Aalborg Universitet: Grundstenen til bæredygtig vækst og velfærd må lægges i dag

Ifølge den franske filosof, antropolog og sociolog Bruno Latour vil klimakrisen udfordre den måde, vi tænker politik og samfundsklasser på. Derfor er det nødvendigt, at "vi får reformuleret, reorganiseret og grundlagt samfundet på ny. At politik er ikke noget, der er defineret én gang for alle. At vores opgave er at skabe alternative definitioner af den politiske orden. For hvis det ikke lykkes at skabe en ny fælles forståelse af klimaforandringerne, er vi alle sammen fortabte."

Latours budskab om at klimaforandringerne ikke alene handler om at løse problemer, men i lige så høj grad om at gentænke og genskabe fremtidens samfund globalt, nationalt og regionalt, tåler en gentagelse. Det gælder nemlig ikke alene på klimaområdet. Skal vi sikre bæredygtig vækst og velfærd, er vi også nødt til at tænke i større samfundsændringer, for det handler både om ny viden, nye teknologier, nye produkter, nye services, nye kompetencer og nye organiseringer på tværs af fag- og landegrænser.

Ja, en ny fælles forståelse af, at selvom vi står over for store udfordringer, hvor vi endnu ikke har fundet løsningen på de konkrete problemer, så ved vi godt, hvad vi skal gøre.

Uanset, hvordan vi vender og drejer udfordringen med at skabe balancen mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og samfundets behov, må vi innovere os gennem den.

Dorte Stigaard og Rasmus Antoft
Innovationsdirektør og dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Balance i fremtidens arbejdsmarked

Vi skal blandt andet sikre, at der er en balance mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og viden samt de opgaver, der skal løses i samfundet. Derfor skal vi tænke langt og bredt. Vi kommer ikke uden om at skulle tage højde for kravene i den grønne omstilling, den fortsatte digitalisering af samfundet og den nye sundhedsmæssige virkelighed globalt, når vi kalibrerer optaget af studerende og sammensætter deres uddannelsesforløb. Det er en svær opgave i en tid, hvor verden er i en rivende teknologisk og sundhedsmæssig udvikling.

En netop offentliggjort rapport fra IRIS Group, IDA og Danske Gymnasier om fremtidens arbejdsmarked viser, at der venter os et overudbud af kandidater såvel som en overefterspørgsel på samme. Det gælder for alle uddannelser. Der er med andre ord en ubalance i forhold til de kandidater, vi som nation uddanner, og de kandidater, erhvervslivet og samfundet ser ud til at få brug for i fremtiden.

Det er en udfordring, vi må og skal tage seriøst nu. Løsningens grundsten skal lægges i dag og ikke om fem eller ti år.

Nye måder at forstå og arbejde innovativt

Uanset, hvordan vi vender og drejer udfordringen med at skabe balancen mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og samfundets behov, må vi innovere os gennem den. Og her tænker vi ikke kun på frembringelsen af nye ”dimser og dippedutter”. Vi tænker også på nye grønne forretningsmodeller, nye regulatoriske forhold, nye veje til at sikre den nødvendige digitalisering med videre. Ja, helt nye måder at forstå og arbejde innovativt.

Dette udviklingsarbejde skal ikke kun foregå i den private sektor, og den offentlige sektor skal ikke kun reagere og adoptere. Nej, sektorerne er nødt til at sætte sig til løsningens bord sammen, hvis Danmark ønsker at være proaktiv og frontløber på bæredygtig vækst og velfærd.

På universiteterne må vi også kigge indad og i endnu højere grad erkende, at fremtidens udfordringer kun kan håndteres via viden, kompetencer og innovationskræfter på tværs af de videnskabelige fagfelter.

Universiteterne er i gang med at nytænke uddannelser, forsknings- og vidensamarbejder og den administrative organisering, så vi kan bidrage med den viden og de fagkompetencer, som skal bringes i spil for at kunne løse selv de mest komplekse og uoverskuelige problemer.

STEM og SSH skal sammentænkes

På Aalborg Universitet sammenlægger vi Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) i 2022 for at stå stærkere rustet i arbejdet med at løse de store missioner.

Samtidigt reorganiseres samarbejdet mellem STEM, en samlebetegnelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math, og SSH på uddannelses- og forskningsområdet, så de i højere grad understøtter og supplerer hinanden.

På universiteterne må vi også kigge indad og i endnu højere grad erkende, at fremtidens udfordringer kun kan håndteres via viden, kompetencer og innovationskræfter på tværs af de videnskabelige fagfelter.

Dorte Stigaard og Rasmus Antoft
Innovationsdirektør og dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

To konkrete eksempler på denne SSH-STEM tilgang til forskning og uddannelse er megaprojektet ”Better Together”, hvor studerende på tværs af universitetet arbejder med fremtidens arbejdsmarked med afsæt i inklusion, innovation og fremdrift. Ligeledes har Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland igangsat en undersøgelse af anvendelsen af kunstig intelligens ved 112-opkald, og hvordan kunstig intelligens påvirker beslutningsprocesser og den faglige ekspertise i forbindelse med ibrugtagning.

Lignende tiltag vil kunne ses på de øvrige danske universiteter. Tiltag, som viser, at vi uddannelses- og forskningsmæssigt kan tilvejebringe ny viden, nye kompetencer og nye organiseringer. Ja, at vi kan finde løsninger på selv de mest genstridige og komplekse problemer, hvis vi tør omkalfatre vort samfund og måden, vi tænker velfærd og bæredygtig vækst på.

Mange vil gerne udvikling. De få vil i virkeligheden forandring. Men forandring, og en gentænkning og genopfindelse af bæredygtige samfundsmodeller, kræver, at vi ikke kun vil ændre omverdenen, men også tør ændre os selv.