltag på sine produkter.

Ny temadebat: Hvordan får vi danskerne til at spise mere klimavenligt?

Hvordan får vi danskerne til at spise mere klimavenligt? Det har Klimarådet netop fremlagt en række anbefalinger til i en ny rapport, som udkom sidst i 2021.

Der rådes blandt andet til, at offentlige køkkener skruer op for blusset og sætter et mål om at servere klimavenlig mad, samt at regeringen etablerer grundlaget for en mærkningsordning og igangsætter et arbejde, der giver mulighed for at pålægge klimabelastende fødevarer forbrugsafgifter.  

I rapporten konkluderer Klimarådet også, at der er en ”betydelig klimagevinst” ved at følge de danske kostråd, og så problematiserer ekspertorganet, at det offentlige for øjeblikket tildeler væsentlige flere midler til kampagner for animalske fødevarer i forhold til vegetabilske fødevarer.

I en ny temadebat sætter Altinget Fødevarer fokus på Klimarådets anbefalinger, når vi spørger aktører og politikere:

  • Hvad er de vigtigste elementer fra Klimarådets rapport?
  • Overser Klimarådet centrale pointer om udviklingen af klimavenlig kost? Hvilke?
  • Hvordan omsættes anbefalingerne til konkret handling og politik?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et dansk klimamærke diskuteres, og et klimamærke, der er skruet rigtigt sammen, vil komme både forbrugere, virksomheder og samfundet til gode. Klimarådets rapport indeholder gode toner for etableringen af et sådant mærke.

Tillid og åbenhed er afgørende

Det vigtigste ved et klimamærket er, at forbrugerne stoler på det. Det er en tillid, vi kun opnår ved at være så transparente og præcise som muligt omkring mærket og dets udregninger.

Vi har tidligere selv argumenteret for, at et klimamærke baseres på en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer, og bakker derfor op, når Klimarådet også anbefaler denne løsning.

Vi har tidligere selv argumenteret for, at et klimamærke baseres på en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer, og bakker derfor op, når Klimarådet også anbefaler denne løsning.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Opgaven med at certificere klimapåvirkning og drive en klimadatabase bør ikke overlades til private aktører, men derimod håndteres af de samme offentlige myndigheder, som også er forbrugernes garant for fødevaresikkerhed og andre aspekter af deres mad.

Derfor er det vigtigt, at udregningsmetoden bag et klimamærke er offentlig og åben. Transparente udregninger vil styrke tilliden, og det vil tillade virksomheder at udregne klimapåvirkningen fra deres egen produktion på baggrund af de anerkendte data og metoder. Som anbefalet af Klimarådet, ser vi også gerne at udregningsmetoderne hviler på EU's arbejde med fælles standarder.

Klimamærke skal vise, om virksomheden er grønnere end gennemsnittet

Et klimamærke skal også give virksomhederne mulighed for at vise, at de er bedre end gennemsnittet. Har en virksomhed lagt kræfter, penge og tid i at udvikle deres produktion i en grønne retning, fortjener de, at et klimamærke afspejler den indsats.

Eksempelvis kan nogle tomater også i overført forstand være grønnere end andre. Derfor bør et danske klimamærke gøre det muligt at sammenligne produkter i samme kategori. Det vil give virksomheder incitament til at konkurrere yderligere på bæredygtighed, samtidig med at det i supermarkedet giver danskerne bedre mulighed for at træffe et oplyst valg baseret den egentlige bæredygtighed frem for gennemsnitstal for alle tomater.

Det er en prioritet, at vi udvikler et klimamærke, som både er korrekt men også nemt for forbrugerne at handle efter.

Har en virksomhed lagt kræfter, penge og tid i at udvikle deres produktion i en grønne retning, fortjener de, at et klimamærke afspejler den indsats.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Byg videre på succeserne

I Danmark har vi i forvejen stærkt tradition for succesfulde mærker, der fører til adfærdsændringer. Her kan i flæng nævnes Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. Det er frivillige og positive mærker, som nemt giver forbrugeren et overblik over de produkter, som ligger bedst i denne kategori.

Vi bakker derfor op, når Klimarådet anbefaler at tage udgangspunkt i erfaringerne fra disse mærker. Hvis en adfærdsændring er målet, er disse erfaringer et godt sted at starte.

Muligheden for en præcis og effektfuld mærkningsvejledning af danske fødevarer, som både fordrer sund konkurrence mellem virksomhederne og gør forbrugerne klogere, er der. Som rapporten understreger vil arbejdet være omfattende og tage tid, og derfor skal det prioriteres nu, så grundlaget for et troværdigt mærke kan lægges.

Potentialet er stort og mange virksomheder har allerede omlagt deres produktion til at blive mere bæredygtig og begyndt udviklingen af nye, klimavenlige produkter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00