Danmarks Naturfredningsforening: Naturen skal have førsteret, hvis vi skal nå målet for strengt beskyttet natur

Ubetinget førsteret til naturen

Hvis ti procent af Danmarks landareal skal være strengt beskyttet natur, bliver netop etableringen af signaturprojekter et vigtigt værktøj.

I signaturprojekterne skal eksisterende natur udvides og bindes sammen til store sammenhængende naturområder ved at udtage og omlægge de marker, der lige nu adskiller naturområderne fra hinanden.

Hvis signaturprojekterne reelt skal bidrage til målet om ti procent strengt beskyttet natur, så er det vigtigt, at naturen får ubetinget førsteret.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredsforening

For en mere mangfoldig og robust natur i Danmark kræver det mere plads og sammenhæng, hvis en høj biodiversitet skal opretholdes over tid.

I dag er mange arter som rødlig perlemorsommerfugl og birkemusen truede, og de risikerer med tiden at uddø i den fragmenterede danske natur, som vi har i dag, med mange adskilte naturarealer.

Arbejdet med at etablere de første signaturprojekter blev sat i gang kort før valget.

Men hvis signaturprojekterne reelt skal bidrage til målet om ti procent strengt beskyttet natur, så er det vigtigt, at naturen får ubetinget førsteret og de bedste betingelser for at udvikle sig på egne præmisser.

Seks principper til signaturprojekter

Derfor foreslår Danmarks Naturfredning, at etableringen og forvaltningen af de kommende signaturprojekter sker efter en række principper, der sikrer, at de ambitiøse naturmål med signaturprojekterne bliver til virkelighed.

Et signaturprojekt bør være et naturområde på minimum 1.000 hektar og med et langsigtet mål om at kunne udvides til minimum 5.000 hektar.

Et signaturprojekt bør placeres i områder, hvor der i forvejen er værdifuld natur, der kan brede sig i store sammenhængende områder.

I et signaturprojekt skal der ske en reel genopretning af naturen, og landbrug og skovdrift skal derfor indstilles, og sprøjtning og gødskning stoppes. Naturlig vandstand og naturlig afgræsning skal så vidt muligt genskabes.

Hvis vi gør det rigtigt, så kan de planlagte signaturprojekter give os store landskaber med en ægte vild og dynamisk natur.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredsforening

Et signaturprojekt bør forvaltes af Naturstyrelsen, naturbevarende fonde eller andre, der har den nødvendige viden og erfaring med storskala naturforvaltning.

Et signaturprojekt bør placeres, så der opnås størst mulig synergi med målene for vores klima, vandmiljø og drikkevand.

Et signaturområde skal gøres tilgængeligt for offentligheden i respekt for områdets naturværdier og -mål.

Hvis vi gør det rigtigt, så kan de planlagte signaturprojekter give os store landskaber med en ægte vild og dynamisk natur og bidrage stærkt til målet om ti procent strengt beskyttet natur.

Danmarks nye store naturområder vil give markant bedre livsbetingelser til de mange vilde arter, som vi deler vores landareal med.

Men de skal også ses som et fælles samfundsgode med nye spændende muligheder for friluftsliv og store overraskende naturoplevelser – og en bedre trivsel for os mennesker.