Zenia Stampe svarer
Peter HummelgaardEr det lovligt, når en forening, der promoverer chikane via Facebook, kan få tilladelse til offentlig indsamling?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Mener ministeren, at det er lovligt, når en forening som 'Stop Vanrøgt af Dyr Bag Hegn', der promoverer chikane via Facebook, kan få tilladelse til offentlig indsamling for at købe foder til ulovlig fodring af dyr?
Der henvises til REU alm. del – bilag 223 (fortroligt).
1. Indsamlingsnævnet er et uafhængigt organ, der varetager opgaver efter indsamlingsloven, og som sekretariatsbetjenes af Civilstyrelsen. Det fremgår af indsamlingslovens § 10, stk. 1, at Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med loven. Endvidere fremgår det af § 10, stk. 2, at Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i ansøgningen, og at formålet er lovligt.
Efter indsamlingslovens § 10, stk. 5, nr. 2, træffer Indsamlingsnævnet afgørelse i sager om tilladelse til at foretage indsamlinger. En indsamling kan først iværksættes, når nævnet har givet tilladelse til indsamlingen. Ved ansøgning om tilladelse til en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. Ved behandlingen af ansøgningen påser nævnet, at der er tale om indsamling til et lovligt formål.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
"Indsamlingsnævnet gav senest den 24. juli 2024 foreningen Stop Vanrøgt af Dyr Bag Hegn tilladelse til indsamling til følgende formål:
"Indsamlingen skal bruges til advokat, udstyr, foder, dyrlægeregninger, udkørsel (benzin udgifter), udgifter i forbindelse med markedsføring, kontor eller påkrævet beklædning."
Indsamlingsnævnet har således vurderet, at der er tale om indsamling til et lovligt formål, og nævnet har derfor ikke fundet anledning til yderligere undersøgelser af formålet.
Foreningen har haft tre tidligere indsamlinger med lignende indsamlingsformål, hvoraf to er blevet udtaget til stikprøvemæssig kontrol. I den forbindelse blev det kontrolleret, kontrollen af indsamlingsregnskaberne vurderet, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med indsamlingernes formål.
Tilladelserne kan findes på Indsamlingsnævnets liste over godkendte indsamlinger."







