Debat

SF: Skal naturen have mere plads, må landbruget fylde mindre

DEBAT: Regeringen og DF bidrager til at gøre skyttegraven mellem landbrug og natur endnu dybere, mener Trine Torp (SF). Derfor skal landbruget samlet set fylde mindre, hvis den danske natur skal genskabes. 

SF har fem visioner for fremtidens landbrug, skriver Trine Torp (SF), der bl.a. vil have landbruget til at fylde mindre.
SF har fem visioner for fremtidens landbrug, skriver Trine Torp (SF), der bl.a. vil have landbruget til at fylde mindre.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Torp (SF)
Fødevare-, landbrugs- og miljøordfører

Til april er det fem år siden, Natur og Landbrugskommissionen (NLK) kom med anbefalinger til, hvordan landbrug og natur bedre kan forenes. Anbefalingerne gav rammerne for, hvordan vi kan komme videre og afslutte den skyttegravskrig, der havde foregået i omkring 30 år. Nedsættelsen af kommissionen var en del af regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen og en højt prioriteret del af forberedelsen af regeringssamarbejdet.

Desværre har vi de forgange fem år i stedet set en 16-punktsplan fra VKOLA, et regeringsskifte, en landbrugspakke og en historisk deregulering og forureningsforøgelse og endnu 10 års skyttegravskrig frem til EU’s deadline for vandmiljøindsatsen i 2027 – og måske længere endnu.

Den Venstre-ledede regering har valgt NLK-anbefalinger, der alene gavner landbruget i åbenlys modstrid med den centrale intention fra NLK om en proces, der både tilgodeser erhverv og natur. For eksempel er landbrugspakkens fjernelse af den reducerede gødningsnorm sat i kraft, før der er vedtaget målrettet regulering af landbrugsarealet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er trist, at regeringen med støtte fra DF har valgt at grave skyttegraven dybere. Og det er sørgeligt, hvis den danske deregulering breder sig til andre EU-lande.

Økologisk omstilling kan ikke vente
SF mener stadig, at NLK’s tilgang er den bedste måde at komme videre på. Det er også i erhvervets interesse at få et langsigtet perspektiv for miljøregulering og naturhensyn frem for en stadig rykken frem og tilbage på ambitionsniveauet, afhængig af om det er Venstre eller Socialdemokratiet, der har statsministerposten. Også for at undgå pludselige indgreb, når Kommissionen griber ind over for overtrædelser af EU-lovgivningen.

Det er i erhvervets interesse at få et langsigtet perspektiv for miljøregulering og naturhensyn frem for en stadig rykken frem og tilbage på ambitionsniveauet, afhængig af om det er V eller S, der har statsministerposten.

Trine Torp (SF)
Fødevare-, landbrugs- og miljøordfører

For SF er der to spor: den økologiske produktion uden pesticider og kunstgødning og det, der misvisende kaldes det traditionelle landbrug, som foregår med kemiske hjælpemidler. For begge spor bør kvaliteten fremfor kvantiteten være i højsædet. Men vi forestiller os ikke, at de to produktionsformer fortsætter med uændret indhold, mens det økologiske areal gradvist vokser sig større (nogle mener, at det vil tage 40 år at omlægge 100 procent til økologisk produktion).

Økologerne gør i forvejen meget i egne rækker for at forbedre produktionens klimaaftryk og naturpåvirkning, og de belønnes med højere priser og stor opbakning i befolkningen. Anderledes står det til med det "traditionelle" landbrug, hvor Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug konkurrerer om at presse regeringen til endnu lempeligere produktionsvilkår og lavere miljøkrav.

Skal der for alvor og hurtigt ske forbedringer, kan vi ikke vente på den økologiske omstilling. Der skal også fokuseres på forbedringer af produktionen hos de landmænd, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at omstille til økologi.

I kort form har SF fem overordnede og sammenhængende forslag til, hvordan fremtidens landbrug skal udvikle sig.

Visionen er, at de to spor vokser sammen til et landbrug, der kun bruger ikke-økologiske pesticider når der er tale om egentlig force majeure (for eksempel udryddelse af invasive arter eller plantesygdomme), og som i hovedsagen ikke bruger kunstgødning fra minedrift og i stedet udnytter næringsstoffer udvundet fra spildevand m.v.

Natur og biodiversitet
Markerne bliver stadig større og uden de småbiotoper, som før gav mulighed for spredning af dyr og planter. Skal naturen have mere plads, må landbruget samlet fylde mindre. Og hvad indad tabes, skal udad vindes.

Kvælstof- og pesticidfølsomme arealer, lavbundsarealer og ådale bør overgå til natur eller ekstensiv drift som led i det grønne danmarkskort. Ådale og åbredder skal indgå i en samlet plan for klimatilpasning af det danske landskab.

Det skal kunne betale sig for landmanden at etablere og passe natur på egne arealer. Landbruget skal bidrage til at genskabe den danske natur, men samfundet skal skabe ordentlige betingelser for det.

Pesticider
Planteavlere bør snarest lovforpligtes til integreret plantebeskyttelse (IPM) og en godkendelsesordning med forpligtelser, der svarer til en egentlig miljøgodkendelse – ligesom ved anden anvendelse af miljøfarlige stoffer.

Rådgivning og godkendelsesordning skal skabe større uafhængighed af pesticider. Landbruget efterlades ikke helt uden hjælpemidler – i dag godkendes der midler til den økologiske produktion, som kan understøtte den mekaniske rensning og det mere intelligente sædskifte, økologerne bruger for at arbejde med naturen i stedet for imod den.

Gødning
I dag løber der en lige linje fra fosforminer i udlandet til det danske vandmiljø og fosforoverskud i produktionsjordene. Renseanlæg for spildevand bør omdannes til ressourceanlæg, der ud over energi udvinder fosfor og andre næringsstoffer fra spildevandet.

Den målrettede regulering af gødningsanvendelsen baseret på blandt andet kvælstofretentionspotentialet i markerne skal gennemføres hurtigst muligt og i god tid før 2027 på et detaljeringsniveau, der sikrer fuld målopfyldelse i forhold til EU-forpligtelserne.

Foder – og andre produkter
En meget stor del af planteproduktionen i Danmark er til dyrefoder. SF mener, at vi i langt, langt højere omfang bør producere proteiner direkte fra planter. Og fodre vore husdyr med foder produceret fra vedvarende græsarealer.

Bioraffinering af afgrøder og planteaffald skal i fremtiden levere råvarer til de produkter, vi i dag producerer ud fra olie og naturgas.

Klima
Udtag af lavbundsjorde og ådalsarealer vil sammen med større arealer med vedvarende græs kunne levere reduktioner i Danmarks udslip af klimagasser (sammen med mere natur og rensning for næringsstoffer).

Det samme vil en reduktion af mængden af billigt kød til fordel for produktion af højkvalitetsprodukter (herunder økologi), som kan indbringe en højere pris per kilo.

Endeligt bør der i langt højere grad end i dag indføres moderne teknologi til rensning af luften fra staldene for sundhedsskadelig ammoniak og klimagasser, og der bør satses på udvikling af ny teknologi. Det vil også betyde mulighed for øget eksport af miljøteknologi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00