
Begrebet aktivering er i flere sammenhænge lidt kontroversielt, da det nok i virkeligheden er New Speak for regulær tvang.
Når det kommer til de kreative fag og kulturen, er det dog mere en form for nudging: Vi skal med positive incitamenter have aktiveret flere og en større del af befolkningen, så de bruger og tager del i de kunstneriske, kreative og kulturelle tilbud.
Senest med Kulturpasset til de unge, som ellers ikke kommer i berøring med dem. Det er virkeligt gode tiltag og initiativer, særligt i lyset af kunsten og kulturens betydning for vores fælles samtale og sammenhængskraft.
Der er dog ét problem: Når vi taler om aktivering i denne forbindelse, er det altid med et modtagerperspektiv. Den udøvende kunstneriske og kreative elite har vi glemt i skyndingen.
Når vi taler om aktivering, er det altid med et modtagerperspektiv. Den udøvende kunstneriske og kreative elite har vi glemt i skyndingen.
Christian Have
Stifter og strategisk direktør, Have Kommunikation
Det kan der være alle mulige gode grunde til. Men spørgsmålet er, om vi er helt klar over, hvad det er, vi går glip af?
Hvis vi skal finde ud af det, må vi tillade os at anlægge en vinkel med et mere kommercielt perspektiv og søge at afdække, om vi i virkeligheden får det afkast af de omkostninger, der har været forbundet med disse uddannelser, som vi ville kunne have fået.
Hvis vi gjorde det, kunne vi få god inspiration fra andre fag og brancher, hvor man betragter eliten helt anderledes.
Udvikling af eliten i medicinalindustrien
Vi kunne begynde med den branche, der pt. er den største bidragyder til det danske bnp, nemlig medicinalindustrien. Her er den fortsatte uddannelse og udvikling af eliten noget, man tager meget alvorligt og investerer massivt i.
Bemærk, at jeg bruger betegnelsen investering frem for omkostning, for det giver åbenlyst mening: Den del af medarbejderne, som tilhører eliten inden for deres felt, er forudsætningen for virksomhedens forretning, og derfor er regnestykket ret nemt.
Selvfølgelig investerer de i deres videreuddannelse og dygtiggørelse på samme måde, som de investerer i udviklingen af nye produkter. Ellers ville de ikke eksistere, når deres licenser udløber.
Det er på lange stræk de kommercielle aktører selv, der lægger investeringerne i den kontinuerlige udvikling af eliten. De nyder godt af det offentlige danske uddannelsessystem på det sundhedsfaglige område og løfter herefter opgaven selv.
Derfor er et andet område i endnu højere grad brugbart som en case.
Der er investeret massivt i eliteidræt
Det danske foreningsliv inden for idræt og sport er bredt og frugtbart, og som nation ligger vi i verdenstoppen. Vi har elitesportsfolk i flere discipliner, der topper verdensranglisterne.
De afsmittende effekter, både hvad angår at få flere børn og unge til at dyrke sport samt at brande Danmark i hele verden, er ubetinget positive.
Der er flere ude i den store verden, der kender danske sportsfolk, end de kender danske politikere.
Måske skyldes vores manglende lyst til at tale om investering, at vi ikke bryder os om at betragte det kreative og kulturelle som noget kommercielt på linje med medicinalindustrien eller sportsverdenen.
Christian Have
Stifter og strategisk direktør, Have Kommunikation
Det er også denne elite, der har medvirket til, at vi er i stand til at tiltrække nogle af de største internationale sportsbegivenheder til landet. Men dette ville aldrig have kunnet lade sig gøre uden en stor offentlig investering. En investering, der er 100 procent målrettet netop eliten.
For samtidig med, at vi som samfund investerer meget i breddeidrætten, så er en særlig ekstra investering øremærket til eliten gennem Team Danmark.
Team Danmark har netop fejret 40 års fødselsdag, og de har siden etableringen 1. januar 1985 udviklet og fremmet dansk eliteidræt, så vi nu står med et felt af eliteudøvere, der reelt er langt større, end vores lands størrelse tilsiger.
Hvorfor investerer vi kun i at aktivere modtagere?
