RUC-professor: Fødevarer er mere end en varedeklaration

DEBAT: Førend vi kan opnå brugbare løsninger på fødevareområdet, bør vi indgå i en mere lyttende og respektfuld dialog. Vi bør derfor i langt højere grad også benytte os af erfaringsbaseret viden, skriver professor på RUC, Henrik Hauggaard-Nielsen.

Af Henrik Hauggaard-Nielsen
Professor, RUC

I Danmark er vi eksperter i fødevarer. Omkring 62 procent af det samlede danske areal er opdyrket – og det har stort set ikke ændret sig de seneste 50-60 år. Der er dog færre landbrugsbedrifter, og de er blevet langt større. Rådgivning og forskning er en vigtig og integreret del af udviklingen og denne formelle viden ligger også til grund for politiske beslutninger og derigennem erhvervets udvikling.

Myndigheder og landmænd har igennem de senere år fået vanskeligere ved at indgå aftaler på grund af brudt tillid og skepsis. Det beskidte vasketøj luftes af de forskellige aktører i diverse medier, når der forhandles lokalt, regionalt, på Christiansborg eller i EU.

Grundig indsigt påkrævet
Hastigheden i vores mediedækning og lovgivning kan være medvirkende årsag, hvor tiden til gensidig forståelse og oplyste kompromisser ikke prioriteres højt nok. Omfattende og tilbundsgående indsigt i problemstillinger, planlægningsmetoder og reguleringsformer indenfor fødevaresystemer er nødvendige for at træffe de rigtige beslutninger i retning af mere bæredygtige løsninger.

Fødevarer er ikke kun produkter, vi finder i supermarkedet med en varedeklaration på. Fødevarer er også et spørgsmål om arealanvendelse, biodiversitet og kulturlandskab. Landbruget kan bidrage til vedvarende energiløsninger og reducere mængden af drivhusgasser fra samfundet i øvrigt og dermed modvirke klimaforandringer.

Den enkelte fødevare har en historie, en lokal kontekst og er en del af lange integrerede værdikæder, som ikke kun handler om erhvervsøkonomi, men også samfundsøkonomi. Sådanne større systembetragtninger udfordrer det mere og mere specialiserede landbrugserhverv, rådgivningsvirksomheder og forskningsmiljøer.

Erfaringsbaseret viden
I mit forskningsarbejde inddrager jeg landmænd for at lære mere om praksis – den såkaldte erfaringsbaserede viden, den uformelle viden. Vi ser nærmere på afgrøder på forskellige tidspunkter i vækstsæsonen, vi ser på jorden for at vurdere den biologiske aktivitet, vi er uenige og enige, og i fællesskab åbner vi op for visionære tanker og løsninger.

Jeg oplever en imponerende viden og systemforståelse for den samlede landbrugsbedrift, som den specialiserede forsker eller den enkelte ressortminister typisk ikke besidder, men til tider også landmænd som er låst af regler, traditioner og sektorens øvrige normer.

Den frugtbare jord og det gode landmandskab er i særdeleshed i fokus, når vi mødes. Altså, det egentlige udgangspunkt for produktivitet og frembringelse af fødevarer i høj kvalitet. ”Da jeg var barn kan jeg huske, at jorden var sort – mange steder i dag er den grå, og det er fordi der mangler kulstof i jorden”, som en af landmændene udtrykte det. Der er noget i vores nuværende produktions- og afsætningssystemer, som ikke længere er optimale i henhold til det biologiske grundlag vi alle er afhængige af. Meget mere afhængige end de fleste aner.

Murene skal brydes ned
Vi lever i et samfund, en verden, hvor fremskridtene ikke skabes ved at forskellige aktører formidler viden indenfor deres respektive kredsløb. Vi skal bryde murene ned og skabe dialog og samarbejdsflader på tværs således at mere direkte udveksling af ideer og erfaringer opnås.

Når vi søger forskningsmidler i for eksempel EU er aktørinddragelse et helt grundlæggende krav, som ikke sjældent kan medføre helt uventede positive resultater for fremtidigt samarbejde. Forskellige aktører bliver klogere på egne kompetencer og får gode ideer til videre arbejde – uafhængig af om det handler om praktisk udførelse af opgaver på en landbrugsbedrift, forskning, lovgivning, forbrugeradfærd eller rådgivning. Det er i samtalen og i den respektfulde dialog, at vi finder frem til de brugbare løsningsforslag.

Lad os arbejde på at genskabe dialogen mellem samfundet (forbrugeren, politikerne), fødevareproduktionen (landmanden) og forskningen i en stålsat målsætning om at skabe bæredygtige fødevareløsninger for Danmark og verden.

.....

Henrik Hauggaard-Nielsen er professor ved Roskilde Universitet på Institut for Mennesker og Teknologi med hovedfokus på klima, miljø og omstillingsprocesser inden for landbrugs- og energisystemer. Siden 2014 har han arbejdet i et teknologisk-samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø, hvor han producerer viden, værktøjer og aktiviteter til aktører med interesse i det biobaserede samfund (fødevarer, foder, energi og materialer). Tidligere ansættelser på Danmarks Tekniske Universitet med hovedvægt på bæredygtige bioenergiteknologier og Københavns Universitet med fokus på alternative jordbrugssystemer danner baggrund for disse aktiviteter. Henrik Hauggaard-Nielsen er uddannet agronom fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1996.

Forrige artikel Erling Bonnesen: Venstre vil bekæmpe MRSA i kommende forhandlinger Erling Bonnesen: Venstre vil bekæmpe MRSA i kommende forhandlinger Næste artikel Virksomheder kalder på højere fradrag for forskning Virksomheder kalder på højere fradrag for forskning
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.