Morten DahlinNår vi målene for natur og biodiversitet, når kommunalbestyrelser kan vedtage projekter i strid med egne myndigheders faglige rådgivning?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Anser ministeren det for sandsynligt, at vi når regeringens eller EU's mål og ambitioner for natur og biodiversitet, når kommunalbestyrelser ud fra lokale prioriteter politisk kan vedtage projekter i strid med egne myndigheders faglige rådgivning?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til ministerens svar af 6. februar 2025 på KEF alm. del spørgsmål 114.
Kommunerne er planmyndighed i Danmark og har på den baggrund ansvar for at tilrettelægge rammerne for den danske arealanvendelse, som er reguleret af planloven. Det foregår i praksis ved udstedelsen af kommune- og lokalplaner, der kræver vedtagelse i kommunalbestyrelsen. At beslutninger om indholdet i en kommune- eller lokalplan besluttes politisk – og ikke som en rent administrativ proces – sikrer, at disse beslutninger er forankret i lokaldemokratiet.
Placeringen af myndighedsansvaret for arealplanlægningen hos kommunerne frem for eksempelvis staten betyder altså, at beslutninger træffes tæt på de borgere og virksomheder, der påvirkes mest direkte af dem. Det mener jeg grundlæggende er fornuftigt.
Der er behov for at skabe mere og bedre natur og biodiversitet i Danmark. Derfor vil regeringen indføre en lov om natur og biodiversitet og sætte et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet. Med vedtagelsen af EU's naturgenopretningsforordning vil regeringen i 2026 fremlægge en samlet plan for genopretning af den danske natur.
Aftale om et Grønt Danmark udgør et væsentligt bidrag til at sikre bedre vilkår for natur og biodiversitet. Omlægningsindsatsen i Danmarks Grønne Arealfond skal sammen med andre tiltag bidrage hertil. Kommunerne er en vigtig aktør i at sikre naturværdier, hvorfor kommunerne i de lokale omlægningsplaner skal arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for omlægningsindsatsen, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur, og hvor muligt også til strengt beskyttet natur.
Nyhedsoverblik

Vækst i fondsmillioner går de ældres næse forbi

Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”

Jesper Olsen: Novos milliardbidrag til grøn trepart bør få en ny regering til at gentænke forholdet til fondene

Peter Mogensen: Der er ingen på Borgen, som får ideer helt af sig selv

Millionprojekt skal mindske skolefravær

Fonde øger støtten: Rekordmange unge får legat til efterskole

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier







