Tuborgfondet: Unges trivsel er mere sammensat, end nyhedsstrømmen giver indtryk af

Trine Nielsen og Morten Skovdal
Hhv. forperson og medlem, Tuborgfondets bestyrelse
Unge har meget at bekymre sig om. Kriserne flyver om ørene på dem og kaster lange skygger over deres generation, fremtid og muligheder for at drømme langsigtet.
Studier peger på, hvordan kriser som finanskrisen, coronakrisen, trivselskrisen, klimakrisen eller biodiversitetskrisen kan være med til at slukke fremtidsdrømme.
Et internationalt studie i The Lancet for eksempel viste i 2021, at over halvdelen af de 16 til 25-årige i ti lande er meget eller ekstremt bekymrede for klimaforandringer. En stor del af de 10.000 adspurgte unge gav desuden udtryk for, at de havde mistet tiltroen til, at myndigheder og etablerede systemer kan få verdensordenen på ret kurs.
Samtidig nævnte fire ud af ti i dén undersøgelse, at de tøver med at sætte børn i verden på grund af de dystre fremtidsudsigter.
Som samfund går vi i stå, hvis vi har en fortabt ungdom, som ikke tør drømme og planlægge en fremtid. Unges håb og visioner er nøglen til fremtiden. Uden fremtidsdrømme risikerer vi at kvæle den drivkraft, kreativitet og innovation, som samfundet har brug for.
Tuborgfondet præsenterede 25. september resultaterne af undersøgelsen 'Unges Drømme'. I undersøgelsen delte et repræsentativt udsnit af 1.507 danske unge mellem 16 og 29 år deres drømme og bekymringer for fremtiden. Undersøgelsen peger på tre gode nyheder.
Unge tror på fremtiden
For det første, danske unge tør godt at drømme. Danske unge deler den internationale bekymring for klimaet – 27 procent angiver klima og miljø som deres største bekymring for fremtiden. Men vi kan også samtidig se, at de ikke har opgivet håbet om børn og familie.
Selvom danske unge har bekymringer – for det har de så absolut – har et flertal heldigvis også en forestilling om, at fremtiden vil dem det godt.
Danske unge har sociale relationer for øje.
Trine Nielsen og Morten Skovdal
Hhv. forperson og medlem, Tuborgfondets bestyrelse
For det andet, danske unge har også stor tro og håb, når det handler om deres generations vidensniveau og perspektiver på livets store spørgsmål.
De tror på, at de kan bidrage til at løse fremtidige samfundsudfordringer.
I undersøgelsens åbne svar kan vi se, at det gør danske unge håbefulde, at deres holdninger og prioriteringer kan komme til at fylde mere. De ønsker kort sagt at forme fremtiden.
For det tredje, danske unge har sociale relationer for øje. Når unge drømmer på egne vegne, handler det om nærhed. Mange unge, 25 procent, drømmer om at opbygge nære relationer med familie og tætte venner.
Når unge drømmer på andre unges vegne, vil de gøre Danmark og kloden til et bedre sted at leve. Mange ønsker, at vi som samfund bliver mere klimabevidste, og at vi med sammenhold og fællesskab skaber en positiv forandring for klimaet – også selvom det kan have omkostninger for den enkelte.
Samfundet skal sikre unges visioner
Undersøgelsen tilslutter sig et kor af andre undersøgelser, som her på det seneste har peget på, at unges trivsel og mistrivsel formentlig er mere sammensat, end man kan få indtryk af i en flimrende nyhedsstrøm.
Ikke desto mindre, og taget de mange udfordringer som unge står over for i betragtning, skal der arbejdes på at sikre at unge fortsat kan drømme.
Undersøgelsens resultater er interessante for alle, der vil udvikle det danske samfund.
For os i Tuborgfondet giver den strategisk retning til vores arbejde. For unges drømme er en drivkraft og en kilde til inspiration i alle projekter, vi støtter, uanset størrelse. Vores tilgang er, at der er energi i at drømme, kaste sig ind i et projekt og lære noget undervejs.
Vi håber, at undersøgelsen kan bruges som afsæt for en fælles samtale om det samfund, vi lever i og skal udvikle sammen – et samfund hvor vi i højere grad lytter til unge, viser tillid og giver handlerum, så de kan realisere deres drømme om nærhed og en mere bæredygtig verden.
Emner i denne artikel
Indsigt
Marie Hansen62 årI dag
Direktør for Folketingets Administration
Eske Willerslev55 år5. juni
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Lisbeth Knudsen73 år7. juni
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Altinget guider: Her er, hvad du ikke må overse i det nye regeringsgrundlag












