Regeringen får EU-lussing i Folketingssalen

Der var lagt op til et mindeligt kompromis, men nu er en månedlang politisk diskussion om Danmarks implementering af EU-sager endt med et sammenstød i Folketingssalen.

Et flertal uden om regeringen bestående af blå blok og Enhedslisten kræver, at der kommer mere åbenhed om processen, når Danmark indarbejder EU-regler i dansk lovgivning. Et kompromisforslag fra justitsminister Mette Frederiksen (S) var ikke nok til at tilfredsstille partierne, og derfor stemte de torsdag et beslutningsforslag igennem Folketinget, der pålægger regeringen at rette ind.

Konkret ønsker partierne, at det klart skal fremgå af alle lovforslag og bekendtgørelser, når Danmark vælger at gå længere, end EU's minimumsregler kræver det. Det kan for eksempel være på spørgsmål om miljøkrav eller forbrugerbeskyttelse. Den ekstra gennemsigtighed skal kvalificere den politiske debat om Danmarks efterlevelse af lovgivning aftalt i Bruxelles, siger partierne.

Forslaget er fremsat af blå blok, og får støtte fra Enhedslisten. Regeringen er langt hen ad vejen klar til at imødekomme flertallets krav, men mener, at der bør være en bagatelgrænse for, hvilke bekendtgørelser der skal omfattes af de nye regler. Bekendtgørelser er ofte tekniske regelændringer, der gennemføres administrativt uden at blive behandlet i Folketinget. 

Men den går ikke, lyder beskeden altså fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

V: Alt skal med
Regeringen foreslår, at det kun er bekendtgørelser, der indeholder ”væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger eller lettelser,” som underlægges de nye regler.

Det her er meget teknik og uhyre spidsfindige små detaljer. Forslaget risikerer at binde meget store ressourcer til at gennemgå hver eneste bekendtgørelse.

Morten Bødskov (S)
EU-ordfører

Bagatelgrænsen skal gå ved fire millioner, når det kommer til administrative omkostninger, og 10 millioner, når det handler om "øvrige" konsekvenser.

Men det er ikke nok, siger Venstres Eva Kjer Hansen, der er ankermand på blå bloks forslag.

”Selv små ændringer kan have stor betydning for den enkelte virksomhed. Desuden kan regeringen ikke engang fortælle os, hvor stor en andel af bekendtgørelserne, der i givet fald ligger under den grænse, der foreslås,” siger hun.

Hun hæfter sig ved, at 90 procent af de EU-regler, der blev indarbejdet i dansk lov i 2014, blev gennemført gennem bekendtgørelser.

Blot 10 procent blev behandlet i Folketinget.

S: Forslaget går for vidt
Hos regeringspartierne og SF, mener man, at en bagatelgrænse er nødvendig for at de nye regler ikke bliver unødigt byrdefulde at gennemføre.

”Det handler ofte om meget tekniske og uhyre spidsfindige små detaljer. Forslaget risikerer at binde meget store ressourcer til at gennemgå hver eneste bekendtgørelse. Ressourcer, som kunne bruges bedre andre steder,” siger Morten Bødskov, EU-ordfører for Socialdemokraterne.

Et beslutningsforslag pålægger regeringen at foretage en bestemt handling - eksempelvis at fremsætte et lovforslag. Ifølge Folketingets Oplysning er det dog omdiskuteret i statsforfatningsretten, om en regeringen retligt er forpligtet til at fremsætte et lovforslag i overensstemmelse med beslutningsforslaget.*

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), og dermed er det uklart, hvordan regeringen vil forholde sig til, at den nu er blevet bragt i mindretal.

EU-ordfører Morten Bødskov henviser til Justitsministeriet for et svar på det spørgsmål, men Socialdemokraterne erklærer sig åben over for "at finde andre veje” for at sikre gennemsigtighed i alle relevante bekendtgørelser.

Ekspert: Svært med bagatelgrænse
Professor ved Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen, forsker i implementeringen af EU-lovgivning.

Hun forudser, at det kan blive vanskeligt for embedsmændene at ramme plet, når de skal vurdere de økonomiske konsekvenser af fremtidige bekendtgørelser.

”Det vil være en ret svær opgave lige på kornet at vurdere, hvad der falder under eller over en given bagatelgrænse. Dermed vil der være en risiko for, at man overser noget af det, som man ud fra et demokratisk perspektiv kan være interesseret i at kigge nærmere på,” siger hun.

I en tidligere udgave af artiklen skrev vi, at regeringen "formelt set ikke er tvunget" til at følge et beslutningsforslag fra Folketinget. Men det spørgsmål er altså omdiskuteret. Altinget beklager fejlen.