Anders Bondo: Akademikerne har valgt at gå enegang til OK24 og får dermed ikke indflydelse

Det er en offentlig hemmelighed, at der såvel før som efter de dramatiske forhandlinger i 2018 har været betydelige spændinger internt mellem lønmodtagerne. Stridspunktet har først og fremmest handlet om perspektiver for lønudviklingen i den offentlige sektor.

Det er en offentlig hemmelighed, at der såvel før som efter de dramatiske forhandlinger i 2018 har været betydelige spændinger internt mellem lønmodtagerne.

Anders Bondo Christensen

FOA har som den absolut største organisation på det offentlige arbejdsmarked i årevis presset på for, at forhandlede lønmidler skal udmøntes som ens kronetillæg til alle. Et synspunkt, som langt de fleste øvrige organisationer og ikke mindst Akademikerne har afvist.

Kompromisset er hver gang endt i et krav om procentvise lønstigninger kombineret med, at fællesskabet prioriterede midler, der på den ene eller anden måde kunne bidrage til at løfte de lavest lønnede i den offentlige sektor. Det blev også resultatet her i 2024.

Akademikerne har traditionelt slået sig voldsomt i tøjret over dette kompromis og i øvrigt efterfølgende gjort, hvad de kunne for at undgå at bidrage til det fælles lavtlønsprojekt. Denne gang har de så taget konsekvensen og meldt sig helt ud af de fælles forhandlinger. Den strategi har nogle klare omkostninger.

KL har ingen interesse i at prioritere den forholdsvis lille gruppe af akademikere i forhandlingerne på bekostning af de øvrige ansatte i kommunerne.

Anders Bondo Christensen

Forhandlingernes logik tilsiger, at KL først forhandler med den store gruppe af organisationer i FF og derefter med Akademikerne. Og de aftaler, der bliver indgået med Akademikerne, vil i høj grad være copy paste af de aftaler, der er indgået med FF.

KL har ingen interesse i at prioritere den forholdsvis lille gruppe af akademikere i forhandlingerne på bekostning af de øvrige ansatte i kommunerne. Det vil kun skabe helt unødige udfordringer for såvel disse som kommende forhandlinger.

På det regionale område udgør akademikerne en forholdsmæssig større del af de ansatte men dog stadig et mindretal. Og så lægger de regionale aftaler sig endvidere i høj grad op af de kommunale aftaler.

Der er derfor heller ikke udsigt til, at den akademiske enegang vil give pote i form af indflydelse på det regionale område, tværtimod. 

Ved ikke at sidde med ved bordet, når FF forhandler med arbejdsgiverne, mister Akademikerne derfor indflydelse på udformningen af en række centrale aftaler, der i sidste ende også kommer til at gælde for de akademiske medarbejdere i kommuner og regioner.

Akademikerne skal såmænd nok få stort set de samme aftaler, men aftalernes indhold og udformning bestemmer de øvrige organisationer.

Det er ikke umuligt, at Akademikerne slipper for at bidrage til et eventuelt lavtlønsprojekt. Der er dog næppe tvivl om, at forhandlerne fra FF vil gøre, hvad de kan, for at sikre, at Akademikerne reelt betaler deres del, uden det nødvendigvis direkte fremgår af aftaleteksten. Det kan eksempelvis opnås gennem prisfastsættelsen af de forskellige elementer i overenskomsten.

En mulig minimal gevinst for akademikerne ved ikke at deltage i finansieringen skal vejes op mod den "pris", der er ved at organisationen fraskriver sig indflydelse.

Anders Bondo Christensen

Under alle omstændigheder vil omkostningen ved et lavtlønsprojekt være relativt lille. En mulig minimal gevinst for akademikerne ved ikke at deltage i finansieringen skal vejes op mod den "pris", der er ved at organisationen fraskriver sig indflydelse på de mange andre centrale aftaler, der er en del af den kommende overenskomst.

Med Akademikernes enegang sender de et signal om, at de hylder fællesskabet i situationer, hvor de selv kan se en fordel af det.

De shopper fællesskabet til og fra. De fælles forhandlinger på de offentlige overenskomstområder er en unik men også skrøbelig konstruktion. Konstruktionen er ikke blevet mindre skrøbelig af Akademikernes enegang.