Tre erhvervsstemmer: Støttemilliarder til forskning og innovation risikerer at misse målet

For mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er de statslige programmer derfor blevet for uoverskuelige – så flere giver helt op. Det drejer sig eksempelvis om de tre store sektorprogrammer, EUDP, GUDP og MUDP, der tilhører hvert sit ministerium med markante forskelle i reglerne.

Problemet er ikke mangel på vilje, men mangel på statslig koordinering og harmonisering.

Bureaukrati og lange forløb

EU's statsstøtteregler fastlægger ellers klare rammer: Små virksomheder kan få op til 80 procent i støtte til samarbejdsprojekter om industrielforskning og 60 procent til samarbejdsprojekter om innovation, der er tættere på markedet. For mellemstore virksomheder er satserne 75 procent og 50 procent. 

I 2023 åbnede EU for, at statslige fonde kan give op til 20 procent i overhead uden dokumentation og endda 100 procent tilskud til samarbejde om forskning og innovation af forsvarsteknologi. Men disse muligheder bruges kun sjældent i Danmark.

Regeringen bør tage første skridt mod et mere smidigt og gennemsigtigt støttesystem.

Alexander Søndergaard, Steen M. N. Olesen og Jens Peter Vittrup
Hhv. underdirektør, SMVdanmark, partner, Canute by Thursday og partner, Edberg & Vittrup

Selvom administrationen efter bevilling ofte fungerer godt, er ansøgningsforløbet langstrakt og bureaukratisk. Sagsbehandling fra ansøgning til tilsagn – eller afslag – kan tage fra måneder til år, og i nogen programmer får virksomheder først udbetalt tilskuddet efter projektets afslutning.

Det afskrækker især mindre virksomheder, der ikke kan bære udlæggene og ikke har råd til at vente til de – måske – får et positivt svar. 

Vi oplever, at mange SMV'er helt fravælger tilskudsprogrammerne. Det er ikke, fordi de mangler ideer, men fordi de ikke kan overskue systemet eller har råd til at vente på udbetalingen af tilskud.

Det er alvorligt: Vi risikerer, at det ikke er de bedste idéer, der får tilskuddene, men de virksomheder, der har med mest administrativ kapacitet og den bedste økonomi. 

Vi foreslår derfor seks konkrete forbedringer:

• Virksomheders egne udviklingsprojekter, der gennemfører uden samarbejdspartnere, bør kunne få skattefradrag eller skattekredit på 130 procent for udgifterne, ligesom de fik i covid-årene.
• Alle statslige fonde bør bruge EU's maksimale tilskudssatser i forsknings- og innovationsprojekter. Det vil skabe ensartethed og reducere kompleksiteten.
• Brug en fast overheadsats på 20 procent som alternativ til overheadsatser, der afhænger af godkendte dokumenterede udgifter.
• Indfør faste og enkle ansøgningsformater med faste rammer for svartid. Eksempelvis seks uger for projekter på under en million kroner og maksimalt tre måneder for større projekter.
• Udbetal 35 procent af tilskuddet ved projektstart.
• Harmonisér timepriser til en fælles statslig timepris for virksomheder, når EU's statsstøtteregler giver mulighed for det.

Hvis vi ikke forenkler systemet, mister vi innovative idéer og virksomhederne, som skulle bære dem frem. Det koster vækst og velstand, som er forudsætningen for, at vi kan investere i blandt andet grøn omstilling, digital udvikling og sikkerhed.

Regeringen bør tage første skridt mod et mere smidigt og gennemsigtigt støttesystem. Vil vi være blandt de bedste, skal vi også gøre det nemt at bidrage med det bedste.