Christian Friis Bach
Michael Aastrup JensenChristian Friis Bach bliver ny formand for Udenrigspolitisk Nævn

Det bliver tidligere minister Christian Friis Bach (V), som overtager posten som formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Det har han netop offentliggjort efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag.
"Vi lever i en vild og samtidig vidunderlig verden, som jeg har forsøgt at engagere mig i hele mit liv, og posten som formand for Udenrigspolitisk Nævn giver mig jo i den grad mulighed for at gøre det, og det er jeg meget glad for," siger Christian Friis Bach.
Formandsrollen er blevet ledig, da nævnets tidligere formand Michael Aastrup Jensen (V) 1. august tiltræder som ambassadør og Danmarks faste repræsentant til Europarådet i Strasbourg.
Christian Friis Bach, der under Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode var minister for udviklingsbistand, skiftede i august fra Radikale til Venstre.
"Da jeg skiftede til Radikale Venstre var det fordi, jeg læste bogen Oprør fra Midten. Den handler om, hvordan de store forandringer kan skabes fra midten. Det tror jeg stadig på, og derfor gik jeg til valg på en regering hen over midten. Jeg har derfor besluttet at vende tilbage til det parti, jeg er rundet af og startede i, og har i dag skiftet parti til Venstre," skrev Christian Friis Bach i august.
Christian Friis Bach har over to perioder siddet i Folketinget for Radikale. Først fra september 2011 til juli 2014, hvorefter han blev valgt ind igen ved valget i 2022.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling



















