Tine B. Lønborg
Lisa Lund Holst
Julie Holm SimonsenHer er alle udskiftningerne i superfondens ledelse

Danmarks Eksport- og Investeringsfond slanker ledelsen fra ni til syv personer.
Det oplyser den statslige superfond over for Altinget.
Omstruktureringen efterlader superfonden uden kvinder i det øverste ledelseslag, ligesom ingen fra den tidligere ledelse i Vækstfonden længere er repræsenteret i ledelsen hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Erik Balck Sørensen har en fortid i Vækstfonden, men var ikke del af ledelsen.
Rokaden efterlader desuden to ledige stillinger i ledelsen som henholdsvis finansdirektør og kommerciel direktør for SMV'er, der vil blive besat snarest, oplyser Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Nogle direktører forlader organisationen, mens andre rykker ned i organisationen. Få overblikket her.
Michael Zöllner
Michael Zöllner, der havde titel af direktør var kommerciel direktør for SMV'er, skal ikke længere være en del af den øverste ledelse i superfonden. Michael Zöllner var topchef i Danmarks Grønne Investeringsfond inden sammenlægningen med Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit. Michael Zöllners nye titel er chefrådgiver for bæredygtighed på SMV-området.
Tine Lønborg
Tine Lønborg, der havde titel af chief risk & compliance officer, rykker ligesom Michael Zöllner ud af den øverste ledelse. Hendes nye titel chef for genforsikringsafdelingen. Hun har en fortid hos A.P. Møller Maersk og Vestas arbejdede i EKF Danmarks Eksportkredit før fusionen.
Lisa Lund Holst
Driftsdirektør Lisa Lund Holst forlader superfonden. Hun stopper efter gensidig aftale som konsekvens af, at hendes stilling er blevet nedlagt. Lisa Lund Holst var chef for risikostyring og økonomi i Vækstfonden og har tidligere været underdirektør i Nykredit Realkredit.
Julie Holm Simonsen
HR-direktør Julie Holm Simonsen stopper ligeledes hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det sker ligesom for Lisa Lund Holst, da Julie Holm Simonsens stilling også er blevet nedlagt. Julie Holm Simonsen har tidligere været sekretariatschef i Vækstfonden og sekretariats- og kommunikationschef i Nationalbanken.
Den nye ledelse
Den nuværende ledelse nu tæller fire medlemmer udover administrerende direktør Peder Lundquist.
Peder Lundquist
Peder Lundquist har været administrerende direktør for Danmarks Eksport- og Investeringsfond siden Danmarks Eksport- og Investeringsfond gik i luften i 2022. Han var tidligere direktør for EKF Danmarks Eksportkredit og har været afdelingschef i Finansministeriet. Han har desuden erfaring fra Klima- og Energiministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet.
Peter Boeskov
Peter Boeskov har titel af kommerciel direktør. Han har en fortid i EKF Danmarks Eksportkredit og har tidligere været ansat hos The Principal Alliance, HSBC og Barclays Capital.
Christian Ølgaard
Christian Ølgaard var tidligere finansdirektør, men skifter nu titel til chief policy & regulatory officer. Han har også en fortid i EKF Danmarks Eksportkredit. Han har tidligere været finansdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og kontorchef i Danmarks Nationalbank.
Erik Balck Sørensen
Investeringsdirektør Erik Balck Sørensen har tidligere investeringschef for VF Venture under Vækstfonden, hvor han dog ikke sad i ledelsen. Han har blandt andet været vicedirektør hos Billetto og direktør for TK Energi.
Brian Østergaard
Brian Østergaard har fået titlen af kredit- og risikodirektør. Han har tidligere været risikochef i Lunar Bank og risikochef i Danske Bank.
Ledelsesrokaden sker omkring halvandet år efter, at Peder Lundquist skar direktørposterne ned fra 13 til otte i ledelsen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Det betød, at seks Vækstfonden-direktører røg ud af organisationen efter sammenlægningen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier

Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter

Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag

Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum

Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning





















