LO og FTF: Ærgerligt med Kvalitetsudvalgets tunnelsyn

Af Bente Sorgenfrey og Ejner K. Holst
Henholdsvis formand for FTF og LO-sekretær

Med regeringens Kvalitetsudvalgs tredje og opsamlende rapport, som udkommer torsdag 29. januar, bliver der samtidig sat punktum for udvalgets arbejde.

LO og FTF har fra start været meget enige i Kvalitetsudvalgets overordnede fokus på at styrke de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng. Det er afgørende at sikre det bedst mulige match mellem kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet og uddannelsesudbuddet for at give den færdiguddannede optimale muligheder for relevant beskæftigelse. Derudover skal uddannelse give mulighed for adgang til fortsat uddannelse. Sammenhæng uden barrierer i det videregående uddannelsessystem er derfor også et centralt mål.

Ærgerligt og uforståeligt snæversyn
Ved lanceringen af udvalgets arbejde i efteråret 2013 blev der gjort meget ud af, at det var det samlede videregående uddannelsessystem, der nu skulle under lup – de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Men vi må her godt et år senere konstatere, at udvalgsarbejdet bedst kan karakteriseres som et 360 graders eftersyn af universiteternes lange videregående uddannelser.

Udvalgets fokus i både problem- og løsningsorienteringen har været massivt på universiteterne. Årsagen hertil er nærliggende, nemlig den alt for høje ledighed hos dimittenderne fra de lange videregående uddannelser. Men det er ærgerligt og uforståeligt, at Kvalitetsudvalget overser potentialet i de erhvervs- og professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne står tilsammen for omtrent 50 procent af optaget på de videregående uddannelser og udbyder netop de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der i stigende grad efterspørges.

FTF og LO vil stærkt opfordre til, at de politiske drøftelser og initiativer omfatter det samlede videregående uddannelsessystem og dermed inddrager de erhvervs- og professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser i løsningerne.

Bente Sorgenfrey og Ejner K. Holst
Henholdsvis formand for FTF og LO-sekretær

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 med det nuværende uddannelsesmønster vil være en overproduktion på 55.000 personer med lange videregående uddannelser. Samtidig vil der være en mangel på henholdsvis godt 60.000 med korte videregående uddannelser og knap 45.000 med mellemlange videregående uddannelser. Baggrunden herfor er blandt andet demografisk udvikling, efterspørgsel efter nye kompetencer og mål om at fremme vækst og innovation. Derfor bør optaget øges yderligere på en række af disse uddannelser.

Tilvalg af erhvervsuddannelser kræver større indsats
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har et godt udgangspunkt, og uddannelserne har mange styrker i dag. Hvis flere unge skal vælge en erhvervs- og professionsrettet kort eller mellemlang videregående uddannelse som deres første valg - og dermed fravælge universitetsvejen - kræver det imidlertid en yderligere indsats.

Vi har tidligere givet vores bud til Kvalitetsudvalget på denne indsats, blandt andet forslag, der sigter på at styrke uddannelsernes relevans, uddannelsesmiljøer og vidensgrundlag. Det kunne eksempelvis være en styrkelse af den nationale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner om de enkelte uddannelsers løbende udvikling, så det sikres, at uddannelserne matcher behovene på arbejdsmarkedet.  

Når Kvalitetsudvalget har afsluttet sit arbejde, starter en politisk proces om, hvilke skridt der skal tages for, at vi når det overordnede mål om at styrke kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. FTF og LO vil stærkt opfordre til, at de politiske drøftelser og initiativer omfatter det samlede videregående uddannelsessystem og dermed inddrager de erhvervs- og professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser i løsningerne.