Bliv abonnent
Annonce
Debat

FSR: Reglerne om bæredygtighed er allerede indført, så hvorfor smide dem ud med badevandet?

Hvis store dele af CSRD bliver rullet tilbage nu, straffer politikerne de virksomheder, som i rette tid har gjort det, som politikerne havde bedt dem om, skriver Lone Strøm.
Hvis store dele af CSRD bliver rullet tilbage nu, straffer politikerne de virksomheder, som i rette tid har gjort det, som politikerne havde bedt dem om, skriver Lone Strøm.Foto: Pressefoto/FSR - danske revisorer
6. februar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er kun tre år siden, at EU vedtog direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) med et stort flertal.

Ambitionerne var tårnhøje i 2022. Mere relevante, troværdige og anvendelige oplysninger fra virksomhederne til investorer, banker og indkøbere skulle sætte fart i den bæredygtige omstilling. 

I Danmark er kravet om bæredygtighedsrapportering allerede trådt i kraft for de største børsnoterede og finansielle virksomheder – cirka 80 virksomheder i alt.

De første har allerede fremlagt deres bæredygtighedsrapportering for 2024 med erklæring fra en godkendt revisor, og resten følger i de kommende uger og måneder.

Efter planen bliver mange flere virksomheder omfattet de kommende år – i Danmark cirka 2.200 – og mange af dem er selvfølgelig begyndt at forberede sig. 

Siden er bæredygtighed gledet i baggrunden på den politiske scene. Konkurrencekraft og byrdelettelser står forrest.

Læs også

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet at fremsætte en "omnibus"-lovpakke allerede nu i vinter, som skal samle og forenkle EU's lovgivning om virksomheders bæredygtighed.

Lovpakken skal bidrage til at styrke EU's konkurrencekraft ved at lette administrative byrder for virksomhederne. 

I FSR – danske revisorer er vi imod overflødigt bureaukrati.

Revisorer ved om nogen, hvor mange ressourcer deres kunder bruger på regler og dokumentation. Vi ved også, at bæredygtighedsrapportering efter de nye regler bliver en kæmpe opgave for mange virksomheder.

Men vores opfordring til både Bruxelles og Christiansborg er stadig: 

  • Smid ikke barnet ud med badevandet. 
  • Straf ikke frontløberne for at have handlet i tide.  
  • Styrk hellere dansk erhvervsliv ved at sikre klare regler, forudsigelighed og god vejledning. 

Pres for at lette byrden  

Den tyske kansler Olaf Scholz har sendt et åbent brev til Ursula von der Leyen, hvor han opfordrer EU til at skære dramatisk i CSRD.

Vi har advaret om, at tidsplanen for CSRD var forhastet, lige siden forslaget blev fremsat.

Lone Strøm
Administrerende direktør, FSR – danske revisorer

Tyskland foreslår både at udskyde direktivets ikrafttrædelse i to år, og at det kun skal gælde for de største virksomheder samt børsnoterede og finansielle virksomheder.

Efter Scholz' åbne brev er mange flere lande og organisationer kommet på banen med forslag.

Nogle foreslår at indfase rapporteringskravene over længere tid, så virksomhederne bliver omfattet mere gradvis efter størrelse.

Andre vil helt undtage de fleste af virksomhederne i direktivet, så kun de allerstørste vil være forpligtede til at rapportere om deres aftryk på miljø, klima og mennesker.

Flere mener, at de standarder, som virksomhederne skal følge i deres rapportering, skal forsimples og forkortes. 

Hastværk er lastværk 

Vi har advaret om, at tidsplanen for CSRD var forhastet, lige siden forslaget blev fremsat af EU-Kommissionen for snart fire år siden. Det har vi blandt andet gjort sammen med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring & Pension og Finans Danmark. 

En del af de udfordringer, som de nye regler nu giver erhvervslivet, kunne have været undgået, hvis der havde været bedre tid til at sikre, at regler og krav spiller bedre sammen på tværs af EU-initiativer.

Til at analysere de forventede effekter. Til endnu bedre dialog med virksomhederne, revisorerne og alle dem, der skal læse rapporteringen.

Til at indføre regler gradvist, så man kunne høste værdifulde erfaringer løbende, i stedet for at rulle et meget omfattende regelsæt ud over et stort antal virksomheder på én gang. 

Men nu er mange virksomheder oppe i fart. Hjulene er lige ved at slippe startbanen.

Er det nu, EU skal træde bremsen i bund?

Danmark er blandt de EU-lande, der er gået foran og har implementeret de nye regler til aftalt tid.

Danske virksomheder er allerede frontløbere på bæredygtighed, sammenlignet med deres konkurrenter.

De første cirka 80 danske virksomheder har bæredygtighedsrapportering med i den årsrapport for 2024, som de fremlægger netop i disse uger.

Mange af de virksomheder i Danmark, som efter gældende lovgivning bliver omfattet fra 2025 og 2026, er begyndt at forberede sig. 

Hvis store dele af direktivet bliver rullet tilbage nu, hvor virksomhederne allerede har gjort en stor del af arbejdet, så svækker det ikke alene hele formålet med rapporteringen: at accelerere omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Politikerne straffer samtidig de virksomheder, som i rette tid har gjort det, som politikerne havde bedt dem om.

Virksomhederne har lagt store kræfter i at levere mere fyldestgørende og sammenlignelig dokumentation for, hvordan de påvirker deres omverden.

Behold ambitionerne

I FSR – danske revisorer bakker vi op om simplificering, hvor det er muligt, og hvor det faktisk vil gøre livet lettere for virksomhederne.

Danmark og EU bør fastholde høje ambitioner på bæredygtighedsområdet.

Lone Strøm
Administrerende direktør, FSR – danske revisorer

Vi mener også, at politikerne kan overveje at udsætte, hvornår reglerne skal træde i kraft for virksomheder under en vis størrelse, i et år eller to. 

Men grundlæggende mener vi, at Danmark og EU bør fastholde høje ambitioner på bæredygtighedsområdet. Det, tror vi, er både nødvendigt for den bæredygtige omstilling og kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder. 

Desuden mener vi helt principielt, at kravene til erhvervslivet skal være klare og forudsigelige. Usikkerhed om regler og krav er i sig selv en byrde på virksomhederne. 

Derfor bør politikerne ikke trække stolen væk under danske virksomheder ved at rulle store dele af direktivet tilbage nu.

I stedet bør de stræbe efter en forudsigelig og ensartet implementering af reglerne på tværs af EU – og sikre klar og anvendelig vejledning til virksomhederne, efterhånden som de bliver omfattet.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026