Med andre ord: Både set fra et forretningsperspektiv og samfundsmæssigt er der god ROI (Return on Investment) i et konstant arbejde for at aktivere eliten mest muligt.
Så hvorfor ikke, når det kommer til de skabende og udøvende aktører inden for de kreative og kulturelle fag? Hvorfor investerer vi her alene i at få deres modtagere aktiveret? Det er et svært spørgsmål at besvare. Og der er vi tilbage ved, om vi stiller de rigtige spørgsmål.
Og hvis vi ikke gør; hvad ligger der så til grund?
Måske skyldes vores manglende lyst til at tale om investering, at vi ikke bryder os om at betragte det kreative og kulturelle som noget kommercielt på linje med medicinalindustrien eller en sportsverden, hvor penge spiller en stadig større rolle.
Måske kan vi bedst lide tanken om, at denne branche på en eller anden måde er særlig unik, og derfor ikke skal trækkes ned på et sølle kommercielt niveau. Eller også er det, fordi vi har det så svært med netop dem, der udgør eliten inden for dette felt.
For hvor vi ikke har nogle problemer med at hylde sportsfolkene, som løfter pokaler og bliver købt af verdens største klubber, så har vi det svært med kunstens og kulturens elite i "storbyens saloner."
Og måske er yderligere investering i dem derfor helt udelukket. Vi har allerede givet dem nok, nu må de klare sig selv.
Hvordan aktiverer vi eliten?
Her må jeg naturligvis lave en hurtig disclaimer for at komme eventuelle højlydte protester i forkøbet: Der bliver allerede investeret i flere gode initiativer for at støtte og fremme det store kulturelle og kreative økosystem.
Ret skal være ret. Både legater, fondsbevillinger og tilskud kan søges og bliver tildelt.
Samtidig er store dele af den udøvende og skabende elite i denne branche aldeles godt kørende på egen hånd. Det er ikke, fordi vores manglende engagement efterlader dem i økonomisk uføre.
Hvordan aktiverer vi den udøvende og skabende kreative elite på en måde, så vi sikrer os et højt return of investment?
Christian Have
Stifter og strategisk direktør, Have Kommunikation
Men spørgsmålet er stadig, om vi som samfund ved at aktivere dem yderligere kunne sikre os et højere return of investment både af vores første investering (omkostning) i forbindelse med deres uddannelse og i en videre karriereudviklende indsats sammen med dem?
Når vi frem til et bekræftende svar på dette spørgsmål, leder det automatisk videre til det næste: Hvordan? Hvordan aktiverer vi den udøvende og skabende kreative elite på en måde, så vi sikrer os et højt return of investment?
Her kunne man spille ud med to konkrete indsatser.
Markedsføring på skemaet
Selvom mange af repræsentanterne fra denne elite er godt kørende med et tilfredsstillende indkomstflow, så er man ikke nødvendigvis en god forretningsmand/kvinde, fordi man kan skabe kunst eller kulturelle bidrag i verdensklasse.
Her ville en tilføjelse af fag relateret til kommerciel forretningsudvikling i uddannelsen samt efteruddannelse være oplagt, så deres forretninger kunne vokse sig endnu større med et endnu større positivt aftryk i landets bnp.
Et andet oplagt sted ville være at inddrage dem meget mere aktivt i brandingen af Danmark. Præcis som vi gør det med vores elitesportsfolk.
Dette kunne dels foregå gennem tættere samarbejde, men også som led i deres (efter)uddannelse, hvor kommunikation, markedsføring og branding kunne være på skemaet: Som en understregning af deres plads i en kommerciel værdikæde.
Det ville samtidig være en måde at løfte dem, der på trods af deres store talent og kvaliteten af deres værker ikke har brudt lydmuren til det store internationale marked.
Der ligger et enormt markedspotentiale og return of investment, hvis vi som samfund gjorde, som vi gør det på så mange andre områder, og investerede i at aktivere eliten inden for de kreative fag og kulturen.
Med nye penge, præcis som med Team Danmark.
Artiklen var skrevet af
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
















