Kulturel oprustning starter med, at vi plukker de lavthængende frugter i lokalsamfundet

Jeg er blevet overrasket over, at debatten om at styrke et kulturliv i krisetid især har fået fokus på, at kunst ikke skal sættes foran en særlig holdning, eller at noget bestemt kulturliv er bedre end andet.

Altså en debat, der trækker meget i retning af, at kulturoprustning betyder autoritært styret og tænkt kultur.

Som vi vel bedst kender det fra diktatorer og uhyggelige historiske eksempler. Måske fordi jeg er formet af et dansk kulturliv, der betyder alt andet, end at man skal mene og handle ens, har jeg hørt det helt anderledes.