Teknologisk Institut: Vi har alt for lidt fokus på jord som en af klodens vigtigste ressourcer

Et problem, der rækker videre end fødevareproduktion

EU anslår, at omkring 60 procent af europæiske jorde er nedbrudte. Det er et problem, der rækker langt videre end blot fødevareproduktion. Jordens mangfoldige liv – fra bakterier og svampe til mider og regnorme – er nemlig afgørende for kritiske processer, som nedbrydning af organisk materiale, kulstoflagring og næringsstofkredsløb.

Dette påvirker direkte vores vandmiljø, klimaet og jordens evne til at modstå erosion.

Interessant nok viser Soilguard, at der ikke behøver være modsætning mellem højt udbytte og høj jordbiodiversitet, hvis dyrkningspraksis tilpasses lokalt.

Helle Hestbjerg
Seniorprojektleder, Teknologisk Institut

Når vi taler om biodiversitet, tænker de fleste på de synlige arter over jorden – insekter, fugle og pattedyr. Men den usynlige biodiversitet i jorden er mindst lige så vigtig, og langt mere mangfoldig.

Et enkelt gram jord kan indeholde flere milliarder bakterier og flere kilometer svampehyfer. Disse organismer driver processer, der er fundamentale for planetens sundhed.

Soilguard-projektet har identificeret fire nøgleindikatorer, der tilsammen kan forklare over 70 procent af variationen i jordens biodiversitet: jordens svampebiomasse, antal bakteriearter, antallet af mider og den totale mikrobielle biomasse, lagret i jorden.

Regnorme, som traditionelt har været biologisk indikator for jordsundhed, bør ifølge forskerne overvejes som en femte indikator.

EU har en vigtig rolle

Forskningen viser også, at jordbiodiversitet varierer betydeligt mellem geografiske områder. Klima, jordens kulstofindhold og graden af menneskelig påvirkning spiller alle en rolle.

Især er biodiversiteten højere i skove og vedvarende græsarealer, sammenlignet med intensivt dyrkede marker. Dette skyldes blandt andet, at jorden her har et højere indhold af kulstof, og der er tale om flerårige planter, hvilket betyder, at jordlivet ikke forstyrres ved årlig jordbearbejdning.

Økologisk dyrkningspraksis, der undgår pesticider og kunstgødning, har en dokumenteret positiv effekt på jordens biodiversitet – særligt på svampe og de encellede protister, som er vigtige for jordens sundhed.

Men effekten afhænger af konteksten – klimaforhold, jordtype og jordens tilstand. Interessant nok viser Soilguard, at der ikke behøver være modsætning mellem højt udbytte og høj jordbiodiversitet, hvis dyrkningspraksis tilpasses lokalt. 

For at beskytte og genoprette jordens biodiversitet er det afgørende, at vi først bliver enige om en klar definition af begrebet. FAO's nuværende definition er så bred, at den dækker alt fra mikrohabitater i jorden til hele landskaber. Soilguard foreslår i stedet en definition, der konkret fokuserer på livet i jorden.

Dernæst er der behov for standardiserede metoder til at udtage jordprøver og analysere dem i laboratorier. Kun med sammenlignelige data kan vi overvåge udviklingen i jordens biodiversitet og dens betydning for jordens funktioner.

Her har EU en vigtig rolle at spille med det kommende direktiv om jordmonitorering og -modstandsdygtighed (SMRD).

Vi skal bruge mere viden om danske marker

Det er på høje tid, at jordbiodiversitet integreres i både EU's og nationale strategier. Beskyttelse og genopretning af jordens liv bør være en central del af klimatilpasning og bæredygtig landbrugspraksis, i tråd med målene i Kunming-Montréal-aftalen for biodiversitet fra COP15 i 2022.

Vi skal passe på jorden under vores fødder – for den skal ikke bare bære de kommende generationer.

Helle Hestbjerg
Seniorprojektleder, Teknologisk Institut

Jordens skjulte biodiversitet er enorm. Undersøgelserne i Soilguard viser kompleksiteten og pointerer, at lokaliteten forklarer langt den største del af variationen.

Skal vi beskytte vores jord og kunne genoprette den effektivt og ansvarligt, skal vi i Danmark bruge mere viden om variationen i danske marker, og hvordan den hænger sammen med jordens funktioner.

Vi skal passe på jorden under vores fødder – for den skal ikke bare bære de kommende generationer, men også sikre rent drikkevand, kulstoflagring og stabil fødevareproduktion.

13. maj afholder Teknologisk Institut konferencen 'Dyrkningssystemer og jordsundhed', hvor vi sætter fokus på den nyeste viden om jordens biodiversitet i relation til dyrkningspraksis.

Jeg håber, at vi gennem konferencens program med både forskere og praktikere kan komme nærmere konkrete løsninger på, hvordan vi bedst beskytter og fremmer den livsvigtige biodiversitet i vores jord.