Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christina Egelund
Søren Gade

Søren Gade er ny formand for følgegruppe til magtudredningen

Søren Gade er en ud af 30 repræsentanter, der nu kan kalde sig medlem af følgegruppen til magtudredningen. 
Søren Gade er en ud af 30 repræsentanter, der nu kan kalde sig medlem af følgegruppen til magtudredningen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
18. august 2023 kl. 09.16, opdateret 13. september 2023 kl. 11.18

Artiklen er opdateret 13. september med to nye folketingsmedlemmer. 

Folketingets formand har fået endnu en formandspost.  

Søren Gade (V) skal stå i spidsen for følgegruppen til magtudredningen, der skal undersøge demokratiets tilstand.

Følgegruppen består af 32 medlemmer, der repræsenterer forskellige områder i samfundet. Gruppens opgave er todelt: Medlemmerne skal komme med inputs og relevante vinkler for forskningsprojektet. Derudover skal de engagere befolkningen i diskussionen om folkestyret.  

"De skal sørge for, at det ikke bare bliver et forskningsprojekt i støvede lokaler på et universitet, men at det også er en diskussion, der kommer ud og leve blandt dem, som det jo handler om; nemlig befolkningen," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). 

Læs også

Udover Folketingets formand består gruppen blandt andre af direktøren for Tænketanken Europa, Lykke Friis, selvstændig konsulent og foredragsholder Emma Holten og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Derudover vil der være et medlem fra hver af Folketingets partier.

Fakta

Medlemmer af følgegruppen

  1. Søren Gade, formand for Folketinget
  2. Adam Wolf, adm. direktør, Danske Regioner
  3. Kristian Vendelbo, adm. direktør, KL
  4. Lykke Friis, direktør, Tænketanken EUROPA
  5. Morten Høyer, direktør for public affairs og kommunikation, Dansk Industri
  6. Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv
  7. Nicolas Johansen, teamchef, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  8. Sara Vergo, formand, Djøf
  9. Lisbeth Knudsen, strategidirektør Altinget/Mandag Morgen og formand for Demokratikommissionen
  10. Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd
  11. Allan Boye Thulstrup, næstformand, Dansk Journalistforbund
  12. Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget
  13. Kira West, formand, Rådet for Socialt Udsatte
  14. Per Paludan Hansen, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
  15. Martin Ruby, politisk chef, Facebook i Norden 
  16. Emma Holten, selvstændig konsulent og foredragsholder
  17. Olav Hesseldahl, direktør, Det Politiske Akademi, næstformand, Foreningen Folkemødet
  18. Sarah Steinitz, partner, Analyse og Tal
  19. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet
  20. Jan E. Jørgensen, Venstre
  21. Jeppe Søe, Moderaterne
  22. Karsten Hønge, SF
  23. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne
  24. Henrik Dahl, Liberal Alliance
  25. Maj Mercado, Konservative
  26. Rosa Lund, Enhedslisten
  27. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre
  28. Christina Olumeko, Alternativet
  29. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige
  30. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti
  31. Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit
  32. Anna Falkenberg, Sambandsflokkurin

Seneste magtudredning er 20 år gammel

Den seneste magtudredning er fra 2003, og ifølge Christina Egelund er der løbet meget vand i åen, særligt når det kommer til den teknologiske udvikling.

Derfor er det relevant at få demokratiets tilstand belyst igen. 

"Siden den første magtudredning er der sket virkelig meget i forhold til, hvordan vores folkestyre fungerer. Mest markant er ankomsten af sociale medier, som fundamentalt har forandret meget store dele af hele den demokratiske samtale," konstaterer hun overfor Altinget.

Beslutningen om at sætte en ny magtudredningen blev vedtaget i september 2022 af den daværende S-regering og et enigt folketing. 

Forskningsprojektet, der går under navnet 'Magtudredningen 2.0', forventes at være færdig inden for fem år. Forskningsgruppen ledes af professor Michael Bang Petersen, og medlemmerne af følgegruppen vil ikke være med til at træffe beslutninger om, hvilke emner, teoretiske tilgange eller metoder forskningsgruppen vælger at benytte. 

Fakta

Medlemmer af forskningsgruppen bag magtudredningen

  1. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
  2. Anne Binderkrantz, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
  3. Lene Holm Pedersen, professor i statskundskab, Københavns Universitet
  4. Nanna Mik-Meyer, professor i sociologi, Copenhagen Business School (CBS)
  5. David Nicolas Hopmann, professor I politisk kommunikation, Syddansk Universitet  

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026