Vegetarforening: Sojas bæredygtighed afhænger primært af, at det ikke bliver brugt som dyrefoder

Den 13. marts havde Martin Gregers Arnoldus fra Rud Pedersen et debatindlæg i Altinget, hvor han talte for en fortsat import af “bæredygtig” soja til brug i det animalske landbrug herhjemme.

Der er intet grundlæggende miljøskadeligt ved at dyrke sojabønner, naturligvis så længe det foregår uden sprøjtegifte, da de er en utrolig effektiv kilde til protein. Sojabønner er samtidig utroligt areal-effektive, ja, FAO har endda kaldt bønner og andre bælgfrugter for "klimasmarte" og en af nøglerne til global fødevaresikkerhed.

Det betyder, at de ikke kun er meget næringsrige, men også har andre gode egenskaber som eksempelvis at være tilpasningsdygtige og tørkeresistente, så de ikke tærer unødigt på de globale vandressourcer.

Cirka 80 procent af verdens sojabønneafgrøder bruges som dyrefoder. Blot 7 procent bruges i produkter til menneskeføde

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Enormt ressourcespild
Om soja er en relativt bæredygtig fødevare eller ej afhænger dog primært af, ligesom med alle andre afgrøder, om den bliver direkte forbrugt af mennesker og ikke spist af opdrættede dyr og derefter mennesker.

Soja er blandt andet udskældt, fordi den bliver brugt til at opfede milliarder af opdrættede dyr. Cirka 80 procent af verdens sojabønneafgrøder bruges som dyrefoder. Blot 7 procent bruges i produkter til menneskeføde, mens resten bruges til eksempelvis olier og som biobrændsel.

At have en stor sojaproduktion til landbrugsdyr giver en meget større miljøpåvirkning end at producere sojabaserede fødevarer direkte til mennesker, da der er et enormt ressourcespild forbundet med den animalske produktion.

De samme principper gælder for andre fødevarer, der bruges som dyrefoder, såsom majs og korn. Majs er den hyppigst dyrkede afgrøde i USA, og den er i høj grad ansvarlig for den fortsatte udtømning af grundvandsreserver i Midtvesten. Dette skyldes dog ikke, at mennesker sidder og spiser majskolber hele dagen. Det skyldes, at majs er den mest udbredte afgrøde til brug i dyrefoder i USA.

Arealer skal gives tilbage til naturen
Vejen til at forhindre overproduktion af soja og alle de klima- og miljømæssige udfordringer, det medfører, er således ved at spise det eller andre afgrøder direkte i form af plantebaserede fødevarer i stedet for at lade dyrebart protein gå gennem dyr, inden mennesker kan indtage det.

At sojaen dyrkes såkaldt “bæredygtigt” ændrer ikke på, at vi bruger enorme arealer på at dyrke foder til dyrene i den animalske produktion

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

At sojaen dyrkes såkaldt “bæredygtigt” ændrer ikke på, at vi bruger enorme arealer på at dyrke foder til dyrene i den animalske produktion. Arealer, hvor afskovningen allerede har gjort uoprettelig skade, og som snarere burde gives tilbage til naturen, eksempelvis ved genplantning af skov, frem for fortsat at blive benyttet til at dyrke dyrefoder.

Martin Gregers Arnoldus skriver i sit indlæg, at “nogen har spot på frøbælgplanterne ært, lupin, linse og hestebønner. Sidstnævnte arbejder en række jyske erhvervsfolk med på en fabrik i Hedensted”.

Det er positivt med fokus på grønne proteiner, der kan dyrkes herhjemme. Jeg må dog minde om, at produktionen af grønne proteiner kun giver mening, hvis de bliver dyrket til direkte brug i fødevarer til mennesker – ligesom det i øvrigt ifølge virksomhedens egne udtalelser netop er tilfældet på Meelunie-fabrikken i Hedensted – og ikke i dyrefoder.

For vi har også store miljøproblemer og udfordringer med manglende plads til naturen i Danmark.

Løsningen på problemerne ligger, hverken lokalt eller globalt, i en fortsat gigantisk foderproduktion, der spilder dyrebare ressourcer hver dag året rundt.