Akademiske fagforbund: Overskuddet fra SU-reformen skal bruges på studerendes trivsel

For mange studerende mistrives i forvejen

Desuden har undersøgelser gang på gang dokumenteret, at alt for mange studerende ikke trives. En undersøgelse fra EVA viser, at næsten hver tredje studerende er i risiko for mistrivsel.

Man skal helst ikke blive ramt for meget af livet undervejs. For hvis man gør, så betyder det højst sandsynligt, at man må gældsætte sig.

Sara Vergo, Lisbeth Lintz Christensen, Camilla Gregersen, Laura Klitgaard

Årsagerne til mistrivsel er mange og forskellige. Men der er ingen tvivl om, at økonomiske bekymringer, faglig stress, ensomhed og frygt for ikke at lande det første job efter studiet spiller en rolle.

SU-reformen betyder, at man som studerende i fremtiden kun kan modtage SU til normeret tid.

Der er ikke plads til meget slinger i valsen. Man må ikke fortryde sit uddannelsesvalg, hvis man ikke har ramt rigtigt i første hug.

Og man skal helst ikke blive ramt for meget af livet undervejs. For hvis man gør, så betyder det højst sandsynligt, at man må gældsætte sig.

Brug de sparrede penge på særlig støtte

SU-reformen lægger altså et ekstra stort pres på de unge. Et pres, som vi i forvejen ved er højt hos de studerende.

Vi er bekymrede for, at reformen de facto betyder et øget frafald på uddannelserne, og flere unge der mistrives. Det er hverken i de berørte studerendes, virksomhedernes eller samfundets interesse.

Vi mener, at hele reformprovenuet bør geninvesteres i uddannelsessystemet, hvor pengene bliver taget fra.

Sara Vergo, Lisbeth Lintz Christensen, Camilla Gregersen, Laura Klitgaard

Aftalen er desværre allerede en realitet. Og efter vores opfattelse påhviler der nu politikerne bag den at tage ansvar for de studerende, som man risikerer at tabe på gulvet.

Derfor bør hver en krone, som bliver sparet eller hentet som følge af SU-reformen – det såkaldte reformprovenu - som minimum bør gå tilbage til de videregående uddannelser.

Vi ser gerne, at midlerne går til at understøtte uddannelsernes arbejde med trivsel, herunder især i forhold til de studerende, som har særlige udfordringer og eksempelvis modtager SPS-støtte.

Ifølge Finansministeriets beregninger er der tale om et samlet provenu på 1,6 milliarder kroner som følge af et øget arbejdsbud med videre.

Partierne har aftalt, at det direkte provenu på cirka 400 millioner kroner skal gå til børn, unge og uddannelse – men hvordan skal først aftales i de kommende forhandlinger mellem Regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

Vi mener, at hele reformprovenuet bør geninvesteres i uddannelsessystemet, hvor pengene bliver taget fra.

Pengene skal understøtte uddannelsesinstitutionernes trivselsfremmende arbejde, ved eksempelvis at styrke og udbrede kendskabet til SPS.

Det vil være et lille plaster på et meget stort sår, men dog et plaster.