Lokal kulturpolitik handler ikke om underholdning. Det handler om at skabe byer, hvor vi har lyst til at leve og bo

Hvorfor? Fordi der ikke var gode anledninger til at mødes og lave noget sammen. Der er masser af godt turistliv, men det skorter med kulturaktiviteter resten af året.

Omvendt boomer Silkeborg med tilflytning af velkonsoliderede familier. Og hvad laver de i deres fritid? Et væld af kulturaktiviteter, som de sætter meget stor pris på og er meget engagerede i. Silkeborg har et helt særligt velfungerende kulturliv set med familieøjne.

Lige om lidt kommer vi i Kulturens Analyseinstitut med en kortlægning af Fanø Kommunes kulturliv. Sneakpeak: Det er den kommune med den højeste kulturaktivitet for og med de livserfarne borgere, vi indtil nu er stødt på.

Knap hver femte fannik er direkte engageret som frivillig i det lokale kulturliv. Det er et mekka at bo og leve på Fanø som 60+'er.

Kalundborg boomer med jobs, men tilflytningen lykkes ikke. Folk pendler, men slår sig ikke ned. Konklusionen er ganske klar: Kulturlivet i især Kalundborg by er lille, og glæden ved det endnu mindre. Nu tager kommunen teten og vil vende udvikling.

Hvis kultur bare er underholdning, så er det jo heller ikke så mærkeligt, at det ikke fylder til et lokalvalg. Men det er ikke bare underholdning.

Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut

Vi vil bo steder, hvor man bliver en del af et lokalsamfund. Hvor man mødes menneske til menneske. Og hvor der er historier og særpræg. ”Det er ganske vist,” som H.C. Andersen ville have sagt det.

Men det er bare meget sjældent sådan, vi taler om kultur i en politisk sammenhæng. Det er netop igen blevet undersøgt, hvilke emner der optager danskerne til det kommende kommunalvalg. Og kultur er nærmest faldet helt ud af listen. Man skal i hvert fald langt ned for at finde det.

Mit postulat er, at vi har fået skabt en helt anden forståelse af, hvad kultur betyder. Kultur er blevet degraderet til underholdning.

Årsagen er en succes. Oplevelsesøkonomisk har kulturlivet været en sejrshistorie de seneste årtier.

Aldrig før er der solgt så mange billetter til koncerter, festivaler og museer. Livemusikken er blevet så stærk økonomisk, at store multinationale virksomheder og kapitalfonde investerer i festivaler, arenaer og koncertproduktioner herhjemme.

Vidste du eksempelvis, at det er en kapitalfond, der står bag ejerskabet af Tinderbox og Northside? Eller at hver gang du køber billetter på Ticketmaster, går overskuddet direkte til en multinational gigakoncern?

De får større afkast på investeringerne i livemusik end på eksempelvis ejendomme.

Aarhus, Aalborg, Randers og Esbjerg kommuner har netop undersøgt betydningen af kultur for den lokale økonomi. Og det er millioner, der genereres lokalt.

Turismen går samme vej: kulturturisme. Turisterne kommer stormende til Danmark for at opleve vores lokale levevis, vores lokale miljø – ja netop, vores lokale kulturliv. Og de omsætter ofte for over 2000 kroner per person i døgnet.

Hvis kultur bare er underholdning, så er det jo heller ikke så mærkeligt, at det ikke fylder til et lokalvalg. Men det er ikke bare underholdning. Vi ved det jo godt. Corona viste det så tydeligt. Kultur er det, det handler om, når mennesker har et liv sammen.

Mit postulat er, at vi har fået skabt en helt anden forståelse af, hvad kultur betyder. Kultur er blevet degraderet til underholdning.  

Esben Danielsen
Direktør, Kulturens Analyseinstitut

Kulturens betydning for vores samfund og vores personlige liv er i virkeligheden velkendt. Men det er, som om det står foran en genopdagelse. Her er nogle eksempler:

WHO har for anden gang lavet en international forskningsgennemgang af feltet ”Culture for health,” der peger på, at kulturaktivitet hænger direkte sammen med et sundt liv.

I Norge tager man nu flere steder kulturaktivitet med i folkesundhedsundersøgelserne. Og der er bonus: Et aktivt kulturelt liv hænger sammen med et stærkere og sundere liv.

Flere og flere enkeltprojekter viser vejen for unges trivsel. Hvis de er aktive sammen i inkluderende fællesskaber, så gør det en trivselsmæssig forskel. Det skal gøres rigtigt. Men det batter at synge sammen, spille sammen, lave rollespil sammen, spille teater sammen.

Du vil ikke være i tvivl, hvis jeg siger, at det er godt for dig at løbe, at spise sundt og komme ud i naturen. Effekterne af et aktivt kulturliv er helt på linje.

Ja, faktisk er effekterne flere steder så gode, at det direkte kan bruges i behandling. Sundhedskor, demenskor og lungekor. Fuldstændig som at man kan træne sig til mindre medicinbehov som sukkersyg, så kan man virkelig styrke sig selv ved flere sygdomme ved at synge sammen med andre – og så er det meget billigere.

Det stopper slet ikke her. Landsbyprojekter finder sammenhæng mellem et stærkt lokalt kulturliv og levedygtige landsbyer. Går flere landsbyer sammen i klynger og får en kritisk masse af engagerede og af kulturaktivitet, så sprudler landsbyerne – og forsamlingshuset bliver et mødested.

Hvis der er en stærk lokal kulturarv, så vil langt flere danske bo i nærheden. Ja, faktisk vil flere betale ekstra for at bo der fremfor andre steder.

Alt det ovenfor er bare nogle eksempler. Det er eksempler, hvor forskningen er rimelig klar. Der er lavet mange projekter, der er grundigt evalueret.

Selvfølgelig kan man gøre det forkert og gå galt i byen. Men langt, langt hen ad vejen ved vi godt, hvad der skal til for at få kulturlivet til at boble i vores lokalsamfund.

Så min påstand er: Den lokale kulturpolitik handler om, hvem vi er som mennesker, om sammenhængskraft, liv i bymidten, mere trivsel i skolen, mindre ensomhed hos de ældre og det, som gør landsbyer levedygtige.

Og så tænker jeg, at den ligger helt i top til det kommende kommunalvalg.