Kommentar af 
Thomas Roland

Thomas Roland: Den spirende fødevarekrise viser os, at vi spiser råolie, når vi bider i burgeren

Ruslands invasion i landbrugslandet Ukraine har afsløret, at fødevaresystemet er komplet integreret med verdens fossile energisystem, selvom det burde være afkoblet fra det, skriver Thomas Roland.

På en måde kaster krigen i Ukraine fremkaldervæske over netop de steder, hvor vores fødevaresystem har ondt i bæredygtigheden, skriver Thomas Roland fra Coop.
På en måde kaster krigen i Ukraine fremkaldervæske over netop de steder, hvor vores fødevaresystem har ondt i bæredygtigheden, skriver Thomas Roland fra Coop. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Thomas Roland
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Invasionen af det vigtige landbrugsland Ukraine truer verdens fødevaresikkerhed. Krigen trækker overskrifter og varsler om en fremtid, som vi skal kigge langt tilbage for at se tilsvarende.

Tocifrede fødevareprisstigninger. Truende hungersnød. Behov for at pløje natur op for at så mere jord til. Og mere til. Og det er bare overskrifter.

Bag de dystre forudsigelser ligger en endnu mere skræmmende erkendelse: Vores fødevaresystem er komplet integreret med verdens fossile energisystem, selvom det burde være afkoblet fra det.

Vores fødevaresystem er komplet integreret med verdens fossile energisystem, selvom det burde være afkoblet fra det

Thomas Roland, CSR-chef, Coop Danmark

Planter samler energi fra solen, men alligevel viser den spirende fødevarekrise, at vi i realiteten spiser råolie, når vi bider i burgeren.

På en måde kaster krigen i Ukraine fremkaldervæske over netop de steder, hvor vores fødevaresystem har ondt i bæredygtigheden.

I Coop har vi allerede set konsekvenserne flere steder. Prisen på hvede stiger, og der går ikke mange måneder, før det bliver svært at opdrive solsikkeolie, som Ukraine var verdens største leverandør af.

Mange af vores fødevareproducenter er derfor ved at udskifte solsikkeolien med den til tider udskældte palmeolie. Det er den olie, vi lige nu kan skaffe, og som kan indgå smagsneutralt i mange af de forarbejdede varer.

Nu kæmper vi med at nå at ændre etiketter og emballager, mens vi forsøger at sikre, at palmeolien er certificeret og sporbar, så vi ikke direkte bidrager til rydning af regnskov. Men jeg er bange for, at vi ikke kan give en garanti.

Opdrættet laks sælger vi masser af. Og nu mere end nogensinde før, fordi fiskere opgiver at sejle på havet efter vildtfangede fisk.

Dieselpriserne er nemlig mere end fordoblet. Mens flere fisk svømmer videre i fred, må man håbe, at fiskerne ser sig om efter en hurtigere overgang til mere bæredygtigt fiskeri.

Værre står det måske til for gartnerierne. Mange danske gartnerier, der laver alt fra krydderurter, tomater, agurker og blomster til vores butikker, er store dele af året opvarmet af naturgas.

Prisstigningen på gas er om muligt endnu højere end på andre fossile energikilder. Og i produktionserhvervene slår stigningen hårdere igennem, fordi de i vid udstrækning er fritaget for de afgifter, som til dels udjævner energipriserne hos den almindelige forbruger.

Det, der giver mig svedige håndflader, er faktisk, hvor langt vi endnu er fra, at have en klimavenlig forsyning af gødning til landbruget

Thomas Roland, CSR-chef, Coop Danmark

Jeg har ondt af de leverandører, der har måttet afskedige medarbejdere og lukke produktioner midlertidigt ned. Men samtidig er jeg bange for at lave regnestykket over energiforbruget til produktionen.

Jeg vil gerne modsiges, men lur mig om ikke der er langt færre kalorier i agurken eller tomaten, end der er brændt fossil energi af for at producere den.

Den gødning, som anvendes på markerne, hvor kommer den fra? Rusland og Belarus er storleverandører af kvælstof og kalium i kunstgødningen til de danske hvedemarker. Igen langt hen ad vejen baseret på fossil energi. De stigende gaspriser har drastisk reduceret produktionen af kvælstofgødning – også uden for Rusland.

Men det, der giver mig svedige håndflader, er faktisk, hvor langt vi endnu er fra, at have en klimavenlig forsyning af gødning til landbruget.

Jeg tror også, de ser med en vis ængstelse mod fremtiden fra Nordic Sugars sidste danske sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster.

Her vidner tankanlæggene på havnen om en produktion, der konverterer Nordsøens sorte guld til hvidt guld, mens den projekterede og statsfinansierede naturgasledning fremover burde sikre et lidt lavere klimaaftryk.

Men nu, hvor det går op for flere og flere, at naturgas som basis for vores fødevareproduktion har en pris – og ikke kun for klimaet – vokser det politiske pres for hurtigere omstilling til eldrift formentlig også. Måske bliver gasledningen aldrig lagt i jorden.

Læs også

Er der så slet ingen lyspunkter i al denne fossile fødevareafhængighed?

Jo, jeg kan komme på i hvert fald to. En urovækkende, og en der giver håb for fremtiden.

Den urovækkende først. I Danmark tvivler jeg på, at folk ligefrem vil opleve hungersnød som konsekvens af den fossile fødevarekrise, vi står over for.

Men uden for landets grænser og ikke mindst steder af verden, som er stærkt afhængig af importerede fødevarer, f.eks. de arabiske lande og udviklingslande, hvor flere lever på et eksistensminimum, frygter jeg de sociale konsekvenser.

Man kan håbe, at krisen her vil få flere til at tænke på lokal selvforsyning og mere resiliente fødevaresystemer.

I Danmark tager vi derimod i den kommende tid forsmag på fremtiden. Fossilt forbrug er lige nu så dyrt, at det minder om et samfund med substantielle klimaafgifter.

Det kan faktisk være, at den ulykkelige krig og de høje brændselspriser er et lille skridt i retning mod en mere bæredygtig fødevareforsyning

Thomas Roland, CSR-chef, Coop Danmark

Jeg kan dårligt længere opdrive en vare i vores butikker, som er fløjet til Europa, for det kan slet ikke betale sig. Ifølge vores indkøbere står vi over for et markant fald i kødforbruget, som vi måske skal tilbage til 2. Verdenskrig for at se tilsvarende.

Roesukker bør blive dyrere end rørsukker – i hvert fald hvis importbegrænsningerne ophæves. Tomaterne henter vi i Spanien i stedet for fra opvarmede drivhuse, til gavn for klimaet. Og lokalt rundt omkring i landet råber borgerne på el og fjernvarme og stop for fossil infrastruktur.

Så hvis vi undgår at falde i den fristende fælde og bare skrue op for fødevareproduktionen på naturens bekostning, kan det faktisk være, at den ulykkelige krig og de høje brændselspriser er et lille skridt i retning mod en mere bæredygtig fødevareforsyning, som ikke afhænger af fossilt input, og hvor flere afgrøder dyrkes direkte til mennesker frem for til husdyr.

Personligt tror jeg maden smager bedre, når den ikke længere er baseret på råolie og russisk gas, men på bondens kløgt og solens stråler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Roland

CSR-chef, Coop Danmark
cand.scient. antropologi (Københavns Uni. 1999)