Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid

Kortsigtet opportunisme i en verden hvor viden og innovation er adgangskortet til ny teknologi, velstand og sikkerhed. Selvom man kan være uenig, var der endelig nogen, der diskuterede forskning. Flere i forskningsverdenen råbte "løftebrud" og "videnstab."

Men måske er Venstres granatchok noget af det bedste, der er sket for dansk forskning i lang tid.

Et-procent-målsætningen er en sovepude

For det er først, når der er konflikt, at vi begynder at tale om, hvad forskning egentlig er for en størrelse.

Det er først, når politikerne tvinges til at forholde sig til, hvad vi prioriterer, at vi kan få en ærlig diskussion om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og hvor de nye arbejdspladser og løsninger skal komme fra. Og det er på høje tid.

Siden 2006 har det været et politisk mantra, at det offentlige skal bruge én procent af BNP på forskning. Det lyder flot, men resultatet har været en farlig politisk sovepude.

Når finansieringen er sikret via en matematisk BNP formel, behøver politikerne ikke prioritere, og forskerne behøver ikke forklare sig.

Ved at lægge hånd på forskningsmidlerne tvinger Venstre forskningen ud af de lukkede laboratorier og ind på den politiske kampplads.

Kaare Nielsen
Stifter, Tænketanken Pomus

De gode, sikre rammer har taget det politiske brændstof ud af ligningen - udover de rituelle "satspulje"-forhandlinger om forskningsreserven, hvor politikerne smiler og forskningen græder. 

Forskningen er på lange stræk blevet reduceret til en budgetpost, der passer sig selv. Den er blevet "usynliggjort" af sin egen succes.

Ved at lægge hånd på forskningsmidlerne tvinger Venstre forskningen ud af de lukkede laboratorier og ind på den politiske kampplads. Det er her, værdien af videnskab skal vindes – ikke i et regneark i Finansministeriet, men i en direkte duel om samfundets prioriteter. 

Konflikt skaber relevans

Hvorfor ved de fleste danskere mere om normeringer i vuggestuer og ventetider på sygehuse end om de nyeste gennembrud inden for kvanteteknologi eller grøn energi?

Fordi velfærd er en kampzone. Der er følelser, konflikter og politisk risiko involveret.

Ved at tage fra forskningen skaber Venstre en værdikamp, som forskningsverdenen har brug for at deltage i (og vinde).

Hvis vi som samfund skal bruge milliarder på videnskab og innovation, skal det være fordi, vi vil det, ikke fordi en gammel Barcelona-målsætning siger, at vi skal.

Når forskningsmidler bliver gjort til en politisk valuta, tvinges universiteter og forskere til at argumentere for deres eksistensberettigelse over for den almindelige dansker. Hvad får vi for pengene?

Hvorfor er en ph.d. i bioteknologi mindst lige så vigtig som en ekstra lærer i 3.B eller en sygeplejerske på Riget? Det er en sund debat, der fjerner støvet fra mikroskoperne. 

Fra automatpilot til aktivt valg

Kritikere vil hævde, at det skaber usikkerhed for forskningen. Måske. Men usikkerhed er benzin for relevans. Den nuværende model har skabt et system, hvor forskningsmidler uddeles med en selvfølgelighed, der grænser til ligegyldighed.

Hvis forskningen altid er fredet, bliver den også altid glemt. Ved at lade forskningsmidler indgå i de benhårde politiske prioriteringsrunder, får området den opmærksomhed, det fortjener.

Vi flytter forskningen fra teknokraternes skriveborde til debat og synlighed. Det er her, det folkelige engagement sikres og visioner fødes – ikke i en automatisk fremskrivning af BNP på Slotsholmen. 

Hvis forskningen altid er fredet, bliver den også altid glemt. Ved at lade forskningsmidler indgå i de benhårde politiske prioriteringsrunder, får området den opmærksomhed, det fortjener.  

Kaare Nielsen
Stifter, Tænketanken Pomus

Forskningen er på mange måder endt med stedmoderlig behandling. Det er godt stof i skåltaler og bliver behørigt hyldet, når der hjemtages priser - men ellers er forskningen parkeret hos backbenchere langt fra det politiske centrum.

Spørgsmålet er så, om den, der lever skjult, lever godt?

Videnskaben skal træde ud af skyggen

Her vil nogen sikkert sige yes, og mene at forskningen er svær at sælge. At videnskaben er for kompleks, uden folkelig appel, og derfor skal beskyttes mod populisme og kortsigtet politisk tænkning. 

Men det holder ikke at gemme sig bag en en-procent-målsætning og håbe på, at den politiske opbakning bare fortsætter. Håb er som bekendt ikke en strategi.

Og hvorfor i alverden gemme sig for den demokratiske debat, når forskning & innovation leverer gennembrud som Wegovy og sikrer vores konkurrencekraft, produktivitet, vækst og velstand?

Det er på tide, at videnskaben træder ud af skyggen og ind i kampen. Tak til Venstre for at skabe strid om forskningen.

Kun gennem en god konflikt kan vi genfinde respekten for viden - og huske politikere og omverden på, at forskning, innovation og teknologi er nøglen til magt, sikkerhed og handlekraft i en transaktionel verden.