Forretningsudvikler: SMV’er vælger overlevelse før ESG. Resiliens er blevet den nye dagsorden

Jeg lægger mærke til noget i de samtaler, jeg har med virksomheder. Noget er skiftet. ESG-arbejdet får ikke længere bestyrelser, ledelser og investorer til at spidse ører som sidste år.
I stedet dukker et andet tema op igen og igen: resiliens. Robusthed. Forretningsmodeller, der kan holde til den virkelighed, virksomhederne opererer i.
Når jeg er ude hos virksomheder, især SMV’er, danner der sig et klart billede. ESG som en selvstændig opgave fylder mindre. Ikke fordi bæredygtighed er uvigtigt, men fordi usikkerhed presser sig på.
Ud over geopolitik bliver kravene flere: emballagekrav, producentansvar, CO2-afgifter.
Mange SMV’er er på overarbejde, men af de forkerte grunde. De skal have styr på likviditet, leverancer og kunder.
Fra strategi til overlevelse
Det er ikke bare en mavefornemmelse. Flere analyser peger på det samme. Dansk Erhverv og RelationsPeople peger på, at arbejdet med bæredygtighed fortsætter – men mere selektivt og tættere på kerneforretning.
Mindre PowerPoint, mere praksis. Mindre “vi skal have en ESG-strategi”, og mere “hvor er vi sårbare, og hvad gør vi ved det?”
Hos mange SMV’er er efterspørgslen på klassisk ESG-rådgivning begrænset. Og bæredygtighed bliver ikke opsøgt som udviklingsspor på linje med digitalisering eller internationalisering.
Når man skræller skåltaler og EU-lovgivning væk, står én ting tilbage: Virksomheder vil kunne modstå chok.
Nicholas Mohr Krøyer
Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
Der er dog to klare undtagelser, hvor bæredygtighed vokser. Born‑greens, hvor bæredygtighed er selve forretningsidéen, selvfølgelig.
Og så især hos de større virksomheder, hvor arbejdet er rykket tættere på kerneforretningen og overordnet strategiarbejde. Her handler det om risici, ressourcer, værdikæder og adgang til kapital.
Det er ikke et tilvalg. Det er en forudsætning.
Hos rådgiverne ses samme skifte. SMV-markedet er stille, mens de store virksomheder efterspørger konkret hjælp til risiko, robusthed og sammenhængen mellem forretning og påvirkning.
Det er stadig bæredygtighed, men det hedder noget andet. For nogle handler bæredygtighed stadig om branding. For andre om effektivisering og besparelser.
For de mest modne handler det om det grundlæggende: Kan vi levere om fem eller ti år? Har vi adgang til de ressourcer, vi er afhængige af? Kan vores værdikæde holde til nye krav og nye risici?
Fokus flytter sig også mod implementering: fleksible indkøb, leverandørkrav, nye leveringsmodeller og en tættere kobling mellem bæredygtighed og strategi. Mange vil gerne, men få har gjort det til en stabil del af driften endnu. Det kommer, og det vil kunne mærkes hos SMV’erne.
Bæredygtighed handler om resiliens
Når man skræller skåltaler og EU-lovgivning væk, står én ting tilbage: Virksomheder vil kunne modstå chok. Eksempelvis geopolitiske skift, klimarisici, ressourceknaphed og regulering, der hurtigt kan ændre spillereglerne.
I den virkelighed fylder ESG mindre som ramme, mens resiliens er en konkret ledelsesopgave. Men det er stadig det samme, nemlig bæredygtighed i ordets grundlæggende betydning. Hvordan bygger man en virksomhed, der kan navigere i usikkerhed? Hvordan mindsker man sårbarhed og skaber langsigtet værdi?
Skiftet går mod løsninger, der kan holde virksomheden kørende, når krav, markeder og vilkår ændrer sig.
Nicholas Mohr Krøyer
Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
For mange SMV’er bliver indgangen til bæredygtighed de kommende år ikke en rapport, men to enkle spørgsmål: Hvor er vi sårbare? Og hvad koster det at lade være med at handle?
ESG er ikke forsvundet, men det fylder mindre i virksomhedernes prioriteringer. Bæredygtighed bevæger sig ind i en mere moden og forretningsnær fase, hvor robusthed, risiko og driftsevne vejer tungere end brede rammer og løfter.
Skiftet går mod løsninger, der kan holde virksomheden kørende, når krav, markeder og vilkår ændrer sig.
Retningen er klar: Resiliens bliver det praktiske udgangspunkt for de valg, virksomhederne står.
Artiklen var skrevet af
- Studerende: Debatten om formueskat viser, at samfundskontrakten er brudt sammen
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Ny ordfører vil fremme lokalmedier og foreningsliv: “Hverdagskulturen skal styrkes”


















