Fiskerikontrol og ulovligt fiskeri

55: Vedr. indtægterne fra fiskertegn skal jeg henvise til nedenstående tabel: http://ft.dk/samling/20061/almdel/FLF/spm/55/svar/endeligt/20061121/323726.PDF Som det fremgår af tabellen varierer de modtagne og forventede indtægter mellem ca. 30 og ca. 33 mio.kr. årligt. Der er tale om samlede beløb fra henholdsvis lystfiskertegn (fiskeri med fiskestang) og fritidsfiskertegn (fiskeri med garn og ruser). Fisketegnsmidlernes anvendelsesmuligheder fremgår udtømmende af § 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelser nr. 372 af 26. april 2006. Indtægterne anvendes til fiskepleje. Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Indsatsen omfatter bl.a. udsætning af fiskeyngel og forbedring af fiskenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene. Hvert år udarbejdes der på dette grundlag en plan – Handlingsplanen for Fiskepleje, som omfatter langt størstedelen af fiskeplejemidlerne. En mindre del af midlerne anvendes til administration og information om fiskeplejen og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningerne. Det fremgår af ovennævnte hjemmel i fiskeriloven, at midlerne desuden kan anvendes til kontrol med overholdelsen af reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn. Det betyder, at de gældende regler udelukkende giver mulighed for kontrol af, om der er betalt fisketegn. Anvendelse af fiskeplejemidler til kontrol med overholdelse af reglerne for udøvelsen af rekreativt fiskeri vil derfor forudsætte en klar lovhjemmel, dvs. en ændring af Fiskeriloven. Det følger af regeringens politik, at hvis en aktivitet, som allerede udføres, bliver gebyrdækket, så skal bevillingen reduceres tilsvarende. Det er min vurdering, at opretholdelsen af fiskeplejeindsatsen på det nuværende niveau bør prioriteres højt. 56: Som jeg tidligere har redegjort for i mine besvarelser af spørgsmål 488 og 489 af henholdsvis 18. og 9. oktober 2006, er kontrolstrategien for det rekreative fiskeri for øjeblikket under overvejelse i Fiskeridirektoratet. Med henblik på at udarbejde en ny strategi for dette arbejde, har Fiskeridirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, som forventes at færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2006. Jeg har bedt Fiskeridirektoratet om at direktoratet i forbindelse med strategiarbejdet også fremkommer med sine anbefalinger til den mest hensigtsmæssige organisering af kontrollen med det rekreative fiskeri. Når Fiskeridirektoratet har fremlagt sin strategi og organisatoriske anbefalinger vil jeg orientere Udvalget om, hvorledes arbejdet i fremtiden mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Jeg vil lægge vægt på, at fiskerikontrollen i Danmark kan agere målrettet, smidigt og effektivt i alle sammenhænge. 57: Jeg kan henvise til Fiskeridirektoratets notat om modtagelse af anmeldelser om ulovligt fiskeri, som jeg vedlægger til udvalgets orientering. Notat: http://ft.dk/samling/20061/almdel/FLF/spm/57/svar/endeligt/20061121/323751.PDF 58: Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering ministerens talepunkt fra samrådet i udvalget, samrådsspm. J, K og L, torsdag den 26. oktober 2006. Bilag: http://ft.dk/?/samling/20061/MENU/00000001.htm 59: Indførelse af brugerbetaling for fiskerikontrollen vil forudsætte en klar lovhjemmel, dvs. en ændring af Fiskeriloven. Brugerbetaling ydes normalt for en konkret ydelse, f.eks. en godkendelse eller en autorisation. Fiskerikontrollen er stikprøvebaseret. Der er således ikke tale om godkendelser eller autorisationer, der kan opkræves betaling for. Et gebyr pr. kontrolforretning vil udelukkende belaste de fiskere, der udtages til kontrol og således ramme tilfældigt. Derfor gebyrfinansieres stikprøvekontrol ikke. Fiskerierhvervet har gennem de seneste år været trængt som følge af faldende indtjening. Indførelse af brugerbetaling efter en omlægning af fiskerkontrollen ville være en betydelig belastning af erhvervet og indgår ikke i regeringens overvejelser. En eventuel forhøjelse af prisen for fisketegn vil være en gebyrforhøjelse, som ifølge Finansministeriets vejledning kun kan ske, hvis merprovenuet modsvares af en tilsvarende nedsættelse af ministeriets bevilling. En sådan løsning må frarådes, bl.a. da den vil medføre en pligtmæssig prioritering af kontrolindsatsen i det rekreative fiskeri, der ikke er velbegrundet f.eks. i forhold til EU-forpligtelser, frem for det erhvervsmæssige. 60: Jeg henviser til vedlagte notat fra Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet har oplyst, at direktoratet registrerer antallet af fritidsfiskere, dvs. rekreative fiskere, som har indløst fritidsfiskertegn. Antallet af fritidsfiskere har gennem mange år konstant ligget på ca. 33.000 personer. Fiskeridirektoratet har oplyst, at en stor del af de ulovlige garn, som kontrollen finder, er uden den foreskrevne identifikation af ejeren. Sådanne garn må antages ofte at være sat af personer, der ikke er registrerede fritidsfiskere og hvis antal derfor ikke kan opgøres. Som jeg har redegjort for i mine tidligere besvarelser af spørgsmål 488 og 489 af henholdsvis 18. og 9. oktober 2006, er kontrolstrategien for det rekreative fiskeri for øjeblikket under overvejelse i Fiskeridirektoratet. Direktoratet vurderer, at det er vigtigt for kontrollens effektivitet, at denne fremover har øget fokus på alvorlige overtrædelser og på kontrollens præventive effekt frem for på et bestemt antal kontroller. Kontrollen med det rekreative fiskeri skal fremover i højere grad end hidtil fokuseres på de områder, hvor de er størst trussel for bestanden og hvor der er flest konflikter. Det vurderes vigtigere at løfte sager med stærk formodning om omfattende overtrædelse i forhold til at kontrollere mange fiskere og redskaber, som forventes at være lovlige. Notat: http://ft.dk/samling/20061/almdel/FLF/spm/60/svar/endeligt/20061121/326106.PDF