Thomas Meyhoff Crone
Anette DamgaardFonden Mariehjemmene finder ny vicedirektør

Fonden Mariehjemmene styrker ledelsen med ansættelsen af Thomas Meyhoff Crone som ny vicedirektør.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Thomas Meyhoff Crone kommer fra en stilling som vicedirektør og administrationschef i Marjatta, som er en dag- og døgninstitution for børn, unge og voksne på Sydsjælland.
Som vicedirektør i Fonden Mariehjemmene får Thomas Meyhoff Crone først og fremmest ansvar for økonomi- og lønopgaverne.
"Med ansættelsen af Thomas Meyhoff Crone får Mariehjemmene en vicedirektør med stærke ledelsesmæssige og administrative kompetencer samt et indgående kendskab til især det specialiserede socialområde," siger Anette Damgaard, bestyrelsesformand i Fonden Mariehjemmene.
Thomas Meyhoff Crone tiltræder i den nye stilling 1. februar 2026 sammen med fondens nye direktør, Mille Damgaard Schjoldan.
Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994. I tillæg har han en master of public governance fra CBS i 2020.
- Studerende: Debatten om formueskat viser, at samfundskontrakten er brudt sammen
- Professor efterlyser realisme i kommunerne: ”Verden er i stykker, og det bliver værre”
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- Danmarks Naturfredningsforening: Naturen skal have førsteret, hvis vi skal nå målet for strengt beskyttet natur
- Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering





















