Tænketank med klar opfordring til Rasmus Prehn: Sådan gør vi kål på madspild i 2030

En tredjedel af madspildet i Danmark sker i husholdningerne, og det er også her, at vi kan se det største reduktionspotentiale.

Flemming Besenbacher og Annemarie Meisling
Bestyrelsesformand og næstformand, Tænketanken One/Third

Ingen løftede pegefingre
Mange danskere ønsker at tage del i klimakampen. At mindske madspild er et af de greb, hvor vi lettest kan gøre en forskel.

For eksempel ved at planlægge vores måltider og bruge vores sanser, inden vi kasserer en uåbnet yoghurt, der har overskredet "bedst før". Men det skal ske på en måde, hvor vi ikke bruger løftede pegefingre.

Store dele af fødevareerhvervet har allerede påtaget sig et ansvar for at reducere deres madspild ved at tilslutte sig aftalen 'Danmark mod Madspild', hvor ambitionen er, at fødevarebranchens spild skal være halveret i 2030. Aftalen drives af tænketanken One/Third, og potentialet i aftalen er stort.

Men der er stadig lang vej igen. Derfor har tænketanken One/Third netop afleveret ti anbefalinger til den nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S). Her kommer tre af dem.

1. Madspild skal ind i klimastrategien
Ingen lande har koblet madspild til sine klimastrategier.

I Danmark har vi en ambitiøs målsætning om 70 procents reduktion af vores CO2-udslip i 2030, og vi ønsker at gå forrest, når det kommer til at leve op til Parisaftalen.

Men skal Danmark være en grøn førernation, kommer vi ikke uden om at anerkende klimapåvirkningen fra madspild, der udgør cirka fire procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor er vores anbefaling til regeringen, at madspild skal integreres i den nationale klimahandlingsplan.

2. Bindende reduktionsmål i EU
I EU-Kommissionens jord-til-bord-strategi lægges der op til at indføre bindende reduktionsmål for madspild i EU-landene.

Det er en god idé, fordi reduktionsmål ikke blot understøtter grøn omstilling. Den medvirker også til at sikre udviklingen af velfungerende markeder, samtidig med at det fremmer innovation i fødevareindustrien. Regeringen bør derfor arbejde for, at der bliver indført ambitiøse og bindende EU-reduktionsmål fra jord til bord.

3. Engagér danskerne i kampen mod madspild
En tredjedel af madspildet i Danmark sker i husholdningerne, og det er også her, at vi kan se det største reduktionspotentiale.

Regeringen har indført en årlig national madspildsdag 29. september, som skal øge vores opmærksomhed på at mindske madspild.

Men der skal mere til, for borgerne har behov for mere viden og flere konkrete værktøjer. Derfor anbefaler vi regeringen at lancere en større adfærdskampagne, som sætter fokus på, hvordan forbrugere mindsker madspild og kobler mindre madspild til de positive klimaeffekter.

I Københavns Kommune har man for eksempel gennemført et forsøg, der viser, at følgende tre vaner reducerer madspildet med 28 procent i gennemsnit: Lær at vurdere, om maden er for gammel, skab overblik og lav en "skal spises snart"-hylde i køleskabet og kig i køleskabet og planlæg aftensmaden dagen før.

Regeringen skal omsætte anbefalinger
Regeringens vision bør være, at danskerne om ti år har gjort kål på madspild.

Gennem en fælles, ambitiøs indsats kan vi lykkes med at reducere madspildet i Danmark og bidrage til FN's globale mål om en halvering i 2030.

Det vil ikke bare gavne danskernes økonomi, men også klimaet og naturen. Derfor håber vi, at regeringen vil omsætte tænketankens anbefalinger til handling.

Sker det, er vi godt på vej.