Vegetarisk Forening: Produktionen af animalske fødevarer er energifrås uden lige i en krisetid

Et meget omtalt TV-klip i valgkampen har været, da Lars Løkke Rasmussen (M) i den første partilederrunde nægtede at svare på, om han selv havde kødfrie dage. Kommentatorer har efterfølgende ment, at det var modigt, at han ikke ville svare på et spørgsmål, der fremstod “overfladisk”.  

Det var imidlertid langt fra et overfladisk spørgsmål, der blev stillet. Animalske fødevarer kræver langt flere ressourcer og mere energi at producere end kartofler, grøntsager, bælgfrugter, korn og frugt. Derfor er det også især priserne på animalske fødevarer, som er steget på det seneste.  

I dette ligger en dybere sandhed, som har fået alt for lidt opmærksomhed. 

Den animalske produktion er energifrås i en krisetid 

Danmark importerede i 2021 for 840 millioner kroner foderstoffer fra Rusland til den danske animalske produktion. Derudover importerede vi for 342 millioner kroner kunstgødning. Gødningen anvendes primært til at dyrke foder til den animalske produktion, eftersom foder udgør 76 procent af det danske landbrugsareal.  

Ifølge Danmarks Statistik har vi, alene siden Rusland annekterede Krim i 2014, købt foder af Rusland for 5,2 milliarder kroner og kunstgødning for 2,2 milliarder kroner, altså i alt godt syv milliarder kroner.  

Regner vi tilbage til 2007, stiger beløbet til i alt cirka 10 milliarder kroner. Den danske animalske produktion har kort sagt i årevis levet af import fra Rusland og dermed på Putins nåde. 

Et afgørende spørgsmål, som man bør stille alle Folketingets politikere, er: Skal vi virkelig fortsætte med at spilde dyrebare fødevareressourcer og dyr energi ved at have en enorm animalsk produktion? 

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

En anden overset sammenhæng er, at vi bruger masser af energi på at producere animalske fødevarer. Det gælder både opvarmning af stalde, dyretransporter til Tyskland og de mange frostdiske med kød i supermarkedet. Det er et energifrås uden lige i en tid, hvor vi ikke ved, hvordan vi skal komme gennem vinteren, og folk risikerer at gå fra hus og hjem på grund af energipriser, som er eksploderet. 

Pernille Vermund (NB) mente i Debatten på DR (20/10), at hvis man vil lægge afgifter på den animalske produktion, så animalske fødevarer bliver dyrere, så lever man fjernt fra danskernes hverdag. 

Men hun overser, at tingene hænger sammen. Hvis vi bruger færre ressourcer og spilder mindre energi på animalsk produktion, kan det netop gøre en positiv forskel for danskernes hverdag. For mad på bordet og energi hen over vinteren er selvfølgelig vigtigere end en enorm animalsk produktion med billigt kød. 

Udnyt krigen til at omstille fødevareproduktionen 

I Danmark har vi faktisk et historisk fortilfælde for at sænke både produktion og forbrug af animalske fødevarer som følge af en krig.  

Det skete under Første Verdenskrig, hvor lægen og ernæringsforskeren Mikkel Hindhede sikrede, at ressourcerne blev anvendt med omtanke ved at reducere svineproduktionen til en femtedel og kvægbestanden til to tredjedele. Dermed blev der frigivet enorme mængder mad til menneskeføde.