Debat

Plastic Change: De danske fonde svigter kampen mod plastikkrisen

Ifølge Fondenes Videnscenter uddelte danske fonde 2,5 milliarder kroner i 2023 til natur, klima og miljø. Men den globale plastikkrise er røget helt ud af dagsordenen hos de danske fonde, skriver Louise Lerche-Gredal.

Det er paradoksalt, at man i Danmark ikke kan opnå fondsstøtte til at arbejde systematisk med at forebygge og reducere konsekvenserne fra plastik, skriver Louise Lerche-Gredal.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

6. august 2025 kl. 02.00

Louise Lerche-Gredal

Administrerende direktør, Plastic Change

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Plastikforurening er ikke blot et forureningsproblem, der kan løses ved bedre affaldshåndtering. Plastik er tæt forbundet med nogle af de største kriser, vi står midt i: klimakrisen, biodiversitetskrisen, afhængigheden af fossile ressourcer og den stigende bekymring for mikroplast i vores fødevarer og kroppe.

Alligevel står plastik sjældent højt på dagsordenen, når danske fonde bevilger penge.

Efter at have været i dialog med langt de fleste danske fonde, kan vi de facto konstatere, at plastik i dag er røget helt af dagsordenen hos fondene.

Dermed risikerer vi at tabe det årelange arbejde, der allerede er lagt i at dæmme op for plastikkrisen, på gulvet. Hvis vi ikke får plastik tilbage på dagsordenen, vil det desuden få konsekvenser på alt fra havmiljø og klima til biodiversitet og folkesundhed.

Læs også

Debat

Børns Vilkår: Kommunale forskelle skaber urimelig ulighed i børn og unges fritidsliv

Plastik er en klimadagsorden

99 procent af verdens plastik bliver produceret af olie og gas. Hvis vi skal væk fra fossile ressourcer, skal vi også væk fra vores enorme plastikforbrug. Samtidig udleder plastikproduktion enorme mængder CO2 – og det forventes at stige, hvis vi ikke handler. Vi kan med andre ord ikke løse klimakrisen uden at tale om plastik.

Hvert år havner millioner af tons plastik i naturen og havene. Det skader dyreliv, forurener økosystemer og underminerer naturbeskyttelse – et område, som danske fonde ellers prioriterer højt.

Plastikkrisen er en tikkende bombe under vores sundhed.
Louise Lerche-Gredal
Adm. direktør, Plastic Change

Biodiversiteten påvirkes også indirekte via den CO2-udledning, der følger med produktion, afbrænding og nedbrydning af plastik. Mikroplast findes i drikkevand, mad og endda i menneskets blod.

Vi ved endnu ikke præcis, hvad det betyder for vores helbred, men vi ved, at vi udsætter både os selv og kommende generationer for unødvendig risiko. De op til 16.000 kemikalier, der i dag findes i plastik, risikerer desuden at påvirke alt fra fertilitet til kræftsygdomme. Plastikkrisen er en tikkende bombe under vores sundhed.

Ironisk ses billeder af plastikaffald, plastiksupper i havet eller døde havfugle med maven fuld af plastik som stærke visuelle symboler på klodens økologiske kriser.

Plastik er med andre ord et effektivt billede på de udfordringer, vi står overfor, og de fleste danskere kan intuitivt afkode, at vi har et problem med vores nuværende forbrug af plastik.

Læs også

Debat

Tre erhvervsstemmer: Støttemilliarder til forskning og innovation risikerer at misse målet

Fonde misser stort potentiale

I lyset af problemets omfang er det paradoksalt, at man i Danmark ikke kan opnå fondsstøtte til at arbejde systematisk med at forebygge og reducere konsekvenserne fra plastik.

Dette gælder i særdeleshed, når det kommer til projekter og indsatser, som fokuserer på de regulatoriske rammevilkår og politisk fortalervirksomhed. Dette til trods for, at fondene kan øge effekten af deres støttekroner markant, hvis de engagerer sig i at fremme strukturelle forandringer og politiske løsninger fremfor at fokusere på produktudvikling og innovation, som det blandt andet fremgår af Filantropi.dk 12. juni 2025.

Der er brug for, at fondene træder til, for plastikbjerget vokser dag for dag og regningen for fremtidige generationer bliver kun større.
Louise Lerche-Gredal
Adm. direktør, Plastic Change

Dette er i særdeleshed relevant for plastikkrisen, som i høj grad skal løses gennem internationale aftaler, ambitiøse politiske målsætninger for reduktion af plastproduktion, udfasning af unødvendigt engangsplast og strammere regulering af kemikalier.

Her har fonde en unik mulighed for at skubbe på for de systemiske ændringer, der kan skabe effekt langt ud over enkeltstående projekter. Hvis vi skal bremse klimaforandringer, standse tabet af biodiversitet, gøre os fri af fossil afhængighed og beskytte folkesundheden, kan vi ikke ignorere plastik.

De danske fonde har mulighed for at accelerere udviklingen – men det kræver, at de ser plastikkrisen som den tværgående udfordring, den er, og tør bevilge midler til at påvirke de politiske rammevilkår, og samtidig tør investere i en langvarig og kontinuerlig indsats for at skabe de nødvendige systemiske forandringer.

Der er brug for, at fondene træder til, for plastikbjerget vokser dag for dag og regningen for fremtidige generationer – både miljømæssigt, menneskeligt og økonomisk – bliver kun større.

Læs også