Konsulenter: Demokratiet er under pres – og fondene kan være redningskransen

Fondene er aktive samfundsudviklere

Danske fonde har gennem de sidste ti år udviklet sig markant fra at være passive uddelere af donationer til at være aktive samfundsudviklere.

Fondes uddelinger og formuer er steget ekstraordinært. Samtidig er fondenes sekretariater blevet professionaliserede, og samspillet med politikere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder er blevet intensiveret.

Dermed har fondene fået muskler til at spille en mere væsentligt rolle i udviklingen af Danmark.

Over de seneste år har de almennyttige fonde øget deres engagement i at styrke både det repræsentative demokrati og i deltagelse i lokale demokratiske foreninger, skoler og lignende.

Tuborgfondets strategier for ungdomsdeltagelse i demokratiet, Velux Fondens vision om et demokratisk og bæredygtigt samfund og TrygFondens donationer til inddragelse af alle i demokratiske processer er eksempler på, hvordan fonde aktivt arbejder for at inkludere flere grupper i demokratiet.

Men fondenes rolle som demokratiske aktører er ikke uproblematisk.

Kritikere peger på manglende demokratisk kontrol af fondene og risikoen for, at store fondsuddelinger utilsigtet skævvrider prioriteringer på universiteterne, i kommunerne, i kulturlivet og i civilsamfundsorganisationerne.

Samtidig er det dog vigtigt at anerkende, at fondene opererer inden for de demokratiske spilleregler i Danmark.

Brobygning mellem de lokale demokratier og Folketinget

Vi mener, at en af fondenes vigtigste roller er at bygge bro mellem de lokale demokratier i foreninger, skoler med videre og det repræsentative demokrati i kommuner og Folketinget.

Fondene spiller en vigtig rolle i at mobilisere borgere og bygge bro mellem civilsamfund, borgere og politiske beslutningstagere.

Michael Christiansen og Markus Bjørn Kraft
Henholdsvis formand og stifter Kraft & Partners

Det sker gennem finansiering af projekter, der styrker demokratisk dannelse og dialog. Nordea-fonden har for eksempel støttet initiativer som "Demokrati Fitness", der træner unges evner til at debattere og finde fælles løsninger.

Brobygning sker også ved, at fondene formidler viden om behovet i det lokale og hos udsatte grupper til det nationale, for eksempel TrygFondens målinger om borgenes behovet for tryghed og Egmontfondens analyse om børn i fattigdom.

Lidt ligesom lokale partiforeninger gjorde tidligere.

Denne brobygning er afgørende. Uden den risikerer vi, at borgernes behov og det politiske systems beslutninger glider fra hinanden, og at der sker en demokratisk polarisering.

Her spiller fondene en vigtig rolle ved at mobilisere borgere, skabe muligheder for demokratisk dannelse og udveksle viden mellem civilsamfund, borgere og politiske beslutningstagere.

Fondene har desuden bevæget sig mod mere involverende filantropi, hvor borgerne inddrages direkte i beslutningsprocesserne.

Egmont Fondens arbejde med børnepaneler og Novo Nordisk Fondens forskerpaneler er eksempler på, hvordan demokratisk repræsentation kan integreres i fondsarbejdet.

Denne praksis udfordrer fondene til at reflektere over deres egen magt og legitimitet. Ved at give stemmer til de grupper, der berøres af deres uddelinger, kan fondene tage væsentlige skridt mod at demokratisere filantropien.

Fondenes fremtidige rolle

Fondene har potentialet til at understøtte en revitalisering af dele af det danske demokrati. For at udnytte dette fuldt ud bør de fokusere på tre hovedveje:

1. Styrke demokratisk deltagelse i samfundet gennem strategier og uddelinger, der fremmer dialog og demokratisk engagement.
2. Øge repræsentativitet i fondenes egne beslutningsprocesser, så dem, der berøres af fondenes uddelinger, får større vægt.
3. Fremme brobygning mellem borgeres behov og de politiske beslutninger.

I en tid hvor dele af demokratiet er under pres, er almennyttige fonde forpligtet til at være en del af løsningen. Fondene skal styrke deltagelse, dialog og inklusion og dermed bidrage til at gøre demokratiet mere robust og relevant for alle.

Danmarks demokrati behøver ikke være perfekt for at være stærkt. Men det kræver konstant pleje.

Michael Christiansen og Markus Bjørn Kraft
Henholdsvis formand og stifter Kraft & Partners

Fondene står på skuldrene af det danske samfund. Derfor bør de indgå en ny samfundskontrakt om fondenes og samfundets forventninger til hinanden. En kontrakt, der forpligter dem til at arbejde mere aktivt for at styrke og forny demokratiet i Danmark.

Det vil kræve mod, men det vil også skabe ny legitimitet, som kan styrke både fondene og demokratiet.

Danmarks demokrati behøver ikke være perfekt for at være stærkt. Men det kræver konstant pleje og fornyelse, og her har fondene en afgørende rolle at spille.

Det gælder særligt at støtte en demokratisk dannelse hos alle og at skabe en samtale og vidensudveksling mellem det lokale og det nationale, men også mellem de marginaliserede borgere og beslutningstagerne.

Dermed kan de almennyttige fonde være med til at bygge bro og forny vores demokrati.