Tidligere embedsmand: Derfor er afgifter den næstbedste løsning til at få landbrugets klimabelastning ned

Afgifter på landbrugets CO2-udledning er kun den næstbedste løsning, fordi de efterlader landmanden med regningen, skriver tidligere udviklingschef i Fødevareministeriet, Mogens Schou.

Valget mellem kvoter eller afgifter på vejen til reduktion af landbrugets CO2-udledninger får stor betydning for fremtidens landbrug.<br> — Valget mellem kvoter eller afgifter på vejen til reduktion af landbrugets CO2-udledninger får stor betydning for fremtidens landbrug.
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Mogens Schou

Partner, Aquamind

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores politikere er blevet rådgivet, og de ser afgifter som den bedste, ja eneste løsning på behovet for at nedbringe CO2- og kvælstofudledning, fra landbruget. Så stærk er troen, at den politiske aftale om en grøn skattereform har begrænset Svarer-udvalget med et snævert mandat på et kompliceret problem:

”Med denne aftale indføres en ny og ambitiøs CO2-afgift” og, ”udvalget skal belyse mulige modeller for, hvordan afgiften kan indføres”.

Det er bemærkelsesværdigt, at man lægger sig fast på en bestemt løsning før udvalget har talt. Den politiske og tekniske gennemførelse af ekspertgruppens anbefalinger, der forventes i efteråret 2023, er så usikker, at der ikke bør være ubesvarede spørgsmål i forhold til andre og måske bedre løsninger.

Er afgifter det rigtige, eller finder man værktøjer, der bedre løser opgaven i respekt af både reduktionsmålsætning og landbrugets muligheder for at tilpasse sig? Man bør se på andre principløsninger i forhold til deres effekt og til deres strukturelle konsekvenser for landbruget. Se på omsættelige kvoter.

En umiddelbar sammenligning peger på kvoter som det skarpeste værktøj i skuffen.

Et stumpt instrument

Afgifter er et stumpt instrument. Går det godt i landbruget, bliver effekten af afgiften lav. Går det skidt, så lider landbrugeren både under afgiften og dårlige konjunkturer. I begge tilfælde ”sejler” reduktionerne.

En umiddelbar sammenligning peger på kvoter som det skarpeste værktøj i skuffen
Mogens Schou
Partner, Aquamind

Kvoter er et præcist instrument. Regeringen kan for eksempel uddele kvoter, der svarer til det faktiske forbrug. Herefter toldes kvoterne over tid med en størrelse, der opfylder den politiske målsætning. Når kvoterne er omsættelige, kan de erhverves af de mest effektive brugere, og de, der sælger kvoten, får et provenu til omlægning af driften eller eventuel nedlæggelse af ejendommen.

Afgifter er kun den næstbedste løsning fordi effekten er ukendt og i bedste fald kun kan beregnes ud fra usikre forudsætninger. Kvoter er præcise, og da Folketinget fastsætter præcise mål, er det det instrument, man bør bruge.

Afgifter medfører en umiddelbar driftsomkostning for den enkelte landbruger, og en kompensation må ikke neutralisere afgiftsvirkningen, hvilket betyder, at den ikke hjælper den enkelte landbruger.

Kvotesystemet giver mulighed for, at landbrugeren kan tilpasse sig gennem teknologiske løsninger eller kvotesalg.

Læs også

Landbrugsministeren ryger ud af magtfuldt udvalg inden forhandlinger om CO2-afgift

Navnenyt

I det omfang teknologien og kvotesalget ikke neutraliserer landbrugerens omkostninger ved de reducerede kvoter, kan staten gå ind og opkøbe kvoter. Det vil neutralisere den økonomiske effekt for den enkelt landbruger uden at forspilde reduktionsmålsætningen, og det vil være en bedre anvendelse af penge, der i dag bruges på ineffektive EU kvoteannulleringer.

Man får en skarp målsætning og mulighed for tilpasning. Staten tager ansvaret for opfyldelsen af det kvantitative mål, og kan ikke efterfølgende klandre landbruget for ikke at ”levere”. Afgifter er den næstbedste løsning, fordi de efterlader landmanden med regningen.

Men er det meningen?

Med kvoter kan man vælge, om det er landmanden, der skal betale for tilpasningen, eller om samfundet vil samle en del eller hele regningen op ved at betale for kvotereduktionen.

Kvotesystemet er egnet til både CO2-reduktioner og kvælstofreduktion. Den konkrete indretning må ske, under hensyn til overgangen mellem de driftsformer vi har, og dem vi ønsker at fremme. Kvælstofkvoter indeholder for eksempel særlige problemer i forhold til vurderingen af en kvotes effektive værdi i en given produktionsform, for eksempel kræves mere kvælstof på lette jorde.

Dette er nok en af årsagerne til, at landbruget ikke har studeret en kvoteordning nærmere, og at regeringens udvalg for omsættelige kvælstofkvoter i 2010 opgav at fremlægge et forslag.

Omsættelige kvoter er et kraftfuldt instrument.
Mogens Schou
Partner, Aquamind

Både afgifter og kvoter har betydning for strukturudviklingen i landbruget. Stor betydning.

Mens afgifter kan medføre en økonomisk deroute for nogle brug og derved frigøre CO2, så vil omsættelige kvoter give mulighed for at kapitalisere værdien og omlægge driften - eller omlægge til et nyt erhverv. Afgifter er den næstbedste løsning, fordi de udelukkende lægger begrænsninger for erhvervet.

Kvoter åbner for udvikling

Kvoter derimod giver samtidig mulighed for at skabe udvikling ved at lade de effektive brug opkøbe og optimere anvendelsen af kvoterne.

Omsættelige kvoter er et kraftfuldt instrument, og man bør forholde sig til grænserne for den strukturudvikling, man vil tillade. Skal små brug sikres gennem et bundfradrag? Skal omsætningen begrænses og toldes? Skal omsætningen holdes inden for landbruget, eller skal den være global.

Hvis Aalborg Portland skal være CO2-neutral skal den opkøbe, hvad der svarer til 20 procent af landbrugets udledning. Det er nok ikke hensigten.

Landbruget er stadig en sektor, som danskerne ønsker at bevare. Når CO2-diskussionen har lagt sig, vil det være naturligt at se på, hvordan moderne markedsprincipper og de offentlige hensyn kan forenes i nogle rammer, der sikrer et erhverv, hvor landmandens frihed til at drive sin virksomhed understøtter de politiske mål og indfrier erhvervets store teknologipotentiale uden detailstyring af erhvervet.

Læs også