Tænketanken DEA: Omlæg SU'en til et lån på kandidatuddannelser

DEBAT: Fremtidens SU skal afspejle et fleksibelt uddannelsessystem, der går hånd i hånd med et dynamisk arbejdsmarked. Derfor er et lånebaseret SU-system på kandidatuddannelser en god idé, skriver skriver Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA.

Af Stina Vrang Elias
Administrerende direktør, Tænketanken DEA

SU'en er igen til debat. Det har den været før, og det er et emne, som helt forståeligt vækker stærke følelser, fordi det både berører unges eksistensgrundlag og samfundets evne til at uddanne selvstændige, dygtige og produktive borgere og således et samfund med høj velstand.

Det er altså en vigtig debat. Særligt forud for den bebudede reform af SU'en, som er varslet fra Christiansborg. 

Investeringer i uddannelse – herunder SU – er en vindersag. Heri er vel de færreste uenige.

Og målt på hvor meget vi uddanner os i Danmark, ja, så går det rigtig godt.

Langt flere danskere får i dag en videregående uddannelse end for ti år siden. Og som naturlig forlængelse heraf, så er udgifterne til såvel SU-stipendier som selve de videregående uddannelser steget fra 8,7 milliarder kroner til godt 15 milliarder kroner i perioden 2006-2016.

Hvilket er glædeligt i det omfang, at meroptaget netop bidrager til værdiskabelse i det danske samfund. 

Hvorfor skal vi have en ny SU-reform?
Så hvorfor overhovedet diskutere ændringer i SU, hvis det går godt?

Jo, for det første er det ikke givet, at det uddannelsessystem, som var en succes i går, også vil være en succes i morgen.

Et godt eksempel er tendensen til, at stadig flere unge tager en femårig universitetsuddannelse i et ubrudt forløb. Vi har i de seneste 25 år fået en stadig mere akademisk uddannelseskultur, hvor det er den boglige vej, som opfattes som den ”bedste for de mange”. 

Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark har brug for dygtige akademikere. Men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt alle har evnerne, motivationen og lysten til at blive dygtige akademikere.

Med dét vil jeg gerne signalere, at vi skal passe på med at gøre vores akademiske uddannelser til praksisuddannelser for at løse det problem, at rigtig mange unge ser den akademiske vej som den mest prestigefyldte. 

Samtidig er det også tvivlsomt, hvorvidt arbejdsmarkedet kan gøre nytte af så mange med en specialiseret kandidatuddannelse. Især i en tid, hvor arbejdsmarkedet ændrer sig med større og større hast.

Måske giver det langt mere mening at tage uddannelse i flere tempi. 

Omlæg SU på kandidatuddannelser til lån 
Der er flere veje til et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor vi ikke per automatik bare tager al uddannelse, mens vi er unge og endnu ikke har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet.

Én mulighed er at omlægge SU'en til lån på kandidatuddannelserne. 

Dette forslag kan få flere til at overveje, om de nødvendigvis skal tage en femårig universitetsuddannelse fremfor for eksempel en tre- eller fireårig bacheloruddannelse.

Det kan også føre til, at de studerende i højere grad foretager deres valg af kandidatuddannelse på baggrund af beskæftigelsesmuligheder, når de har fået en vis erfaring på arbejdsmarkedet.

Det kan også føre til, at flere vælger at gemme et par års uddannelse til senere i livet, fordi vi – og det gælder især vores børn – i vores fremtidige arbejdsliv vil få et, to, ja måske ligefrem tre arbejdsliv.

Det skal vi dels, fordi vi skal være flere år på arbejdsmarkedet. Og dels fordi vores kompetencer hurtigere vil ruste til på fremtidens mere dynamiske arbejdsmarked, hvor især den teknologiske udvikling vil forandre måden, vi arbejder på. 

Jeg ser frem til debatten om, hvad for et uddannelsessystem vi gerne vil have om ti år.

Når det er debatteret, så kan vi indrette fremtidens SU-system. 

Forrige artikel Tænketank advarer: Vi er på vej mod 12 års skolegang ad bagdøren Tænketank advarer: Vi er på vej mod 12 års skolegang ad bagdøren Næste artikel Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie Unge forskere vil aflive krisesnakken: Humaniora er én lang succeshistorie
Her er medlemmerne af Ahlers’ nye lærerkommission

Her er medlemmerne af Ahlers’ nye lærerkommission

LÆRERUDDANNELSE: De resterende medlemmer af regeringens nye lærerkommission er offentliggjort. Ud over to professorer kan formand Simon Calmar Andersen se frem til assistance fra en prorektor, en skoleleder og en lærer fra Bagsværd Skole.