Debat

Professor: Teknologi skal frem for dyre studier skabe kostrevolution

KRONIK: Fremkomsten af ​​digital teknologi har udløst ny interesse for metoder, der kan bruges til automatisk indsamling af data om fødevareindtag. Modsat traditionelle studier kan teknologien give svar i realtid, skriver professor Bent Egberg Mikkelsen.

Ny teknologi har stor betydning for småtspisende på sygehuse. Den kan veje en tallerken med mad før og efter spisning, og dermed kan kalorieindtaget hurtigt bestemmes, skriver professor.
Ny teknologi har stor betydning for småtspisende på sygehuse. Den kan veje en tallerken med mad før og efter spisning, og dermed kan kalorieindtaget hurtigt bestemmes, skriver professor.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Egberg Mikkelsen
Professor ved Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i den europæiske organisation for fødevareforskningsinfrastruktur

Studier af kostindtag har traditionelt været baseret på metoder, der kræver et betydeligt input fra dem, man undersøger.

Undersøgelserne er dyre, tager tid, og resultaterne er typisk først klar flere år efter.

Men fremkomsten af ​​digital teknologi har udløst en ny interesse for metoder, der kan bruges til automatisk indsamling af data om fødevareindtag, og som kan give svar i realtid.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men spørgsmålet er, om vi – forbrugere, forskere og politikere – er klar til den digitale kostrevolution.

Et af eksemplerne på den nye teknologi er skabt i The Foodscape Lab (FSL) ved Aalborg Universitet, hvor vi har udviklet Dietary Intake Monitoring System (Dims).

Gadevidenskab – citizen science – har længe været diskuteret som en del af fremtidens vidensdeling.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor, Aalborg Universitet

Det er en integreret teknologi, der vejer en tallerken med mad, og da den gør det før og efter spisning, kan kalorieindholdet hurtigt bestemmes.

Den lille fidus er, at den både vejer, autoridentificerer (RFID-tag) og kigger på tallerkenen ved hjælpe af et kamera. Ud fra disse tre signaler kan den så udregne typen og mængden af mad.  

Det har stor betydning for småtspisende på et sygehus. Arbejdet med teknologier og The Foodscape Lab har bragt Aalborg Universitet ind i det nye europæiske netværk for fødevareforskningsinfrastruktur.

Der er tale om en væsentlig teknologi, fordi det ikke bare er på sygehuse, man interesserer sig for kalorieindtag.

Overvægt og fedme koster hvert år samfundet dyrt og belaster sundhedssystemet, og derfor er der interesse for at følge kostindtag, for uden den viden er det svært at designe de rigtige indsatser.

Forskellige teknologier er i spil
Det nye nummer af tidsskriftet Public Health Nutrition, som jeg har skrevet en leder for, giver et godt indblik i den nye ernæringsteknologi. Det drejer sig om at finde signaler, sensorer og algoritmer som illustreret i tabellen.

Listen illustrerer de nye teknologiers fremmarch, og de stiller som enhver anden teknologidrevet forandring krav til, at vi er parate til at forstå og anvende de nye teknologier.

Er vi digitalt parate?
Ny digital teknologi handler i høj grad om parathed. Derfor er uddannelse afgørende.

Det er ikke bare et spørgsmål om at mestre teknologien, men også et spørgsmål om at forstå dens betydning for opgavevaretagelsen.

Organisationer skal være parate til at tænke teknologien ind i hele organisation – og ikke bare overlade det til it-afdelingen.

I skolen skal børn lære at forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologi. Derfor er initiativerne om den digitale skole og faget teknologiforståelse vigtige brikker.

På Aalborg Universitet har vi haft succes med at bringe mad, kreativitet og design ind i eksperimentelle science-forløb til netop at forstå teknologi og IKT allerede i en ung alder.

Selvom diskussionen om den digitale skole allerede er skudt godt i gang, er der en stor opgave for skolesystemet at tænke ny teknologi ind i konkrete dagliglivsproblemstillinger og at udvikle de tilhørende fagdidaktikker.

Teknologi kræver standarder
Et af de store problemer med digitalt opsamlede data er, at de findes i forskellige formater og er skabt i forskellige typer af software med forskellige sensorer.

Eksempelvis anvender regioner og kommuner fire forskellige systemer til at registrere opskrifter, planlægge menuer og til at udregne kalorieindhold.

Med det stigende ønske om datadrevenhed og idéen om, at man nemt skal kunne udskifte leverandør eller trække data tilbage, er der et kæmpestort behov for at enes om branchestandarder for dataopbevaring og -udveksling.

En konkret opgave venter for de it-leverandører, der leverer til storkøkkensektoren. Der er behov for, at de sætter sig sammen med fagfolk fra storkøkkensektoren og bliver enige om sømløse standarder.

Læs også

Brug for afprøvninger af de nye teknologier
Livstilsmagasinerne er fulde af dem. Applikationer, der lover at føre et nemt regnskab med, hvad vi spiser, og at give os gode kostråd med på vejen.

Men den videnskabelige litteratur er tilsvarende fattig på valideringsstudier, hvor de forskellige applikationer bliver sat på prøvebænken og udsat for de nødvendige sammenligninger med kendte metoder.

Her er der et stort behov for kvalitetskontrol – ikke mindst, fordi der er stor forskel på kvaliteten i de databaser, der ligger til grund for de forskellige applikationer.

Det er en oplagt opgave for sektorforskningen at tage fat i denne kvalitetsvurdering og udnytte det eksisterende internationale samarbejde om kostdata til formålet.

Tænk smart kostvejledning ind i digital omstilling
En anden vigtig brik i den digitale udvikling på fødevare- og ernæringsområdet er den nye europæiske fødevareforskningsinfrastruktur.

Denne infrastruktur har sin danske pendant i det danske Foodhay-infrastrukturforslag, som de danske fødevareuniversiteter i fælleskab står bag.

Infrastrukturen handler om at kunne udnytte både data og hardware langt bedre mellem forskerne. Den vil kunne spille en vigtig rolle i den digitale udvikling på fødevareområdet.

Danmark er sammen med Holland, England og Italien blandt de lande, som står i spidsen for den europæiske infrastruktur, som forventes at blive fødevareforskningens svar på Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (Cern) og Den Europæiske Rumorganisation (Esa).

Der ligger en oplagt mulighed for brugerne af fødevareforbrugsdata i allerede at engagere sig i designfasen, fordi det netop er nu, at de afgørende streger slås om fremtidens dataplatform på området.

Forbrugeren skal være medskaber af ny viden
Gadevidenskab – citizen science – har længe været diskuteret som en del af fremtidens vidensdeling. Med den digitale kostpraksis opstår der spændende muligheder.

Forbrugere kan samle billeder af mad, mens forskerne kan træne en computer til at genkende billeder af mad og tælle kalorier og dermed give ny viden til brug for fremtidens ernæringspolitikker.

Fælles for de nye digitale teknologier er, at de genererer data i store mængder. Det er data, som er interessante for den enkelte og for forskerne.

Her er der en stor opgave for forskerne og for universiteterne i at udvikle og afprøve nye former for samskabelse af ny viden på madområdet.

Det kan gøres ved at rykke laboratoriet ud på gaden eller at pakke det hele i kufferten og tage på besøg i science-klassen på den lokale skole.

Brug for at tænke integreret privatlivsbeskyttelse
Med de mange nye data om for eksempel kostvaner er idéen om privacy by design blevet helt afgørende.

Der ligger en stor opgave i at sikre, at de såkaldte Fair-principper for big data bygges ind i dataplatforme, sådan at de sikrer brugerens rettigheder til for eksempel at kunne trække data tilbage.

På Aalborg Universitet er vi i fuld gang med at teste, hvordan forbrugernes fødevareindkøbsdata kan opbevares i den såkaldte Claaudia-løsning i dataskyen på en fleksibel, sikker og nemt tilgængelig måde.

Det gælder for forskere om at finde frem til en balance mellem behovet for privatliv og det ønske, som mange forbrugere har, når det gælder om ikke bare at bruge data, men også at skabe viden.

Således vil nettet ikke bare blive noget, som vi bruger, men også noget, som vi skaber.

Teknologi kan bidrage i kampen mod madspild
Ny teknologi kan ikke bare hjælpe med at holde styr på kalorierne. Også i forhold til madspild er der hjælp at hente.

Dims har allerede været testet på universitetshospitalerne i Odense og Aalborg til at måle tallerkenspildet nemt og hurtigt.

Og i England er den første intelligente madaffaldsspand i drift i sygehuskøkkener. Den er med kunstig intelligens, en elektronisk vægt og billedteknologi i stand til at føre en hurtig og enkel elektronisk affaldsbog, der gør det langt lettere at bekæmpe madspild i de store køkkener systematisk.

Netop disse steder er på grund af deres størrelse og komplicerede logistik ofte særdeles udsatte for madspild, og derfor bør ernæringsprofessionen finde sammen med køkkenoperatørerne.

Sammen med it-leverandører vil der kunne udvikles spændende løsninger, som kan gøre kampen mod madspild langt mere datadrevet og styrke Danmarks position på området.

Derfor er der behov for at trække i arbejdstøjet. Danmark har lige nu førertrøjen på, når det gælder digital borgerinteraktion.

Med den rigtige indsats kan vi også erobre den og blive førende inden for den digitale kostrevolution.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

0:000:00