Bliv abonnent
Annonce
Debat

Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger

Flere danskere lever længere, og det betyder, at behovet for pleje, omsorg og fællesskaber vokser – samtidig med at det bliver afgørende, at flere kan klare sig selv længere og bevare handlekraft i eget liv, skriver Ane Hendriksen og Trine Heidemann.

Flere danskere lever længere, og det betyder, at behovet for pleje, omsorg og fællesskaber vokser – samtidig med at det bliver afgørende, at flere kan klare sig selv længere og bevare handlekraft i eget liv, skriver Ane Hendriksen og Trine Heidemann.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
13. maj 2026 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Til en af julens sammenkomster mødte vi en kvinde på 90 år. Hun deltog i hele festen med over 20 gæster i alle aldre.

Hun fortalte med glimt i øjet, at hun havde flere hobbyer og havde cyklet indtil for to år siden. Hun fortalte også om veninder, der var blevet ramt af demens, og om sorgen ved ikke længere at kunne føre de samtaler, de engang delte.

Mødet var ikke usædvanligt. De fleste af os har i dag ældre mennesker tæt på i familien, i vennekredsen og sågar på arbejdspladsen.

De fleste af os har i dag ældre mennesker tæt på i familien, i vennekredsen og sågar på arbejdspladsen

Ane Hendriksen og Trine Heidemann
Direktør og vicedirektør, Velux Fonden

Danmarks Statistik påpeger tendensen i deres fremskrivninger: Antallet af over 80-årige forventes at vokse frem mod 2057, hvor denne gruppe borgere vil udgøre 667.000 eller 2,5 gange flere end i dag. Efter 2053 forventes mere end hver tiende indbygger at være over 80 år. I dag udgør de over 80-årige 4,4 procent af befolkningen.

Dermed er det ikke kun bedsteforældrene omkring julebordet, der bliver flere af. Det er en langt bredere og mere divers gruppe, som bliver ældre. Årgangene kan være fælles – de levede liv er det ikke.

Debat: Gør fondene nok for de ældre?

Danmark står over for en aldrende befolkning og et stigende pres på velfærd og fællesskaber.

Alligevel fylder ældreområdet relativt lidt i fondenes bevillinger sammenlignet med andre målgrupper.

Hvilken rolle kan – og bør – fonde spille i indsatsen for ældre?

Altinget Fonde sætter emnet til debat.

Vil du deltage i debatten? Så kan du henvende dig til Magnus Skov Illum på msi@altinget.dk.

Læs også

Demografien stiller krav til fondene

Det er som udgangspunkt positivt, at flere lever længere, men vi aner allerede, at udviklingen forventeligt også har en række sideeffekter set fra et samfundsperspektiv.

Den måske mest aktuelle er, at jo flere vi bliver, jo flere er vi om at dele ressourcerne – herunder til pleje og omsorg. Derfor er det vigtigt, at vi kan klare os selv længere i fremtiden, og at vi har kræfter til at tage vare på hinanden.

Ud fra det perspektiv er der god grund til, at vi som fonde overvejer, hvordan vi hver især kan understøtte, at den demografiske forskydning håndteres til fælles bedste, og hvor indsatserne afspejler den iboende pluralisme ved at involvere målgruppen.

Derfor er det vigtigt, at vi kan klare os selv længere i fremtiden, og at vi har kræfter til at tage vare på hinanden

Ane Hendriksen og Trine Heidemann
Direktør og vicedirektør, Velux Fonden

Hvordan vi går til opgaven, er i udgangspunktet enkelt og samtidig komplekst: Det kan hænge sammen med fondens fundats. Men det afhænger også af, hvilket syn på voksenlivet, man lægger til grund. Alder er ikke en entydig livsfase, og ældre er ikke en ensartet gruppe.

Det stiller krav til de fonde, der vil bidrage til løsninger på et område i hastig forandring – og det forpligter os til at være tydelige om, hvad vi kan og vil.

I Velux Fonden har vi arbejdet med aldringsområdet siden fondens stiftelse i 1981. Fondens stifter, Villum Kann Rasmussen, var fremsynet og forud for sin tid.

Han ønskede, at viden om aldring og øjensygdom skulle indgå som centrale indsatsområder i fundatsen - side om side med et fokus på aktivitetsfremmende indsatser for ældre. Netop fordi disse dele har så stor betydning for handlemuligheder og livskvalitet i den senere del af livet.

På det fundament har det været muligt for os at bidrage med væsentlig viden på området længe før, det blev et samfundsmæssigt omdrejningspunkt.

Læs også

Positiv forskydning er mulig, viser forskning

Fondens mangeårige støtte til forskning i aldring har dokumenteret, at befolkningen bliver ældre, men at ekstrem høj alder ikke er ensbetydende med tilsvarende høje grader af funktionsnedsættelser.

Forskningen har også vist, at der er en stor variation i, hvor ”sundt” befolkningen ældes, og dermed for eksempel at både arv og miljø spiller ind. Det udgangspunkt er særlig vigtigt, fordi det viser, at der er noget at bygge på – det er muligt at have fokus på, hvordan en befolkning aldres bedst muligt.

Samtidig med denne forskning har vi støttet viden om aldring bredt, herunder forskning i neurodegenerative sygdomme som Alzheimer, Parkinsons og demens.

Det udgangspunkt er særlig vigtigt, fordi det viser, at der er noget at bygge på – det er muligt at have fokus på, hvordan en befolkning aldres bedst muligt

Ane Hendriksen og Trine Heidemann
Direktør og vicedirektør, Velux Fonden

Endelig har vi løbende støttet forskning i behandling og tidlig opsporing af øjensygdomme med et gennemgående fokus på bedre behandlingskvalitet, færre fejldiagnoser og bedre disponering af sundhedsfaglige ressourcer til gavn for mange ældre patienter.

Og nok så vigtigt har vi haft et langvarigt fokus på rehabilitering, hvor den sygdomsramte bistås i at genfinde handlekraft i livet. Alle indsatser, der styrker voksnes mulighed for at forblive aktive og styrke mestring i eget liv.

Vi glæder os til fortsat at bidrage til at udvikle området, der i Velux Fondens 2030-strategi er samlet under uddelingsområdet Voksenlivets overgange og forandringer. Vi støtter anvendelsesorienteret forskning, metodeudvikling og aktivitetsstøtte til ældre 60+.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik

Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026