23 forskere og Ældre Sagen: Fondene skal bruge deres muskler på at sikre, at ældre får flere raske leveår

Selvom den gennemsnitlige levealder i Danmark er høj, ligger vi til gengæld helt i bund i blandt EU-landene, når det handler om raske leveår.

Mest udtalt for kvinder, men en stor del af både mænd og kvinder slås med kroniske sygdomme og skavanker i de sidste 20-30 år af deres liv. Realiteten er, at mange ældre herhjemme nok lever længe, men de lever langtfra alle godt, og uligheden i sundhed blandt ældre mennesker er stor.

Realiteten er, at mange ældre herhjemme nok lever længe, men de lever langtfra alle godt.

23 forskere og Ældre Sagen
Se alle afsendere i faktaboks

Det er en kæmpestor udfordring. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk. At sikre ældre patienter et bedre liv med mindst mulig sygdom er komplekst, og det kræver viden om, hvordan vi bedst tilpasser hjælpen til de behov, som de ældre og især de mest sårbare ældre har.

Hvordan og hvornår forebygger vi mest effektivt, at sygdom og skader hos sårbare ældre udvikler sig til det værre? Hvordan sikrer vi, at de får tilstrækkelige og velunderbyggede tilbud? Hvordan får vi bedst implementeret de eksisterende, evidensbaserede løsninger?

Alligevel er status i dag, at der kun forskes meget lidt i vores hurtigst voksende gruppe af patienter.

Viden om ældres helbred er desværre et underbelyst forskningsområde i Danmark. Helt generelt har vi i dag kun få forskningsdata, når det gælder ældre.

Også for sygdomme som kræft, hjerte-kar-lidelser med videre, hvor en stor del af patienterne i dag er ældre, men behandles på baggrund af data fra midaldrende og ofte raskere patienter og ud fra retningslinjer, som ikke reflekterer, at mange i dag lever med flere kroniske sygdomme.

En grå omstilling  

Der er formentlig mange grunde til, at dette område traditionelt har haft svært ved at tiltrække forskningsmidler. Mange fonde er for eksempel sygdomsspecifikke. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at, at kompleksiteten i den behandling, pleje, forebyggelse og rehabilitering, som sårbare ældre har brug for, kan stå i vejen.

Det er langt lettere at undersøge yngre med en enkelt sygdom end ældre, der ofte lider af mange sygdomme på én gang og tager mange slags medicin. Men ikke desto mindre er det viden, som vi har behov for.

Vi ved ganske enkelt for lidt om vores ældre borgere, når de lever med skrøbelighed og multisygdom.

23 forskere og Ældresagen
Se alle afsendere i faktaboks

Vi ved ganske enkelt for lidt om vores ældre borgere, når de lever med skrøbelighed og multisygdom. Det skyldes blandt andet, at den ældre krop fungerer biologisk anderledes end den yngre. Medicin omsættes på andre måder, og sygdomstegn viser sig ofte atypisk.

Derfor kan vi ikke ukritisk overføre praksis fra yngre patienter til de ældste. Gør vi det alligevel, er konsekvensen mindre effektive indsatser og mindre value for money – både for de ældre, deres pårørende og for vores sundhedsvæsen. I det lys er det dybt paradoksalt, hvor få midler, det aktuelt er muligt at rejse til forskning i ældres helbred.

Paradoksalt, når vi ser, at vores samfund på andre måder er i gang med en ’grå omstilling’.

Sundhedsreformen, som regioner og kommuner er ved at føre ud i livet, er sat i gang, fordi vi bliver flere ældre, og der er brug for at styrke det nære sundhedsvæsen. Sideløbende sigter ny ældrelov mod en forebyggende og rehabiliterende ældrepleje.

Brug for de private fondes muskler

Det er på den baggrund, at vi foreslår et samarbejde med landets store fonde om at styrke forskningen i ældre og bidrage til flere raske leveår. Vi ser det som en naturlig følge af, at de private fonde donerer langt mere end staten, når det gælder eksterne midler til sundhedsforskning i Danmark. Hvordan de midler bruges, har betydning for hele sundhedsvæsenet.

Kort sagt har de mange ældre patienter – nuværende og kommende - brug for de ’muskler’, som de private fonde har vist på andre sygdomsområder, og som har medvirket til at løfte udviklingen af lægemidler og behandlinger for eksempelvis patienter med diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdom.