Politikere bør interessere sig for fondenes magt og deres rolle i samfundet 

I modsætning til andre lande som USA eller Storbritannien, hvor store dele af velfærdssamfundet er på private hænder, er de danske fonde ikke ansvarlige for den primære velfærd.

Tværtimod arbejder de danske fonde i en kontekst med et veludbygget velfærdssamfund. I en sådan kontekst kunne man mene, at der ikke er nogen særlig rolle at spille for filantropiske fonde. Fondene har imidlertid historisk været og er også i dag vigtige for samfundsudviklingen. Det er der en række grunde til.

For det første har fondene historisk set haft en ret unik betydning. Civilsamfundet generelt og fondsverdenen specifikt har været medvirkende til udviklingen af det danske velfærdssamfund.

Liv Egholm, der er forsker på CBS, har vist, hvordan fondene igennem historien har spillet en rolle i den danske samfundsudvikling – og særligt har haft betydning for velfærdsstatens udvikling.

Gennem deres donationer til filantropiske formål skaber fondene bestemte sociale relationer og værdier.

Anne Binderkrantz
Professor og medlem, forskningsledelsen for Magtudredningen

Gennem deres donationer til filantropiske formål skaber fondene bestemte sociale relationer og værdier.

Fondene var dermed med til at definere, hvad der er det "fælles gode" i et samfund og dermed også, hvilken måde samfundet bedst kan organiseres på.

Det er også unikt, at en række af de største danske erhvervsvirksomheder er delvist ejet af erhvervsdrivende fonde. Mange af disse fonde har ovenikøbet en ganske lang historie. Tænk bare på Carlsbergfondet, som blev stiftet i 1876, eller A.P. Møller Fonden fra 1953 og Novo Nordisk Fonden, der har fejret sit 100-års jubilæum.

Den lange historie kan betyde, at fondene så at sige har "det lange lys" på både i den måde de varetager virksomhedsdriften på og i forhold til deres uddelingsstrategier. 

Fondsejerskabet kan medvirke til et bredere fokus hos virksomhederne. Der er i erhvervslivet generelt et øget fokus på samfundsmæssige problemstillinger.

En undersøgelse blandt de største danske virksomheder viser eksempelvis, at disse i højere grad end for et par årtier siden engagerer sig i spørgsmål, der påvirker samfundet generelt.

Samtidig er der større interesse for erhvervslivets rolle, når det gælder både miljømæssig og social bæredygtighed. Her er det nærliggende, at fondsejerskabet kan skubbe yderligere til et bredt fokus hos virksomhederne.

Når det kommer til fondenes rolle som uddelere af midler, er det afgørende for fondenes rolle, at de har så stort manøvrerum.

Fondene er begrænset af deres fundatser, som specificerer, hvilke formål, der kan uddeles midler til. Det giver for mange fondes vedkommende imidlertid en ret bred spillebane med et betydeligt rum for at vælge fokus i uddelingerne.

Samtidig er der også stort råderum, når gælder valget af virkemidler og en stor agilitet i forhold til blandt andet at sikre smidige og hurtige processer.

I disse år er fondenes rolle under udvikling og i stigende grad også til diskussion. I den offentlige debat er der et betydeligt fokus på fondenes rolle. Det afspejler især, at mange fonde er blevet større, og at de derfor over en kort årrække har fået større betydning eksempelvis i forskningsverdenen.

Det rejser nogle dilemmaer, når private aktører med økonomisk store muskler spiller en stigende rolle for opgaveløsningen i den offentlige sektor. Især bliver det væsentligt, at modtagersiden – institutioner, kommuner, stat og foreninger – er godt rustet til samspillet med fondene og forholder sig aktivt til den rolle, fondsdonationer spiller.

Fondene er medskabere af fremtidens samfund.

Anne Binderkrantz
Professor og medlem, forskningsledelsen for Magtudredningen

Det er mit indtryk, at der også mange steder i fondsverdenen er et øget fokus på, hvilken samfundsmæssig rolle, man spiller som fond.

På den ene side er der en større opmærksomhed på, hvordan man bedst muligt opnår de mål, man som fond sætter sig.

I forlængelse heraf spiller nogle fonde en mere aktivistisk og proaktiv rolle end tidligere. Andre fonde har valgt en mere tilbageholdende tilgang.

På den anden side er der også en større opmærksomhed på samspillet med modtagerne.

Det gælder eksempelvis uheldige sideeffekter af fondsbevillinger, som når kortsigtede fondsbevillinger skaber usikkerhed om de mere langvarige formål for civilsamfundsforeninger. Det gælder også den asymmetri, der er mellem fondene og modtagerne af deres midler. 

Det er helt afgørende, at den diskussion fortsætter.

Fondene er medskabere af fremtidens samfund. Debatten om deres rolle er derfor et anliggende ikke blot for fondene selv, men i høj grad også for de politikere, som i sidste ende sætter rammerne for fondenes samfundsmæssige bidrag.