Direktør: Forbrugerne skal beskyttes bedre online

Jeg betragter mig selv som en rimelig oplyst forbruger, men alligevel er jeg selv kommet galt afsted i forbindelse med sidste års julegaveindkøb. Det var en skjorte, jeg havde købt på en webshop med et danskklingende navn.

Men varen ankom to uger efter jul, og den var helt forkert dimensioneret. Ombytning ville koste et gebyr på 30 procent af købsprisen udover fragtprisen og indebar absurde krav om fotodokumentation af de forkerte mål.

Hvorfor dette var nødvendigt, fandt jeg aldrig ud af. Jeg gav op.

Det var nok også hensigten.

Gennemsigtighed skaber tillid 

Hos Fonden Varefakta ser vi det som vores mission at sikre forbrugerne adgang til klare og troværdige oplysninger om de varer, de køber. Det har været vores formål, siden vi blev stiftet i 1957. Vi ved, at gennemsigtighed skaber tillid til produkterne, og den tillid opbygges blandt andet ved tydelig dokumentation og letforståelig oplysning til forbrugerne.

Vores erfaring siger os også, at der er behov for et kontinuerligt fokus på dette område. Der er behov for eksterne kvalitetskontroller, for at sikre at varen lever op til lovgivningen, beskytter forbrugeren bedst muligt, og ikke mindst at varen lever op til de basale funktioner, en forbruger forventer, at den har.

Hvilken nytte har en paptallerken for eksempel for en forbruger, hvis væsken fra maden siver igennem tallerkenen og ud på bordet? Er en barnevognssele sikker, bare fordi producenten siger det? Og hvilken værdi har din cykellås, hvis den ikke kan låses op i minusgrader?

Hvilken nytte har en paptallerken for eksempel for en forbruger, hvis væsken fra maden siver igennem tallerkenen og ud på bordet?

Signe Frese
Direktør, Fonden Varefakta

På Temu og lignende handelsplatforme er det ofte nærmest umuligt at finde de nødvendige oplysninger om produkterne. Hvor er varen produceret? Hvilke materialer er brugt? Er den sikker at anvende?

Disse spørgsmål står ubesvarede hen, mens produkterne præsenteres med smarte billeder og vage beskrivelser. Det er en klar overtrædelse af forbrugernes ret til at træffe informerede valg.

Kvaliteten og miljøbeskyttelsen er mangelfuld

Forbrugerrådet Tænk har dokumenteret, hvordan produkter indkøbt på de nævnte platforme ofte indeholder sundhedsskadelige stoffer, ikke lever op til sikkerhedsstandarder og vildleder om størrelser og materialer.

Eksempler inkluderer legetøj, der ikke opfylder EU’s sikkerhedskrav, samt kosmetik med ulovlige eller potentielt allergifremkaldende ingredienser. Eksemplerne viser, hvor vigtigt det er med klare og gennemskuelige produktoplysninger.

Ét aspekt er forbrugersikkerhed, et andet er de miljømæssige og menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med produktionen og forbruget af denne type af billige varer.

Min erfaring siger mig, at menneskerettigheder, såsom muligheden for at organisere sig i en fagforening eller overholdelse af arbejdstidsregler, ikke altid står øverst på kontrakten hos de ansatte i de globale produktionshaller – hvis de overhovedet har en kontrakt.

Ligeledes gætter jeg på, at fokus på miljøbeskyttelse i forbindelse med produktionen næppe står på side ét i samarbejdsaftalen med underleverandørerne.

Ja, varerne er i så dårlig kvalitet, at selv genbrugsbutikker som Blå Kors og Kirkens Korshær afviser at tage imod dem. De er simpelthen for ringe til at kunne gensælges. Det viser med al tydelighed, at vi også har at gøre med et alvorligt bæredygtighedsproblem, der fordrer en brug og smid væk-kultur, som vi alle ved, at vi skal gøre op med.

Varerne er i så dårlig kvalitet, at selv genbrugsbutikker som Blå Kors og Kirkens Korshær afviser at tage imod dem, da kvaliteten er så ringe, at de ikke kan gensælges.

Signe Frese
Direktør, Fonden Varefakta

Forbrugerne er efterladt på perronen

“Køb kun varer fra EU-handelsplatforme,” lyder et af rådende fra Miljøstyrelsens nye kampagne 'Grænser for kemi', som giver gode råd til forbrugerne, når de handler digitalt. I Varefakta bakker vi i dén grad op om Miljøstyrelsens vigtige kampagne. Det er vigtigt at oplyse forbrugerne om, at vi ikke skal lade os forføre af de billige priser og den intense markedsføring, som jeg selv gjorde til jul.

Den regulering, vi har, er der af en grund. Både for at beskytte forbrugerne og for at skabe ens og fair markedsvilkår. Og det er en vigtig og igennem mange år tilkæmpet bastion, som vi skal holde fast i. Og vi skal have mere regulering.

Der er stadig områder, hvor planeten eller forbrugerne ikke er beskyttet godt nok. Derfor er senest den nye Produktsikkerhedsforordning trådt i kraft, der er kommet strammere lovgivning om skadelige kemikalier såsom PFAS, og et såkaldt digitalt produktpas vil snart se dagens lys, som blandt andet skal fortælle, hvordan en vare kan repareres eller genanvendes. Også øget fokus på menneskerettigheder bliver belyst med den kommende CSDDD-regulering.

Men alt dette risikerer vi bliver undermineret af de populære internationale handelsplatforme og tsunamien af varer. Og det går stærkt. Allerede sidste år blev Temu Danmarks andenstørste butik målt på omsætning.

Onlineplatformene skal reguleres yderligere

Vi må sande, at der skal yderligere tiltag til. For man kan næppe forvente, at hr. og fru Jensen kan gøre meget væsen af sig i mødet med de globale, digitaliserede værdikæder bevæbnet med kunstig intelligens.

Vi har også brug for politisk handling, der sikrer regulering og kontrol med onlineplatforme, så de lever op til de samme krav som alle de andre butikker, vi kender fra vores hverdag.

Der er også brug for skarp regulering af disse platforme, og derfor melder vi os i koret og opfordrer politikerne til at stille strengere krav til online handelsplatforme. Som minimum skal der være obligatoriske og gennemsigtige produktinformationer samt kontrol af sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Der er brug for skarp regulering af disse platforme, og derfor melder vi os i koret og opfordrer politikerne til at stille strengere krav til online handelsplatforme.

Signe Frese
Direktør, Fonden Varefakta

Derudover mener vi, at der bør kunne sanktioneres med bøder. Det kender vi jo i dag fra eksempelvis GDPR-lovgivningen. Vigtigt er det også, at der afsættes betydelige ressourcer i Sikkerhedsstyrelsen til at kontrollere disse platforme og varerne derfra. Et punkt, der desværre ofte bliver undervurderet i budgetplanlægningen, når finansloven skal udarbejdes.

Gør vi intet, eller gør vi kun noget halvt, risikerer vi at underminere 60 års kamp for forbrugerrettigheder og sikkerhed og undergrave den møjsommelige implementering af årtiers lovgivning.

Ydermere risikerer vi at svække den grønne omstilling, som EU har ført an på, hvilket vil være helt forkert, i forhold til de store udfordringer vi står overfor på det grønne område, og som forbrugerne har en forventning til, at der bliver taget hånd om.