Danske kunstforbund: Politikerne overser den sociale slagside af kulturbesparelser

Sara Indrio, Benjamin Boe Ramussen og Thomas Sandberg
Forperson, Dansk Artistforbund, forperson, Dansk Skuespiller Forbund og forperson, Dansk Musikerforbund
Der er nu en reel risiko for stigende social ulighed i adgangen til kunst og kultur.
Efter mange års succesfuld kulturpolitik, hvor både nationale og lokale initiativer har givet alle samfundsgrupper større mulighed for at deltage i kulturlivet, ser vi nu en bekymrende udvikling.
Nye besparelser rammer kulturområder, og konsekvensen bliver, at færre får adgang til kunst og kultur.
Og værre endnu: Nogle politikere overser tilsyneladende de langsigtede konsekvenser af deres beslutninger.
Kultur for alle
Et aktuelt forslag om at flytte ansvaret for kulturen fra regionerne til kommunerne og dermed begrænse indsatser til kommunegrænserne, risikerer at underminere den store succes, som regionernes kulturarbejde har været.
Brede politiske aftaler har sikret, at kunst og kultur var tilgængeligt for alle – uanset økonomisk baggrund.
Sara Indrio, Benjamin Boe Ramussen og Thomas Sandberg
Mange vigtige initiativer risikerer at falde mellem flere stole. Regionerne har for eksempel spillet en central rolle i at fremme samarbejde mellem kommuner og gøre kultur tilgængelig for alle over hele Danmark på tværs af kommunegrænser og sociale grupper.
Men det er nu i fare.
Danmark har været et internationalt forbillede, hvor brede politiske aftaler og samarbejde på både kommunalt og regionalt niveau har sikret, at kunst og kultur var tilgængeligt for alle – uanset økonomisk baggrund.
Især har initiativerne haft fokus på at nå de dele af befolkningen, som normalt ikke deltager i kulturlivet. Det har hidtil været en hjørnesten i dansk kulturpolitik, som vi med rette har været stolte af.
Men besparelserne for 2024 truer nu dette fine, demokratisk princip, og rammer netop de mennesker i vores samfund, der har haft gavn af den hidtidige tilgang.
Samtidig har borgerrepræsentationen i København besluttet at afskaffe ordninger, der har gjort det muligt for skolebørn at besøge teatre og museer.
Det er ellers en ordning, der i årtier har sikret, at alle børn, uanset social baggrund, fik mulighed for at opleve kultur.
Derudover foreslår regeringen at reducere tilskuddet til gymnasier, der tilbyder musik på A-niveau. Det er et tilbageslag for et fag, der har været afgørende for dannelsen af unge mennesker og for den kulturelle sammenhængskraft.
Også denne beslutning ser ud til at blive truffet uden en grundig vurdering af, hvad det betyder for fremtidige generationer.
Kulturarv på udsalg
Dansk kulturpolitik har historisk set haft en klar vision: Kultur skal være for alle.
Danmark har en rig kulturarv, som vi alle har pligt til at beskytte og fremme – ikke undergrave.
Sara Indrio, Benjamin Boe Ramussen og Thomas Sandberg
Når vi bevæger os væk fra denne vision uden at analysere og drøfte konsekvenserne, risikerer vi at underminere den brede adgang til kunst og kultur.
Politikerne må som et minimum tage ansvar for at sikre, at besparelser og strukturændringer ikke underminerer mange års fremskridt.
Derfor opfordrer vi til, at der indføres konsekvensvurderinger af kulturpolitiske beslutninger, så kulturen fortsat kan spille en central rolle i samfundet.
Det er et fattigt land, der sælger ud af sin kulturpolitik. Danmark har en rig kulturarv, som vi alle har pligt til at beskytte og fremme – ikke undergrave.
Artiklen var skrevet af
Sara Indrio, Benjamin Boe Ramussen og Thomas Sandberg
Forperson, Dansk Artistforbund, forperson, Dansk Skuespiller Forbund og forperson, Dansk Musikerforbund
Omtalte personer

Thomas Sandberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund, komponist, musiker, skuespiller

Sara Indrio
Musiker og sanger/sangskriver, forperson, Dansk Artist Forbund, vicebestyrelsesleder, Gramex, vicebestyrelsesleder, Det Jyske Musikkonservatorium, næstforperson, Performex, bestyrelsesmedlem CopyDan foreningerne, medlem af Genstartsteamet (2021).
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














