Aaja Chemnitz
Vibe KlarupGrønlandsk folketingsmedlem vinder Folkemødets dialogpris

Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, vinder Dialogprisen 2021 på Folkemødet.
Prisen blev uddelt på Folkemødets hovedscene i Allinge lørdag aften.
"Du forsøger at skabe dialog mellem Grønland og Danmark, og det har du gjort virkelig flot," sagde Vibe Klarup, formand for foreningen Folkemødet, da hun overrakte prisen til Aaja Chemnitz Larsen.
Dialogprisen uddeles hvert år til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten i det forgangne år samt under Folkemødet.
"Jeg forsøger virkelig at bygge bro mellem Danmark og Grønland og skabe nogle resultater for de allermest udsatte. Både hjemme i Grønland, men også grønlændere i Danmark," sagde Aaja Chemnitz Larsen.
Juryen nominerede Aaja Chemnitz Larsen for hendes arbejde som fortaler for en konstruktiv og tillidsvækkende dialog mellem Grønland og Danmark kulturelt og politisk.
"For Aaja Chemnitz Larsen er de sociale problemer på Grønland et anliggende for hele Rigsfællesskabet. Derfor har hun længe kæmpet for øget dialog og samarbejde Danmark og Grønland imellem. Hun opnår resultater på grund af sin lyttende tilgang," sagde Vibe Klarup.
Juryen bag Dialogprisen havde nomineret fem politikere:
• Mona Juul, folketingsmedlem (K)
• Stinus Lindgreen, folketingsmedlem (R)
• Tommy Ahlers, folketingsmedlem (V)
• Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune (S)
• Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem (IA)
Dialogprisen har været uddelt siden 2013 og er skabt af Foreningen Folkemødet, Lead Agency, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Ungdomsfællesråd (DUF).
Tidligere vindere af Dialogprisen
2019: Christina Krzyrosiak Hansen
2018: Jacob Mark
2017: Liselott Blixt
2016: Uffe Elbæk
2015: Ida Auken
2014: Pia Olsen Dyhr
2013: Esben Lunde Larsen
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
Nyhedsoverblik

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier

Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter

Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag

Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum

Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
















