Lundbeckfonden: Vi begrænser ikke den akademiske frihed, selvom vi stiller krav til forskningen

Presset kommer fra flere steder

I samtalen om akademisk frihed i Danmark er det relevant at se på, hvor presset på den akademiske frihed kommer fra og forholde sig til, at det kan være flere steder fra.

Som en af de aktører, der finansierer forskningen i Danmark, forholder vi os løbende til, hvordan vi bedst understøtter forskningsfrihed. Private forskningsfinansierende fonde har været en integreret del af forskningssystemet i mere end 150 år og bevilliger samlet set milliarder af kroner årligt til uafhængig offentlig forskning på universiteter og hospitaler.

Jeg er overbevist om, at den bedste forskning opstår i det rette samspil mellem akademisk frihed, krav og tydelige prioriteringer.

Jan Egebjerg
Forskningsdirektør i Lundbeckfonden

Spørger man ind til forskernes egne vurderinger af, hvor presset på forskningsfriheden kommer fra, viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fra 2023, at forskere i Danmark generelt oplever det mindste pres for at ændre eller undlade at offentliggøre resultater, når forskningen er finansieret af fonde.

Det ændrer dog ikke ved, at nogle forskere kan opfatte det som en begrænsning, at Lundbeckfondens opslag er tematisk afgrænset til sundhed og særligt til hjernen.

Vi deler grundlæggende ikke den opfattelse, at et forskningsmæssigt fokus udgør en begrænsning i den akademiske frihed. Men netop denne uenighed understreger behovet for en mere principiel samtale om, hvornår der er tale om indblanding i den akademiske frihed.

Tematiske opslag er ikke et indgreb i friheden

Jeg er overbevist om, at den bedste forskning opstår i det rette samspil mellem akademisk frihed, krav og tydelige prioriteringer.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi sikrer den rette balance mellem akademisk frihed og en kultur, hvor det er legitimt at stille krav og udstikke en retning.

Det gælder både, når retningen udstikkes gennem politiske prioriteringer i forskningsreserven, gennem universiteternes strategiske ledelse og gennem fondenes valg af, hvilke forskningsområder der støttes.

Videnskabelige gennembrud opstår først og fremmest, når dygtige forskere har frihed til selv at formulere deres forskningsspørgsmål

Jan Egebjerg
Forskningsdirektør i Lundbeckfonden

I Lundbeckfonden understøtter vi den akademiske frihed samtidig med, at vi stiller krav til vores bevillingsmodtagere om at forholde sig til, hvem der kan drage nytte af resultaterne fra forskningsprojekterne og hvordan.

Vi tror på, at den bedste forskning bedrives, når forskerne fra projektets begyndelse forholder sig til, hvem der kunne drage nytte af projektets resultater, og det inddrages i planlægningen af projektet.

Kravet om forskernes stillingtagen styrker bevidstheden om den videnskabelige værdikæde og tydeliggør, at forskningens bidrag både kan bestå i for eksempel at kvalificere andre forskeres arbejde og i at skabe værdi uden for forskningsverdenen.

Med dette krav er det vores ambition, at forskningsresultater hurtigere skaber værdi i og uden for forskningsverdenen.

Krav til forskning kan styrke værdien af resultaterne

At vi stiller krav om, at forskere forholder sig til deres projekters mulige påvirkning betyder ikke, at jeg gør mig illusioner om, at videnskabelige gennembrud kan planlægges, eller at de sker fra den ene dag til den anden.

Tidsperspektivet kan være meget langt.

Lundbeckfonden kan, med størrelsen på vores bevillinger, skabe de nødvendige økonomiske rammer. Men videnskabelige gennembrud opstår først og fremmest, når dygtige forskere har frihed til selv at formulere deres forskningsspørgsmål, vælge metoder og data og publicere deres resultater.

Som medspillere i kampen for at sikre forskningsfriheden bakker vi i Lundbeckfonden op om initiativer som det nationale kodeks.

Jeg ser samtidig frem til en samtale om, hvordan vi skaber den rette balance mellem akademisk frihed og en kultur, hvor det er legitimt at udstikke en retning.