Skatteministeriet får ny struktur
Vi kan ikke leve med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde. Derfor gennemfører vi nu en omorganisering af Skatteministeriet.
Thor Möger Pedersen (SF)
Skatteminister
Fra 1. januar 2013 bliver Skatteministeriet opdelt i et departement med ansvar for den politiske betjening af minister og regering og i en selvstændig styrelse under navnet SKAT, der tager sig af den konkrete sagsbehandling i forhold til borgere og virksomheder samt ministeriets indsats- og inddrivelsesopgaver.
Ifølge skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) er omorganiseringen afgørende for at genoprette befolkningens tillid til skattemyndighederne samt sikre en klar adskillelse af den politiske del af ministeriet og den daglige drift af den borger- og virksomhedsvendte forvaltning:
"Det er helt afgørende for mig, at skatteyderne har tillid til, at SKATs afgørelser er både fagligt korrekte og uden politisk indblanding. Vi kan ikke leve med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde. Derfor gennemfører vi nu en omorganisering af Skatteministeriet," siger han i en pressemeddelelse.
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














