Theresa Scavenius svarer
Lars Løkke RasmussenHvad er ministerens holdning til de aktuelle lempelser af EU's regler for våbenproduktion?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvad er ministerens holdning til de aktuelle lempelser af EU's regler for våbenproduktion og -salg, herunder udvidelsen af muligheden for EU-finansiering af test af våbensystemer under udvikling på slagmarker uden geografisk eller tidsmæssig afgrænsning og dermed i teorien også i Gaza, særligt i forhold til, om disse tiltag er forenelige med folkeretten og kan have en destabiliserende global effekt?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordninger for så vidt angår forsvarsberedskab og om fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår (KOM (2025) 0822), meddelelse fra Europa-Kommissionen om gennemførelse og forenkling (KOM (2025) 0047) og Europa-Kommissionens fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 (JOIN (2025) 0120).
Det er absolut helt okay for mig, for der er to spørgsmål fra spørgeren til mig i dag, og det spørgsmål, der blev læst op, var så det andet, men altså, faktorernes orden er vel nogenlunde ligegyldig.
I øvrigt er spørgsmålet et, der ikke skulle have været stillet til mig, men til forsvarsministeren, som desværre lige er gået. Nu er det mig, der har fået det, men det er ikke mit ressort. Altså, det, der spørges ind til, er omnibuspakken på forsvarsområdet, som er forsvarsministerens ressort. Men efter ringe og fattig evne kan jeg da godt sige nogle ting, nemlig at det her spørgsmål jo så omhandler Kommissionens forslag til forenklinger på forsvarsområdet, der overordnet set sigter mod et Europa, der skal kunne forsvare sig selv senest i 2030. Det er et forslag, som regeringen støtter op om, fordi vi generelt støtter op om tiltag, der kan styrke Europas forsvarsparathed og konkurrenceevne, og det her forslag sigter på at styrke begge dele. Det lagde forsvarsministeren derfor også vægt på, da han forelagde forslaget for Europaudvalget på regeringens vegne.
I det her forslag fra Kommissionen indgik så en mulighed for, at projekter under Den Europæiske Forsvarsfond kan få støtte til testaktiviteter uden for EU. Ifølge det oplyste er forhandlingerne i Rådet nu gået ind i deres afsluttende fase, og det er min forståelse, at det i den seneste version af forslaget er afgrænset således, at testaktiviteter uden for EU, der så kan få støtte fra fonden, alene vil kunne lade sig gøre i Ukraine. Nu er forhandlingerne fortsat i gang, men altså, det er min forståelse, at det går i den retning.
Derudover fremgår det klart af forordningen, at projekter under fonden skal overholde relevant EU-ret, nationalret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og det vil der ikke blive ændret på. Eftersom forslaget har til hensigt at styrke Europas forsvarsparathed og konkurrenceevne, støtter regeringen forslaget og arbejder som indehaver af formandskabet på at sikre mest mulig fremgang.
Nyhedsoverblik

Vækst i fondsmillioner går de ældres næse forbi

Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”

Jesper Olsen: Novos milliardbidrag til grøn trepart bør få en ny regering til at gentænke forholdet til fondene

Peter Mogensen: Der er ingen på Borgen, som får ideer helt af sig selv

Millionprojekt skal mindske skolefravær

Fonde øger støtten: Rekordmange unge får legat til efterskole

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier







