Bliv abonnent
Annonce
Om  
Torben Möger Pedersen

Pensionsboss forlader bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank

Torben Möger Pedersen forlader bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank.
Torben Möger Pedersen forlader bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
17. februar 2023 kl. 14.06

Arbejdernes Landsbank har nu et mindre bestyrelsesmedlem.

Torben Möger Pedersen, som til dagligt er administrerende direktør i Pensiondanmark, træder ud af bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank ved bankens generalforsamling i marts.

Det fremgår af en indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Den 68-årige direktør har siddet i bestyrelsen i 11 år, men har besluttet, at det skal have en ende. Til Finanswatch begrunder han valget med, at det er god skik inden for selskabsledelse.

”Efter 11 år i bestyrelsen for AL-Bank er det i overensstemmelse med principperne for god selskabsledelse at stoppe. Jeg vil koncentrere mig om posterne som bestyrelsesformand i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, på Copenhagen Business School og i CIP Fonden – udover mit daglige arbejde i PensionDanmark,” udtaler Torben Möger Pedersen i et skriftligt svar til FinansWatch.

Ved siden af sit job som administrerende direktør i Pensiondanmark bestrider Torben Möger Pedersen en række bestyrelsesposter og medlemskaber. Han er blandt andet formand for CIP Fonden, som er en fond under Copenhagen Infrastructure Partners, der investerer i bæredygtig infrastruktur.

Han sidder desuden også på formandsposten for Copenhagen Business School (CBS) og er formand for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der støtter dansk erhvervslivs eksport og investeringer udenlands.

Flere udskiftninger

Torben Möger Pedersen er ikke den eneste, der forlader bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank.

Også 3F’s tidligere kassemester Ulla Sørensen har valgt at stoppe som bestyrelsesmedlem. Hun gik desuden på pension i 2022.

Det betyder til gengæld, at bestyrelsen indstiller tre nye personer til nyvalg.

To af personerne kommer fra 3F. Der er tale om forbundsformand Henning Overgaard fra 3F og hovedkasserer Kenneth Hove. Det tredje nye navn, som indstilles, er Caroline Søeborg Ahlefeldt, der har bestyrelsesposter i en række virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026